Tommy Burns: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
lidt udvidelse
Linje 19:
| tabte = 5
}}
'''Tommy Burns''', (født Noah Brusso, [[17. juni]] [[1881]] i [[Chelsey]], [[Ontario]], [[Canada]] - [[10. maj]] [[1955]]) var [[Verdensmestre i sværvægtsboksning|verdensmester i sværvægtsboksning]] [[1906]] - [[1908]]. Men en højde på kun 170 cm er han den mindste bokser, der har vundet titlen i sværvægt.
 
== Se ogsåOpvækst ==
'''Tommy Burns''', (født Noah Brusso, [[17. juni]] [[1881]] i [[Chelsey]], [[Ontario]], [[Canada]] - [[10. maj]] [[1955]]) var [[Verdensmestre i sværvægtsboksning|verdensmester i sværvægtsboksning]] [[1906]] - [[1908]].
På grund af hans italienske mor, som var romersk-katolsk og ville forbyde hanham at bokse, brugte han det irsk klingende navn Tommy Burns frem for hans egentlige navn Noah Brusso. Han kom fra en fattig familie med tretten børn. Burns drog til [[USA]] og startede sin karriere som bokser. Til trods for han kun var kun 170 cm høj, klarede han at blive verdensmester i sværvægtsboksning.
 
== Boksekarriere ==
På grund af hans italienske mor som var romersk-katolsk og ville forbyde han at bokse, brugte han det irsk klingende navn Tommy Burns frem for hans egentlige navn Noah Brusso. Han kom fra en fattig familie med tretten børn. Burns drog til [[USA]] og startede sin karriere som bokser. Til trods for han kun var kun 170 cm høj, klarede han at blive verdensmester i sværvægtsboksning.
Tommy Burns debuterede som professionel bokser i en alder af 20 år den 17. januar 1902 i [[Michigan]], hvor han havde slået sig ned. Burns fik hurtigt en stribe sejre som [[mellemvægt (sport)|mellemvægter]], og allerede i 1903 vandt han blev han mellemvægtsmester i [[delstat]]en Michigan. Han tabte en kamp i 1904 mod veteranen Philadelphia Jack O'Brien og i 1905 mod Jack "Twin" Sullivan, men disse kampe var de eneste nederlag, som Burns fik i begyndelsen af sin karrirere. De mange sejre gav Burns muligheden for en kamp om verdensmesterskabet mod [[Marvin Hart]], der noget kontroversielt havde vundet det ledige verdensmesterskab i 1905 efter at datidens store særvægtsmester [[James J. Jeffries]] havde trukket sig tilbage.
 
I kampen mod [[Marvin Hart]] den [[23. februar]] [[1906]], var oddsen 17:1 mod Burns{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2012}} og 10:7 på at han ikke skulle klare ti runder. Tommy Burns vandt kampen, og titlen hele elleve gange i løbet af kun to år. Tommy Burns forsvarende bl.a. titlen mod amerikaneren Bill Squires, som blev stoppet efter blot få minutters boksning i den hidtil korteste titelkamp om verdensmesterskabet i sværvægt.
[[Fil:Squires vs Burns 1907.ogv|thumb|left|Video af Burns-Squires, 1907. Kampleder er den tidligere verdensmester James J. Jeffries, der er et hoved højere end de to sværvægtere i ringen.]]
Kampen mod Marvin Hart blev afviklet den [[23. februar]] [[1906]]. Burns vejede til kampen 175 [[Pund (enhed)|pund]] (79,38 kg), der er vægtgrænsen til [[letsværvægt]]. Marvin Hart vejede 195 pund til kampen. Marvin Hart var favorit til at vinde kampen, og odds var 10:7 på, at Burns ikke skulle klare ti runder. Tommy Burns vandt imidlertid kampen på point efter 20 omgange.
I december [[1908]], blev Tommy Burns den første verdensmester i sværvægt, der accepterede en kamp med en farvet bokser, [[Jack Johnson]]. Burns tabte titlen i en omdiskuteret kamp i [[Sydney]], [[Australien]]. Politiet stoppede kampen efter fjorten runder. [[Jack Johnson]] blev erklæret som vinder af kampen på teknisk knockout af dommeren og blev ny verdensmester i sværvægtsboksning.
 
IHan kampen mod [[Marvin Hart]] den [[23. februar]] [[1906]], var oddsen 17:1 mod Burns{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2012}} og 10:7 på at han ikke skulle klare ti runder. Tommy Burns vandt kampen, ogforsvarede titlen hele elleve gange i løbet af kun to år. Tommy Burns forsvarende bl.a. titlen mod amerikaneren[[australien|australieren]] Bill Squires, som blev stoppet efter blot få minutters boksning i den hidtilindtil da korteste titelkamp om verdensmesterskabet i sværvægt.
 
På trods af sin beskedne størrelse for en sværvægter (Burns vejede i flere af sine kampe omkring grænsen for [[letsværvægt]]) var Burns ganske succesfuld, og han vandt overbevisende sine titelkampe, der blev afviklet i USA, Frankrig og England.
 
== Kampen mod Jack Johnson ==
* [[{{uddybende|Jack Johnson vs. Tommy Burns]]}}
I [[1908]], blev Tommy Burns den første verdensmester i sværvægt, der accepterede en kamp med en farvet bokser, [[Jack Johnson]]. Burns blev tilbudt 30.000 dollars for kampen, hvilket var dobbelts så meget, som der nogensinde var betalt en bokser for en boksekamp, og Burns accepterede at sætte titlen på spil på trods at stærk modstand mod kampen i dele af offentligheden, der ikke anså det som passende, at en sort bokser fik mulighed for at vinde den mest prestigefyldt titel indenfor boksesporten.
 
Kampen mod Johnson blev afviklet den [[26. december]] 1908 i [[Sydney]] i [[Australien]]. Burns med sine 170 cm vejede ind til kampen med en kampvægt på blot 168½ pund (svarende til nutidens [[super-mellemvægt]]), hvorimod Johnson på 187 cm vejede ind med 192 pund. Kampen blev en ensidig forestilling, hvor Johnson viste sig Burns fysisk overlegen. Burns blev udbokset, og kampen fik en kontroversiel slutning, da politiet stoppede kampen efter fjorten runder, hvorefter Jack Johnson af dommeren blev erklæret som vinder af kampen, og dermed ny verdensmester i sværvægtsboksning.<ref>[http://boxrec.com/media/index.php?title=Fight:19141 Kort kampreferat med billede og links til datidens kampreferater]</ref>
 
I et filmet interview siger Burns, at Johnson er den næst bedstenæstbedste bokser bagefter [[James J. Jeffries]].
 
== Tiden efter verdensmesterskabet ==
Burns blev voldsomt upopulær ved at have mistet titlen som verdensmester til en sort bokser, og der gik halvandet år før end Burns gik i ringen igen, denne gang mod Bill Lang om det britiske imperiemesterskab i en kamp i Sydney den 11. april 1910. I den næste kamp i august 1912 vandt han det canadiske mesterskab. Burns boksede få kampe herefter. Han forsøgte i en alder af 39 år at genvinde det britiske imperiemesterskab i 1920, men blev for første gang i karrieren stoppet, da han opgav efter 7 omgang. Burns opgav herefter karrieren. Han boksede aldrig i USA efter nederlaget til Jack Johnson.
Tommy Burns døde ludfattig i [[Vancouver]] i [[British Columbia]]. Kun fire personer mødte op til hans begravelse på kirkegården [[Ocean View Cemetery]] i [[Burnaby]] i [[British Columbia]]. Frem til 1961 lå han i en umærket, grav, men en sportsjournalist fra [[Vancouver]] samlede penge ind til et mindesmærke.
 
Han blev i 1955 valgt ind i [[Canadian Boxing Hall of Fame]] og [[Canadian Sports Hall of Fame]], og den [[9. juni]] [[1996]] blev han optaget i [[International Boxing Hall of Fame]].
 
Burns opnåede 59 kampe, hvoraf han kun tabte 5 (én før tid). Han fik 46 sejre (34 på [[Knockout|KO]] og 8 uafgjorte.
I et filmet interview siger Burns at Johnson er den næst bedste bokser bagefter [[James J. Jeffries]].
 
== Noter ==
Tommy Burns døde ludfattig i [[Vancouver]] i [[British Columbia]]. Kun fire personer mødte op til hans begravelse på kirkegården [[Ocean View Cemetery]] i [[Burnaby]] i [[British Columbia]]. Frem til 1961 lå han i en umærket, grav, men en sportsjournalist fra [[Vancouver]] samlede penge ind til et mindesmærke.
{{Reflist}}
 
== Eksterne links ==
Han blev i 1955 valgt ind i [[Canadian Boxing Hall of Fame]] og [[Canadian Sports Hall of Fame]], og den [[9. juni]] [[1996]] i [[International Boxing Hall of Fame]].
* [http://boxrec.com/media/index.php?title=Human:10744 Biografi]] på boxrec.com
* [http://boxrec.com/list_bouts.php?human_id=10744&cat=boxer Professionel rekordliste]] på boxrec.com
 
== Se også ==
* [[Jack Johnson vs. Tommy Burns]]
{{bokserstub}}
{{FD|1881|1955|Burns, Tommy}}