Den Fynske Landsby: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Indsætter {{Navboks Odense Bys Museer}} ved brug af AWB |
Danand (diskussion | bidrag) Tilføjet sektionen 'Bygninger i landsbyen' |
||
Linje 7:
Den Fynske Landsby begyndte i [[1942]] som et beskæftigelsesprojekt under [[anden verdenskrig]]. Den [[1. april]] [[1946]] åbende museet for publikum under overværelse af [[Christian 10.|Kong Christian 10.]]. Allerede i [[1944]] var museets [[friluftsteater|friluftsscene]] åbnet for offentligheden. Scenen blev anvendt til [[alsang]]sstævner under krigen.
==Besøgscenter==
==Bygninger i landsbyen==
* '''''Barkladen''''' - Oprindeligt fra [[Lykkesholm Skov]] på [[Langeland]]. Barkladen er en af de ganske få der er bevaret i Danmark. Barklader fandtes tidligere i stort tal i godsernes skove, hvor de blev benyttet til opbevaring og tørring af især egebark, der var et væsentlig biprodukt ved skovbruget op til 1900-tallet. Egebarken blev anvendt på de mange sydfynske garverier til garvning af huder og skind.
* '''''Brahesborgladen''''' - Oprindeligt fra hovedgården ''Brahesborg'' på ''Vestfyn'', sandsynligvis fra omkring 1650. Laden er en markant anderledes og større bygning end de øvrige landbygninger i landsbyen, og det selvom den oprindeligt kun var en ganske lille del af et meget stort godskompleks.
* '''''Birkedommerfængslet''''' - Oprindeligt fra ''Liselund'', fra 1700 - 1800-tallet. En birk var en betegnelsen for et storgods' selvstændige retskreds som supplerede herredernes og købstædernes særskilte retssystemer. En birkedommer blev udnævnt af godsejeren, og fungerede, ligesom herreds- og byfogeder, både som politi og dommer.
* '''''Boelstedet''''' - Oprindeligt fra [[Melby]]. Husmandsstedet er et ekempel på de utallige småbrug, som opstod i årene efter [[landboreformerne]]. Helt frem til 1950erne var husmandsstederne med deres større eller mindre jordbrugsområder, landets mest almindelige landbrugsstype.
* '''''Bomhuset''''' - Oprindeligt fra [[Langeskov]] fra omkring 1793. Bomhuset var, som navnet antyder, et hus hvor folk skulle betale for at passere. Bomhusene opstod i forbindelse med at folk skulle betale for at benytte det nye landsdækkende net af hovedlandeveje, under kong [[Frederik V]], som skulle gøre det nemmere at komme omkring i landet.
* '''''Fjeldstedgården''''' - Oprindeligt fra [[Fjelsted]] fra 1500-tallet. Er en af de ældste bevarede gårde i Danmark. Gården var op til 1760 [[fæstegård]] under en række forskellige [[gods]]er, hvorefter den blev solgt og var samme slægt indtil den blev overtaget af Den fynske Landsby i 1943, i de sidste næsten 100 år var det slægtens kvinder, der var gårdens overhoveder - noget af et særsyn på dette tidspunkt.
* '''''Havehuset''''' - Oprindeligt fra ''Riisingsminde'' fra omkring 1800-tallet. Havehuset blev bygget som en del af en ''engelsk'' have(barakhave). I disse haver priste man den ''ægte'' natur, upåvirket af mennesket, samtidig med at man som kontrast til den ''vilde'' natur opstillede for eksempel klassiske skulpturer.
* '''''Hospitalet''''' - Oprindeligt fra ''Katterød'' fra 1700-tallet. Ordet "hospital" betegnede i 1700-tallet noget helt andet end i dag. Hospitaler var ikke institutioner, hvor man helbredte folk, men derimod datidens fattighuse eller hjælpeinstitutioner.
* '''''Husmandsstedet fra Lunge bjerge''''' - Oprindeligt fra ''Lunge Bjerge'' på vestfyn fra 1800-tallet. Huset er et eksempel på et fattigt hus fra et marginalområde på det ellers rige Fyn. Huset repræsenterer de mange af landbrugets ejendomme, bygninger og beboere, som boede småt i 1800-tallet.
* '''''Husmandsstedet fra Turup''''' - Oprindeligt fra landsbyen [[Vedtofte]] på Sydvestfyn, fra slutningen af 1700-tallet. Huse som Turuphuset med tre længer blev meget almindelige i 1800-tallet som følge af befolkningsvækst og opdeling af gårde. Huset har været ombygget så [[sulekonstruktion]]en er blevet ændret til bindingsværk, hvilket er typisk for bygninger som har stået både i 18- og 1900-tallet.
* '''''Keglebanen''''' - Oprindeligt fra [[Erholm]] mellem Odense og Middelfart fra 1835. Keglehuset var placeret i godsets park og blev opført af amtmand ''Hans Wilhelm Cederfeld de Simonsen'' i anledning af hans eneste søns studentereksamen i 1835.
* '''''Landarbejderhuset''''' - Oprindeligt fra [[Fjellerup]] fra midten af 1700-tallet. Landarbejderboligen repræsenterer de boligformer, som landbrugets mange jordløse boede under. Der var tale om små huse, helt eller næsten uden jord, hvor landsbyens daglejere, håndværkere, tjenestefolk boede.
* '''''Præstegården''''' - Oprindeligt fra [[Tommerup]] fra 1692 og senere ombygget. I huset boede præsten som samtidig stod for de kirkelige handlinger, formidlede statens budskaber til bønderne, ofte havde bibliotek og i det hele taget var et ret moderne islæt i det konservative landbomiljø, da han havde studeret, og havde mange kontakter til bylivet.
* '''''Skamby-Torupgården''''' - Oprindeligt fra Torup i Skamby sogn ca. 14 km nordvest for Odense, fra midten af 1800-tallet. Skamby-Torupgården er en typisk nordfynsk gård. Dens fire længer er alle bygget i spærkonstruktion, og de gulkalkede undertavl på stuehuset genfindes i andre bygninger fra samme egn.
* '''''Skolen''''' - Oprindeligt fra [[Eskær]] på [[Tåsinge]] fra 1826. Eskær Skole er et typisk eksempel på de mange [[almueskole]]r, der blev opført efter [[skolereformen i 1814]]. Skolen er desuden et eksempel på det begyndende grundmursbyggeri på landet i første halvdel af 1800-tallet.
* '''''Smedien''''' - Oprindeligt fra 0,5 km øst for den sydfynske landsby Ulbølle fra 1849. Smedie blev bygget sammen med et stuehus, der udover stue og køkken også indeholdt stald til husstandens ko. Selve smedien havde værksted i stueetagen og et kammer til smedesvenden på første sal.
* '''''Sprøjtehuset''''' - Tro kopi af et sprøjtehus fra den Vestfynske landsby Turup fra 1866. Huset blev brugt til at opbevare landsbyens offentlige brandsprøjte, som det ved lov var blevet pålagt alle landets kommuner at erhverve i 1861. I dag rummer sprøjtehuset en brandsprøjte fra Gestelev sogn, produceret på en odenseansk brandsprøjtefabrik i 1896.
* '''''Sortebro Kro''''' - Kroen lå oprindeligt ved den gamle Nyborg-Svendborg-landevej mellem landsbyerne Brudager og Lakkendrup, ca. 9 km nord for Svendborg. Kroens navn afspejlede placeringen ved broen Sortebro, der førte landevejen over Vejstrup Å. Sortebros placering midt på postruten Nyborg-Svendborg betød i anden halvdel af 1800tallet at der var der syv ugentlige postture (tur/retur), der alle stoppede på kroen.
* '''''Teglværket''''' - Oprindeligt fra Bladstrup fra 1890. Teglværk er det eneste bevarede danske teglværk med [[kammerovn]]. Teglværket repræsenterer den omfattende byggeaktivitet, som opstod i landbruget i 2. halvdel af 1800-tallet. På det tidspunkt skiftede byggeskikken fra bindingsværk til grundmur.
* '''''Træskomageren''''' - Oprindeligt fra Vigerslev, ca. 15 km nordvest for [[Odense]], fra 1838. Huset er en speciel landhåndværkerbolig fra midten af 1800-tallet. I huset er indrettet et træskomagerværksted fra [[Refsvindinge]] på Sydøstfyn for at illustrere et af de håndværk, der igennem tiden er blevet drevet i huset.
* '''''Tolænget gård''''' - Oprindeligt fra [[Ærø]] fra 1780. Hulegården er af en gårdtype, der var typisk de sydfynske øer og blev bygget på en lille parcel udstykket fra det kongelige gods Gudsgave.
* '''''Vandmøllen'''''' - Vandmøllen lå nord for landsbyen Davinde, ca. 11 km sydøst for Odense fra 1800-tallet. Igennem middelalderen var de fleste møller små '''skvatmøller'''', der ofte tilhørte de enkelte gårde, men fra 1600-tallet blev mange af disse små møller nedlagt og det blev pålagt bønderne at søge bestemte møller. Dette var også situationen for Davinde Vandmølle, -her skulle et antal af gårdmændene samt alle husmændene i Davinde få deres korn malet. Hvis de søgte andre møller, skulle de betale en bøde både til herremanden, -der jo ejede møllen.
* '''''Vindmøllen''''' - Oprindeligt fra Maderup ca. 8 km syd for Bogense fra 1832. Maderup Vindmølle er blandt de ældste bevarede vindmøller i Danmark. Mølleriet består i dag af fem kværne; en rugkværn, en sigtekværn, en skalkværn, en grynkværn og en grubbekværn samt diverse rense- og sigtemaskiner.
* '''''Væbnergården''''' - Oprindeligt fra Dalby på [[Hindsholm]]. Stuehuset menes at være fra anden halvdel af 1600-tallet, hvilket gør gården til en af de ældste bevarede landbygninger på Fyn. Væbnergårdens stuehus er præget af en tilbygning, der formodentlig er kommet til omkring 1750, nemlig den såkaldte '''korsstue''' -en udbygning fra stuehuset, der kom til at udgøre bygningens storstue. Korsstuerne kendes fra flere fynske gårde.
==Friluftsscenen==
== Kilde til historiske fakta ==
| |||