Thomas Mann: Forskelle mellem versioner

Thomas Mann arbejdede nogen tid i en bank, inden han begyndte at studere ved universitetet i [[München]]. Han rejste rundt i [[Europa (verdensdel)|Europa]] og besøgte sin ældre broder, [[Heinrich Mann]] i Italien. Her skrev Thomashan sine første noveller og sin første roman. Hans værker blev modtaget med begejstring. Thomas Manns første roman ''[[BuddenbrooksHuset Buddenbrook]]'' (''En families forfald'') (1901), som beskrev en families nedtur gennem fire generationer, blev en sensation i Tyskland og gjorde ham til en rig mand allerede som 25-årig. Han blev snart gift - på trods af sin homoseksuelle tilbøjelighed, der dog ikke med vished blev udlevet i noget egentligt forhold - og han levede et liv med at give forelæsninger og udgive noveller.

I 1929 modtog Thomas Mann [[nobelprisen i litteratur]]. I perioden mellem de to verdenskrige begyndte Thomas Mann at advare mod den omsiggribende [[fascisme]], indtil nazisterne tvang ham til at forlade Tyskland. Han slog sig ned i USA i 1940, hvor han blev professor ved [[Princeton-universitetet|Princeton University]]. Thomas Mann blev frataget sin titel som æresdoktor ved [[Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn|Bonns Universitet]] som følge af, at han havde forladt det nazistiske Tyskland. Senere slog han sig ned i Californien sammen med flere andre udviste tyske kunstnere. I den periode skrev Mann to store romaner: den bibelske historie om ''[[Josef og hans brødre]]'' og ''Dr.[[Doktor FaustFaustus]]'' (1947), legenden om Faust, som solgte sin sjæl til djævelen. Han vendte efter krigen tilbage til Europa mange år senere og slog sig ned i [[Zürich]], Schweiz, hvor han døde den 12. august 1955.

Breve og dagbøger viste, at Thomas Mann var meget påvirket af den store danske forfatter og nobelpristager [[Henrik Pontoppidan]], som i 1920 blev bedt om at levere bidrag til et tidsskrift, som Mann havde planer om at starte. Nogen tid senere bestilte Mann de tre hovedværker, ''[[Det forjættede Land]]'', ''[[Lykke-Per]]'' og ''[[De Dødes Rige]]''. Da Pontoppidan blev 70, sendte Mann et lykønskningstelegram til ham.

Thomas Mann blev født i en velhavende familie i Lübeck. Faderen, Thomas Johann Heinrich Mann, var købmand og senator i hansestaden. Moderen var af halvt brasiliansk afstamning. Udover hanssin berømte bror [[Heinrich Mann]] havde Thomas Mann også tre andre søskende, hvoraf de to begik selvmord. Om sin barndom sagde Thomas Mann, at den var "omsorgsfuld og lykkelig".

Ved [[første verdenskrig]]s udbrud var Thomas Mann en af de mange, der ikke så på krigsudbruddet som noget negativt. Han anså krigen for at være nødvendig, og tog i sin ''Gedanken im Kriege'' nogle af de mere militaristiske forfattere og kunstnere i forsvar. Kontakten til broderen, der fra starten af var imod krigen havde han nu afbrudt helt. Det var også i slutningen af krigen han skrev sit korte essay, ''Betrachtungen eines Unpolitischen'', der er et nærmest entydigt forsvar for den autoriære tyske kejserstat, og et angreb mod den demokratiske [[Weimarrepublikken|Weimarrepublik]]. Et skrift som han senere hen fortrød at have forfattet og som han tog skarp afstand fra.

Med højreekstremes mord på udenrigsminister [[Walther Rathenau]] i 1922 blev Thomas Mann dog, ligesom mange andre som følge af mordet, en entydig forsvarer for Weimarrepublikken. Han forklarede, at humanisme og demokrati var et, og eftersom mennesket skulle følge humanismens principper, skulle mennesket altså stræbe efter demokratiske forhold. Han blev medlem af det liberale [[Tyske demokratiske Parti]].

Thomas Mann havde allerede i 1927 haft store og ikke urealistiske forhåbninger om at kunne modtage nobelprisen, men først i 1929 skete det så. Han var lidt skuffet over, at man i begrundelsen for uddelingen kun henviste til den 25 år gamle Buddenbrooks-roman, og ikke hans nyere bog [[TrolddomsbjergetTroldfjeldet]] ([[Der Zauberberg]]). I nobel-priskomiteen var der ikke bred enighed om kvaliteten af denne sidste bog, hvorfor man udelukkende henviste til et ældre værk af Thomas Mann.