9.824
redigeringer
Peder Schumacher Griffenfeld: Forskelle mellem versioner
m
→Griffenfelds fald: småret
LA2-bot (diskussion | bidrag) m (fix_link) |
BKP (diskussion | bidrag) m (→Griffenfelds fald: småret) |
||
|
Den 26. maj faldt dommen, der lød på tab af ære, [[liv]] og [[gods]] og berøvede ham navnet Griffenfeld. Den var motiveret ved bestikkeligheden, salg af embeder og forræderi. Bevist var de to første punkter, men anklagen for forræderi var ubevist, ligesom udenlandske [[arkiv]]er senere har vist at påstandene var grundløse. Domstolens og historiens kendelser er altså forskellige, og selve processen var en uret i den måde, den var ført på.
Dommen blev ikke fuldt eksekveret. Lige i det øjeblik, da Schumacher 6. juni om morgenen på retterstedet i [[Kastellet]], med sit sønderbrudte [[våben]] ved sin side, rolig og frimodig stod rede til at modtage det [[
«Holdt, der er pardon!» Kongen havde ladet ham se døden i øjnene for at ombytte den med livsvarigt [[fængsel]]. I fire år sad han i Kastellet. I [[1678]] var han meget syg, og hans gamle mor ansøgte da kongen om, at han måtte flyttes til en bedre bolig i Kastellet; det skete ikke, men der blev givet ordre til, at han skulde plejes bedre. Endelig i maj [[1680]] flyttedes han til [[Munkholmen]] i [[Trondheimsfjorden]]. I [[1698]] tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, og her døde han 12. marts [[1699]]. Griffenfelds [[sarkofag]] står i [[Vær Kirke]] nær [[Horsens]].▼
▲øjnene for at ombytte den med livsvarigt [[fængsel]]. I fire år sad han i Kastellet. I [[1678]] var han meget syg, og hans gamle mor ansøgte da kongen om, at han måtte flyttes til en bedre bolig i Kastellet; det skete ikke, men der blev givet ordre til, at han skulde plejes bedre. Endelig i maj [[1680]] flyttedes han til [[Munkholmen]] i [[Trondheimsfjorden]]. I [[1698]] tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, og her døde han 12. marts [[1699]]. Griffenfelds [[sarkofag]] står i [[Vær Kirke]] nær [[Horsens]].
Hans [[statue]] står i bibliotekshaven ved det nuværende [[Rigsarkivet|rigsarkiv]], hvor han første gang blev præsenteret for kongen. I kunstkammeret, der tidligere holdt til i bygningens 2.sal, opbevaredes længe Griffenfelds blæresten, der var skåret ud af ham og var større end et hønse[[æg]]. <ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 102), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref>
| |||