Østbanegade: Forskelle mellem versioner

'''Østbanegade''' er en ca. 2 km lang gade på [[Østerbro (København)|Østerbro]] i [[København]]. Den begynder ved [[Oslo Plads]]/[[Østerport Station]] og fortsætter mod nord langs skinnerne til [[Middelfartsgade]]. Efter at bydelsgrænsen blev flyttet, ligger en del af Østbanegade formelt set i Indre By.

 

Det blev i [[1893]] vedtaget at anlægge Østbanegade. Jernbanedæmningen blev taget i brug [[1897]].

Gadens navn stammer fra samme år. Det skyldes beliggenheden ved Københavns Østbanegård – i dag kaldet Østerport Station – som åbnede samme år. Gaden var så småt anlagt to år forinden, samtidig med anlæggelsen af jernbanen fra [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] over [[Svanemøllen]] til den nye [[Københavns Frihavn|frihavn]] i [[1895]]. Banen blev forlænget til Østerport 1897 og videre til [[Københavns Hovedbanegård]] i [[1917]].

Østerport St. er opført som endestation for [[Kystbanen]]. Arkitekten er DSBs chefarkitekt [[Heinrich Wenck]], også manden bag [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegården]] samt den lille, charmerende [[Frihavnens Station]]. Østerport St. hed frem til [[1934]] Østbanegaarden, naturligvis fordi Østerport er opkaldt efter byporten, der indtil 1857 lå tæt på, hvor stationen ligger i dag.

 

 

Siden [[1859]] lå [[Kryolitfabrikken]] på Østbanegade, helt præcist mellem [[Strandboulevarden]], Østbanegade, [[Hjørringgade]] og [[Gammel Kalkbrænderi Vej]] på et 300 x 300 meter stort areal. Lokalt kaldet ”Kryolitten”, som lukkede i [[1990]]. [[Kryolit]]ten, der kom sejlende hertil fra [[Ivittut]] i [[Grønland]], brugtes til fremstilling af [[soda]]. På grunden lå der bl.a. en Sodafabrik og Svovlsyrefabrik. Da affaldet fra fremstillingen blev kørt ud og pøst i havet ved strandlinien, blev grunden hele tiden større og større. På den enorme grund – der tidligere havde været en del af den såkaldte ”De fattiges Dyrehave” – blev [[Tietgens Have]] opført i 1990’erne. Bebyggelsen blev opkaldt efter den allestedsnærværende finansmand [[C.F. Tietgen]], der også var involveret i kryoliteventyret. Her ligger i dag også [[Charlottehaven]].

 

En af Østbanegades mest markante bygninger er højhuset [[Domus Portus]] (Østbanegade 103). Bygningen er opført i 1961 ved [[Ole Hagen]] og er Danmarks 27. højeste bygning (55 meter). Der er 16 etager i beboelsesejendommen. Plesner-bygningen på [[Amerika Plads]] og Domus Portus på Østbanegade er de klart højeste i kvarteret og kan ses langvejs fra.

 

Bebyggelsen mellem Kristiniagade og Østbanegade er opført mellem 1899-1910. Her lå det tidligere Glacis-areal, et let skrånende område udenfor Kastellet. De fine ejendomme i begyndelsen af Østbanegade markerer en overgang mellem Indre By og Østerbro. Her blev opført herskabelige boliger, der tydeligvis var beregnet for den mere velhavende del af bybefolkningen.

På det allernordligste stykke er der derimod almennyttige boliger, samt desuden en smal bræmme ud mod skinnerne, hvor der er opført en snes små og charmerende kolonihaver med små huse, som er godt gemt bag hække og krat.

Denne opdeling ses allerede for 60 år siden. I 50’erne fandt man småhandlende i kælder- og stueetagen, men lidt mere eksklusive end andre gader: Fx lå der i nr. 3 en vinhandel, 5 blomsterhandel, 9 antikviteter, 13 vaskeri, 29 møbelpolstrer, 37 middagskøkken og 157 pianosnedker.

Blandt de opførte i vejviseren finder man – især i den sydlige del – mange direktører, læger, konsulinder, akademikere og grosserer o.lign. og få håndværkere. I den nordlige del kan man godt finde mindre fabrikker og en skibsprovianteringshandel (nr. 105), men ikke kul- og koks-eller frugthandlere og mejerier, som man finder i mange andre gader på datidens Østerbro.