Djævel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.6.5) (Robot tilføjer kk:Жын |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Djævlenes antal: Om Djævlen i kunsten. |
||
Linje 6:
Nogle gange bruges udtrykket "djævel" også som et navn for et bestemt væsen, der ligesom dæmoner, holder til i helvede. Flertalsformen lyder "djævle".
==Djævlen i kunsten==
Indenfor kristen tradition findes der ingen afbildninger af Djævlen, Satan eller Lucifer fra før 500-tallet, og først på 800-tallet blev fremstillinger af Djævlen almindelige. Senere forekom Satan næsten lige så ofte i kunsten som [[jomfru Maria]] eller [[Kristus]] på [[kors]]et. Særlig vistes Djævlen i færd med at bortvises af Kristus eller [[Sankt Michael]]. Frem til 1000-tallet blev Satan afbildet i menneskeskikkelse. Først i 1100-tallet udviklede han dyriske træk som hale og horn. Ofte havde han også vinger, først af [[fjer]] ligesom englenes. Fra 1100-tallet kom [[flagermus]]vingerne til. De glødende øjne, den krumme næse og [[lanse]]n eller gaflen, han har i hånden, blev hans faste [[attribut]]ter. I slutningen af 1200-tallet begyndte man at latterliggøre ham i [[prædiken]]samlinger og på billeder. Særlig indvirkede den irske [[munk]] Tundals syner <ref>http://www.lib.rochester.edu/camelot/teams/vtint.htm</ref> på opfatningen af djævleskikkelsen. Hos [[Dante]] i ''[[Den Guddommelige Komedie]]'' har Djævlen tre hoveder, som en parodi på [[Treenigheden]]. Den isnende vind fra hans vinger står i modsætning til [[Den Hellige Ånd]], som bringer varme og fællesskab. Der flyder blod, vand og tårer fra de forrædere, Lucifer tygger mellem sin kæber, ligesom der flød blod, vand og tårer fra Kristus på korset. Lucifer står i is til livet, ligesom Jesus stod til livet i [[Jordanfloden]] ved sin [[dåb]]. Som Kristus bar alverdens [[synd]]er, knuges Lucifer af vægten af den samme verden. <ref>Trond Berg Eriksen: ''Reisen gjennom helvete'' (s. vi-vii), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1</ref>
==Djævlenes antal==
Djævlenes antal har været omdiskuteret. Den skotskfødte [[mystiker]] Richard (død [[1173]]), [[abbed]] i St. Victor-[[kloster]]et i [[Paris]], argumenterede for [[dæmon]]ernes ulegemlighed ved at vise til, at hvert menneske kan rumme en hel [[legion]] af dæmoner, og da han regnede 6.666 individer i én legion, ville der ikke være plads til så mange, hvis de havde en krop. Abbed Richalmus i Schönthal mente på 1200-tallet, at det var usandt, at hvert menneske kun er forfulgt af én dæmon. Tværtimod er mennesket - ligesom det er omgivet af vand, hvis det falder i vandet - hele livet omgivet af djævle. Når Richalmus lukkede øjnene, så han ofte små djævle flyve både om sig selv og andre, "tæt som [[støv]]fnug i en solstribe". En [[teologi]]sk afhandling fra 1500-tallet satte antallet djævle i Satans sold til 2.665.866.746.664. I [[1657]] anslog G.Schott i sit værk ''Magia Universalis et Naturae et Artis'' djævlenes antal til 2.705 efterfulgt af 57 nuller. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 365), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-121142</ref>
==Henvisninger==
| |||