Wikipedia

Victor Emanuel 2. af Italien: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m +elefant
m inds. navboks
Linje 1:
{{Infoboks monark
|regent = Vittorio Emanuele II
|titel = Konge
|land = Italien og Sardinien
|billede = Vittorio Emanuele II ritratto.jpg
|født = [[14. marts]] [[1820]]
|fødested = [[Torino]], [[Kongeriget Sardinien]]
|død = [[9.{{Dødsdato januar]]og [[alder|1878]]|1|9|1820|3|14}}
|dødssted = [[Rom]], [[Kongeriget Italien]]
|gravsted =
|regeret = [[28. juli]] [[1849]]–[[17. marts]] [[1861]] (Sardinien)<br />17. marts 1861–[[9. januar]] [[1878]] (Italien)
Linje 17:
}}
{{elefantridder|År=1861}}
'''Victor Emanuel 2. af Italien''' ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]: '''Vittorio Emanuele II'''; [[14. marts]] [[1820]]–[[9. januar]] [[1878]]) var [[konge]] af [[Piemonte]], [[Savoyen]] og [[Sardinien]] fra [[1849]] til [[1861]]. Den [[18. februar]] [[1861]] antog han titlen '''[[Konger af Italien|Konge af Italien]]''' for at blive den første konge efter den [[Risorgimento|italienske genforeningsamling]], en titel han beholdte til sin død i [[1878]].
 
== Biografi ==
Linje 24:
Victor Emanuel blev født i [[Torino]] som den ældste søn af [[Karl Albert af Savoyen|Karl Albert]], konge af Sardinien, og [[Maria Theresa af Habsburg-Lorraine]]. I sine unge år boede han nogle år i [[Firenze]] med sin far. Victor Emmanuel viste en tidlig interesse i politik, militær og havde gode evner i forskellige sportsgrene.
 
Han deltog aktivt i den [[Første italienskeItalienske uafhængighedskrigUafhængighedskrig]] under hans far og kæmpede i forreste linje under slagene ved [[Slaget ved Pastrengo|Pastrengo]], Santa Lucia, [[Slaget ved Goito|Goito]] og [[Slaget ved Custoza (1848)|Custoza]].
 
Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter et ydmygende militært nederlag til østrigerne ved [[Slaget ved Novara (1849)|Novara]]. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt istand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den [[Østrig|østrigske]] [[feltmarskal]] [[Josef Wenzel Radetzky von Radetz|Radetzky]]. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med [[Massimo D'Azeglio]]. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I [[1849]] undertrykte han brutalt opstanden i [[Genova]] og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".
 
I 1852 gav Victor Emanuel II grev [[Camillo di Cavour]] titlen som premierminister. Dette viste sig at være en klog beslutning da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den [[Risorgimento|italienske genforeningsamling]]. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske genforeningsbevægelsesamlingsbevægelse. Han var især populær i [[kongeriget SardienSardinien]] på grund af hans accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.
 
== Anetavle ==
Linje 50:
{{Commonscat|Victor Emmanuel II of Italy}}
{{-}}
{{Italiens samling}}
{{kongestub}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Victor_Emanuel_2._af_Italien"