Blomstermaleri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link til Christian Leonhard Klein |
linkfix |
||
Linje 2:
'''Blomstermaleriet''' står på grænsen mellem [[stilleben]] og [[landskabsmaleri]]et. Som blomstermaleri og frugtmaleri glider det over i "Frokostbillederne", Nature Morte-genren, men har også sit naturlige tilknytningspunkt til landskabsbilledet, af hvis ramme blomsterverdenen har løsnet sig som en værdifuld malerisk detalje.
Som dekorativt led kan blomstermaleri føres tilbage til kunstens fjerne tider. Ligesom de ægyptiske søjler med lotuskapitælerne og de græske søjleordener med volutternes tilbagerullede flige i stiliserede former gav udtryk for plantens organiske liv, således voksede det også snart ud som rent malerisk led i oldtidens udsmykningskunst; derimod var det kun enkeltvis, således hos den græske maler [[Pausias]], at blomstermaleri optrådte som selvstændig kunstgren. I [[Middelalderen]] var blomstermaleri naturligt henvist til det samme tilbagetrukne uselvstændige liv. Det var [[Renæssancen]], der bragte det frem i første plan. Nederlandene, hvis kunst med vågent øje fulgte naturens fænomener, og hvis havekunst kælede for yppige plantevarieteter, blev dets naturlige voksested. Allerede [[miniatur]]emalerne ved det burgundiske hof havde strøet udmærket malede blomster ind i håndskrifternes arabesk-rammer, og fra v. Eyck'ernes altomfattende kunst skød også blomstermaleri omsider frem. Til dets første dyrkere hører [[Jan Brueghel den Ældre]], kaldet ”Blomster-Brueghel”, og [[Daniel Seghers]]. En rig udvikling, særlig i koloristisk henseende, modtog blomstermaleri ved de Heem'erne: [[Cornelis de Heem]] og [[Jan Davidszoon de Heem]] samt fra elevkredsen, hvis dygtigste repræsentanter var [[Pieter de Ring]], [[Jacob van Walscapelle]], den minutiøse [[Abraham Mignon]] og den af [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig XIV]] højt skattede [[Maria van Oosterwijk]]. Blomsterbilledet var blevet husven i de hollandske borgeres huse, ligesom det også, malet af dygtige malere, havde fundet vej til deres skilte, og ved dette fortrolighedsforhold, båret oppe af befolkningens økonomiske interesser, kunne det skaffe sine dyrkere fuldt op at gøre og endnu stå i fuldt flor ind i 18. århundrede, [[Jan van Huysum]], hvis overordentlig omhyggelig udførte kunst har sin baggrund i tidens tulipanliebhaveri; [[Rachel Ruysch]]. Blomstermaleri måtte derimod under den italienske renæssance underordne sig som pynt [[Sandro Botticelli]]s ''Primavera'' med videre eller tjene rent dekorative formål.
Fra midten af det [[18. århundrede]] trivedes blomstermaleri hist og her, som i [[Lyon]], hvor det støttede den derværende silkeindustri og gav den kunstindustriel rang, maleren == Se også ==
| |||