Thukydid: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.6.4) (Robot ændrer ar:ثوسيديديس |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om hans forfatterskab. |
||
Linje 1:
[[Fil:Thucydides-bust-cutout ROM.jpg|thumb|Buste af Thukydid i the Royal Ontario Museum, [[Toronto]].]]
'''Thukydid''' ([[Græsk (sprog)|græsk]]: Θουκυδίδης, ''Thoukudídēs'', mellem [[460 f.Kr.|460]] og [[455 f.Kr.]] - ca. [[400 f.Kr.]]) var en [[Grækenland|græsk]] [[historiker]], hvis hovedværk omhandler den [[Peloponnesiske Krig]] mellem [[Athen]] og [[Sparta]].
==Liv==
Thukydid gengav ofte taler, som han mente, de måtte have lydt: bl.a. Perikles' mindetale over faldne athenere, som er en lovprisning af [[demokrati]]et. Thukydids værker regnes som førstehåndskilder, fordi han var athensk general.▼
Han var født som athensk borger og blev valgt som [[strateg]] i [[424 f.Kr.]], men landsforvist efter nederlaget ved Amfipolis. Han levede i landflygtighed i 20 år, før han fik lov til at vende tilbage til Athen i [[404 f.Kr.]] kort før sin død.
==Forfatterskab==
Thukydid er kendt som "historiens fader" mht. politisk realisme som disciplin. Han skriver faktuelt i modsætning til [[Herodot]], der inddrager [[gud]]er og [[myter]]. Med Thukydids og Herodots arbejder blev den mundtlige fortællertradition med sit mytiske syn på fortiden, afløst af historie og [[litteratur]]. Thukydids mål var at præsentere fortiden i et rammeværk af objektive fakta, så senere læsere fik kendskab til, hvad der faktisk var sket. Han undgik de digressioner, der er så typiske for Herodot, til fordel for [[fokus]] og præcision. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 65), forlaget Pimlico, London 2006, ISBN 9780712691383</ref>
Thukydid skrev om et eneste emne: Den lange krig, han havde deltaget i, og som resulterede i Athens nederlag. Ved den tid, hans beretning blev publiceret, dvs kort efter hans død, var Athens storhedstid omme. Hans værk er den eneste bevarede kilde til oplysninger om den Peloponnesiske Krig, og den første beretning, der er skrevet for at læses, ikke fremføres. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 62)</ref>
Thukydid var den første historiker i moderne betydning. Han havde ingen tålmodighed med overnaturlige forklaringer på begivenheder; fx afviste han den gamle [[legende]] om den skønne [[Helena (græsk mytologi)|Helena]]s bejlere, som efter at være blevet afvist, støttede hendes udvalgte. I stedet skrev Thukydid, at heltene støttede [[Agamemnon]], simpelthen fordi han havde Grækenlands største hær, og heller ikke tog nej for et svar. "''Jeg har gjort det til et [[princip]] ikke at nedskrive den første historie der kom i min vej, og heller ikke ladt mig forlede af mit eget indtryk. Enten var jeg selv til stede ved de begivenheder, jeg beskriver, eller jeg hørte om dem fra øjenvidner, hvis beretninger jeg har undersøgt grundigst mulig.''" Athenere med uddannelse var blevet mindre interesserede i de overnaturlige magter, der tænktes at styre verden, og foretrak pålidelig information. I modsætning til Herodot medtog Thukydid ikke [[anekdote]]r, som ikke vedkom hans tema. Med læsekunstens udbredelse kunne han roligt droppe anekdoterne, for han behøvede ikke at fremføre sit værk foran et publikum. De kunne selv læse det. Som han skrev: "''Mit værk er ikke et skriv, lavet for at falde i smag hos et herværende publikum, men er skrevet for at vare evigt.''" Athenerne var godt klar over, at skrift bevarede tanker og beretninger for eftertiden, og de satte pris på at lade verden vide, hvor storartede de var, og hvordan atheneres gerninger ville huskes for altid. En plads i historien ansporede dem, og de kom til at interessere sig mere for eftertiden og eftermælet, end for samtiden. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 64)</ref>
▲Thukydid gengav ofte taler, som han mente, de måtte have lydt
Thukydid var i modsætning til mange af antikkens andre forfattere meget [[elitær]]. Han hævder stolt i sit forord, at hans historieskrivning vil leve evigt.
==Henvisninger==
<References />
{{søsterlinks
| |||