Ove Malling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon |
→Karriere: + |
||
Linje 13:
== Karriere ==
[[Fil:Ove Malling som ældre.jpg|thumb|Ove Malling som ældre. Malet i [[1830]] af
Det historiske værk banede Malling vej til et ret anseligt embede. 27. januar [[1777]] udnævntes han til "Sekretær og Chef for det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammerkancelli", det vil sige kontorchef i Generaltoldkammerkollegiets sekretariat. Her lærte man snart at sætte pris på hans klare hoved og ualmindelige arbejdsevne, særlig hans lethed i at føre pennen, og der blev i fuldt mål lagt beslag herpå. Allerede [[1781]] blev han tillige kommitteret i kollegiet (det vil sige deltager i de kollegiale afgørelser, med visse departementschefsforretninger), [[1797]] deputeret, fra [[1801]] ældste deputerede, til [[1809]], da han forlod dette kollegium. Samtidig pålagdes der ham dog en række andre, til dels meget omfattende arbejder.
Linje 27:
som en slags udvidet [[Statsråd]], og han blev fra nu af direktør for [[Rigsbanken]] (til [[1818]]). [[1815]] blev han 1. medlem af kommissionen til afvikling af pengeforholdet til [[Norge]]. Da denne endelig afsluttede sine forhandlinger ([[1820]]), syntes Malling at skulle komme til ro, men 9. januar [[1824]] udnævntes han ved [[Niels Rosenkrantz (statsminister)|Niels Rosenkrantz]]' død til [[Gehejmestatsminister]]. I denne stilling så vel som i universitets-direktionen og ved biblioteket forblev han til sin død.
Skønt Malling næppe var nogen egentlig fremragende personlighed, må han siges at indtage en betydelig plads i den danske embedsstand, særlig i tiden før [[1800]], ligesom han har indlagt sig varig berømmelse i den historiske litteratur. I hans embedsførelse fremhæves, ved siden af den store øvelse i at forme sine tanker klart og overbevisende, en ualmindelig evne til at lede en forhandling, mægle mellem modsætninger og vende alting til det gode. Som menneske roses han enstemmigt for sin vennesæle karakter, sin utrættelige hjælpsomhed og sit borgerlige sindelag.
Skønt han nåede de højeste ærestrin og udmærkelser i staten ([[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] [[1809]], Storkors [[1811]], Gehejmekonferensråd [[1812]], Ridder af Elefanten [[1826]]), vedblev han at være en jævn og let tilgængelig mand; han var den første og ved siden af [[Anders Sandøe Ørsted]] den eneste, som i [[Enevælde]]ns tid blev medlem af [[Gehejmestatsrådet]] og [[Elefantordenen|Ridder af Elefanten]] uden at være af adel eller lade sig adle.
Ove Malling ægtede [[1781]] Christiane Beck (født [[1761]], død [[1834]]), datter af forhenværende plantageejer Jens Michelsen Beck (1721-1791) og Louise Sophie, født Hagen (1737-1777). De havde 13 børn, af hvilke de
Begravet på [[Gentofte Kirkegård]].
| |||