Dyremaleri: Forskelle mellem versioner

I [[italiensk renæssance]] står [[Pisanello]] med hans fortræffelige dyretegninger ret isoleret, muligt påvirket af japansk kunst, der har sin styrke og står uovertruffet i dyremaleri. I [[Nederlandene]] holdt adskillige fremragende kunstnere sig inden for dyremaleris snævre kreds; [[Jan van Eyck|van Eyck'erne]] viser vejen, [[Rubens]] bliver føreren; i hans spor går dygtige dyremalere som [[Frans Snyders]], [[Jan Fyt]] og andre 17. århundredes hollændere dyrker med mesterskab husdyrenes liv: [[Paulus Potter]] og [[Adriaen van de Velde]] med især motiver af køer og får, [[Nicolaes Pietersz. Berchem]], [[Karel Dujardin]], [[Aelbert Cuyp]], [[Philips Wouwerman]], [[Melchior de Hondecoeter]] især motiver af fjerkræ og mange andre. Medens dyremaleri er ret sparsomt repræsenteret i 18. århundrede bl.a. [[Jean-Baptiste Oudry]] i Frankrig, [[Johann Elias Ridinger]] i [[Tyskland]], bliver dyrmalernes tal næsten utallige i følgende århundrede. Her kan kun eksempelvis nævnes forskellige fremragende dyrkere af dyremaleri.

 

 

Fremragende er [[J.Th. Lundbye]] ved sin fine, natursande dyrekarakteristik; hans elskværdige lune kom også frem i [[Fabel|dyrefablen]], der er en særlig gren af dyremaleri og har givet lejlighed til mange satiriske fremstillinger, således af tyskeren [[Wilhelm von Kaulbach]] og franskmanden [[Jean Ignace Isidore Gérard]]. Blandt danske kan endvidere nævnes: [[Christian Holm]], [[Carlo Eduardo Dalgas]] med billeder af får, [[Otto Bache]], [[Theodor Philipsen]], [[M. Therkildsen]], [[Valdemar Irminger]], [[N.P. Mols]], fuglemalerne [[Johannes Larsen]], [[Vilhelm Theodor Fischer]] og [[Knud Kyhn]]; [[Adolf Henrik Mackeprang]], [[Simon Simonsen (maler)|Simon Simonsen]], [[Johannes Resen Steenstrup]].