Den Fynske Landsby: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettet eksterne links
Tilpasser jf. stilmanualen; mere neutralt sprog; ændrer listen over bygningerne til en mere overskuelig tabel
Linje 1:
[[billede:denmark-odense-fynske_landsby-house.jpg|thumb|right|250px|Stråtækket [[bindingsværk]]shus i Den Fynske Landsby]]
'''''Den Fynske Landsby''''' er et [[frilandsmuseum]] i [[Odense]], som indeholder gårde og huse, som de så ud på [[Fyn]] i 1800-tallet. Landsbyen ligger i forbindelse med lystskoven [[Fruens Bøge]] og indeholder ialti alt 25 bygninger og bygningskomplekser fra Dendet Fynskefynske Regionområde. BygningerBygningerne strækkerstammer sigfra icirka alder fra ca.år 1500 til op på den anden side af år 1900. Fordelingen af bygninger er fem gårde - herunder præstegård og vandmølle - samt fem husmandsteder, en kro, en skole, et sprøjtehus, en barklade og en vindmølle. Bebyggelsessituationen fem gårde og fem husmandssteder svarer til det som var almindeligt ca.omkring år 1800. Landsbyen rummer også et teglværk fra 1893.
 
Landsbyen er et bygningsmuseum, men formidler samtidig ''socialhistorie'' og ''landbrugshistorie'', og indeholder derfor også talrige originalgenstande, som belyser dette.
Gennem udstillinger og originalgenstandene i de gamle bygninger anskueliggøres således den store udvikling og de forandringer som 1800-tallet bød på, både i husenes indretning, i det tøj folk havde på, og i de landbrugsredskaber der blev udviklet og anvendt til dyrkning af markerne.
 
I ferieperioder og især om sommeren anskueliggøres historen med levende personer. Almindelige arbejdsopgaver fra landsbyen i 1800-tallet udføres af formidlere klædt i 1800-tals dragter. Der laves således mad på de de gamle komfurer, udføres træarbejde i huggehuset, væves stof på den gamle væv, brygges øl eller smedes hestesko i smedien. Som noget ganske særligt har Den Fynske Landsby har mange husdyr, oftest af de bevaringsværdige danske racer: kvæg af rød dansk malkerace, frederiksborg-hestefrederiksborgheste, danske landgeder, - landfår, - høns, osvm.fl.
 
Landskabet rummer ud over bygningerne eksempler på nytte- og prydhaver, med store mængder frugttræer af gamle fynske sorter. Samtidig holdes arealerne autentiske ved at man opdyrker bymarkerne i syvårigt sædskifte som i 1800-tallet.
 
Landskabet rummer desuden udover bygningerne eksempler på nytte- og prydhaver med store mængder frugttræer af originale gamle lokale fynske sorter. Samtidig holdes arealerne autentiske ved at man opdyrker bymarkerne i syvårigt sædskifte som i 1800-tallet.
==Historie==
'''Den Fynske Landsby''' blev foreslået anlagt allerede i 1919, men først i [[1942]] begyndte arbejdet som et beskæftigelsesprojekt under [[Andenanden Verdenskrigverdenskrig]]. Den [[1. april]] [[1946]] åbnede museet for publikum under overværelse af [[Christian 10.|Kong Christian 10.]].
 
De fleste frilandsmuseer i Nordeuropa fik i første halvdel af 1900-tallet anlagt et amfiteater, med det formål at have et sted at kunne samles til kulturelle begivenheder - oftest af national karakter. I 1944 åbnede Den Fynske Landsby derfor også en friluftsscene, kaldet en 'festplads', der i årene efter [[Andenanden Verdenskrig]]verdenskrig samlede tusinder af fynboer til ''Alsang''[[alsang]] - en tradition, somder blev genoptaget med stor succes i 1990´'erne. Amfiscene-områdetAmfisceneområdet blev, samtidig med bygningen af det nye besøgscenter i 2005, istandsat og fik i den forbindelse tilføjet nye servicebygninger med toiletter, teknik og kiosk samtidig med at selve scenen fik tilføjet en stor ny overdækning. I de senere år har scenen dannet ramme om besøg af kunstnere som [[Van MorissonMorrison]], [[Bryan Ferry]] og, i 2011, [[Bob Dylan]].
 
==Besøgscenter==
Line 18 ⟶ 19:
==Bygninger i landsbyen==
Bygningerne i landsbyen er nedtaget fra deres oprindelige placeringer rundt om på Fyn og øerne og herefter genopført i Den Fynske Landsby, præcis som de så ud på deres oprindelsessted. Langt de fleste er bindingsværksbygninger, da murede bygninger først blev almindelige på landet på Fyn ret sent i 1800-tallet.
Blandt bygningern kan blandt andet fremhæves ''Fjeldstedgården'' fra Fjelsted på Nordvestfyn. To af gårdens længer er sulebyggede. De dateres tilbage til 1500-tallet og gården er dermed en af de ældste bevarede gårde i Danmark. ''Sortebro Kro'' som oprindeligt lå lige ved den gamle Nyborg-Svendborg-landevej ved broen Sortebro, som med sin centrale position midt på postruten Nyborg-Svendborg var et naturligt stop for de syv ugentlige postture der gik forbi kroen i sidste halvdel af 1800-tallet. HC. Andersen har tænkeligt gjort ophold ved den, mens den lå på sin oprindelige plads. Yderlige kan nævnes den imposante Tommerup Præstegård med stuehus fra 1692, men som på mange måder afspejler tiden omkring 1900. En usædvanlig bygning er Bladstrup Teglværk fra 1893. Det repræsenterer som det eneste eksisterende i Danmark en meget gammel teknologi med kammerovn. Oprindelig var der mange hundrede teglværker af denne art i landet. Teglværket reflekterer den øgede byggeaktivitet med mursten i slutningen af 1800-tallet.
 
Blandt bygningern er blandt andre Fjeldstedgården fra Fjelsted på Nordvestfyn. To af gårdens længer er sulebyggede. De dateres tilbage til 1500-tallet og gården er dermed en af de ældste bevarede gårde i Danmark.
Komplet liste over bygningerne i landsbyen:
* '''''Barkladen''''' - Oprindelsessted: [[Lykkesholm Skov]] på [[Langeland]].
* '''''Brahesborgladen''''' - Oprindelsessted: Hovedgården ''Brahesborg'' på ''Vestfyn'', sandsynligvis fra omkring 1650.
* '''''Birkedommerfængslet''''' - Oprindelsessted: ''Liselund'', fra 1700 - 1800-tallet.
* '''''Boelstedet''''' - Oprindelsessted: [[Melby]].
* '''''Bomhuset''''' - Oprindelsessted: [[Langeskov]] fra omkring 1793.
* '''''Fjeldstedgården''''' - Oprindelsessted: [[Fjelsted]] fra 1500-tallet.
* '''''Havehuset''''' - Oprindelsessted: ''Riisingsminde'' fra omkring 1800-tallet.
* '''''Hospitalet''''' - Oprindelsessted: ''Katterød'' fra 1700-tallet.
* '''''Husmandsstedet fra Lunge bjerge''''' - Oprindelsessted: ''Lunge Bjerge'' på vestfyn fra 1800-tallet.
* '''''Husmandsstedet fra Turup''''' - Oprindelsessted: Landsbyen [[Vedtofte]] på Sydvestfyn, fra slutningen af 1700-tallet.
* '''''Keglebanen''''' - Oprindelsessted: [[Erholm]] mellem Odense og Middelfart fra 1835.
* '''''Landarbejderhuset''''' - Oprindelsessted: [[Fjellerup]] fra midten af 1700-tallet.
* '''''Præstegården''''' - Oprindelsessted:[[Tommerup]] fra 1692 og senere ombygget.
* '''''Skamby-Torupgården''''' - Oprindelsessted: Torup i Skamby sogn ca. 14 km nordvest for Odense, fra midten af 1800-tallet.
* '''''Skolen''''' - Oprindelsessted: [[Eskær]] på [[Tåsinge]] fra 1826.
* '''''Smedien''''' - Oprindelsessted: 0,5 km øst for den sydfynske landsby Ulbølle fra 1849.
* '''''Sprøjtehuset''''' - Oprindelsessted: Turup på vest fyn, kopi efter original fra 1866.
* '''''Sortebro Kro''''' - Oprindelsessted: Mellem Brudager og Lakkendrup, ca. 9 km nord for Svendborg.
* '''''Teglværket''''' - Oprindelsessted: Bladstrup fra 1890.
* '''''Træskomageren''''' - Oprindelsessted: Vigerslev, ca. 15 km nordvest for [[Odense]], fra 1838.
* '''''Tolænget gård''''' - Oprindelsessted: [[Ærø]] fra 1780.
* '''''Vandmøllen'''''' - Oprindelsessted: Nord for landsbyen Davinde, ca. 11 km sydøst for Odense fra 1800-tallet.
* '''''Vindmøllen''''' - Oprindelsessted: Maderup ca. 8 km syd for Bogense fra 1832.
* '''''Væbnergården''''' - Oprindelsessted: Dalby på [[Hindsholm]]. Stuehuset menes at være fra anden halvdel af 1600-tallet.
 
Sortebro Kro, der oprindelig lå lige ved den gamle Nyborg-Svendborg-landevej ved broen Sortebro, som med sin centrale position midt på postruten Nyborg-Svendborg var et naturligt stop for de syv ugentlige postture, der gik forbi kroen i sidste halvdel af 1800-tallet.
 
Yderlige kan nævnes Tommerup Præstegård med stuehus fra 1692, men som på mange måder afspejler tiden omkring 1900.
Se yderligere information om bygningerne i landsbyen på museets hjemmeside:
[http://dflonline.museum.odense.dk/index.asp Den Fynske Landsby Online]
 
En usædvanlig bygning er Bladstrup Teglværk fra 1893. Det repræsenterer som det eneste eksisterende i Danmark en meget gammel teknologi med kammerovn. Oprindelig var der mange hundrede teglværker af denne art i landet. Teglværket reflekterer den øgede byggeaktivitet med mursten i slutningen af 1800-tallet.
==Friluftsscenen==
I udkanten af landsbyen ligger den overdækkede ''friluftscene'', som løbende danner ramme for teater, stævner og koncerter af forskellig art. Sceneområdet er bygget som et [[amfiteater]] og kan rumme ca. 2200 mennesker.
 
{| class="wikitable sortable"
Der bliver løbende igennem året arrangeret koncerter med både mindre og mere kendte bands. Blandt de mere fremtrædende kunstnere på scenen, indenfor de seneste år, kan f.eks. nævnes: [[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Agnes Obel]], [[Katie Melua]], [[Status Quo]], [[Kim Larsen]], [[TV-2]] og [[Lars Lilholt Band]].
|- bgcolor="#efefef"
!| Bygning !! | Oprindelse !! | Opført
|-
|| Barkladen
|| [[Lykkesholm Skov]] på [[Langeland]]
||
|-
|| Brahesborgladen
|| Hovedgården [[Brahesborg]] på Vestfyn
|| Sandsynligvis omkring 1650
|-
|| Birkedommerfængslet
|| Liselund
|| 1700-1800-tallet
|-
|| Boelstedet
|| [[Melby]]
||
|-
|| Bomhuset
|| [[Langeskov]]
|| Omkring 1793
|-
|| Fjeldstedgården
|| [[Fjelsted (Middelfart Kommune)|Fjelsted]]
|| 1500-tallet
|-
|| Havehuset
|| [[Riisingsminde]]
|| Omkring 1800-tallet
|-
|| Hospitalet
|| [[Katterød]]
|| 1700-tallet
|-
|| Husmandssted fra Lunge Bjerge
|| Lunge Bjerge på Vestfyn
|| 1800-tallet
|-
|| Husmandssted fra Turup
|| Landsbyen [[Vedtofte]] på Sydvestfyn
|| Slutningen af 1700-tallet
|-
|| Keglebanen
|| [[Erholm]] mellem Odense og Middelfart
|| 1835
|-
|| Landarbejderhuset
|| [[Fjellerup (Fjelsted Sogn)|Fjellerup]]
|| Midten af 1700-tallet
|-
|| Præstegården
|| [[Tommerup]]
|| 1692 og senere ombygget
|-
|| Skamby-Torupgården
|| Torup i [[Skamby Sogn]], cirka 14 km nordvest for Odense
|| Midten af 1800-tallet.
|-
|| Skolen
|| [[Eskær (Bregninge Sogn)|Eskær]] på [[Tåsinge]]
|| 1826
|-
|| Smedien
|| 500 meter øst for den sydfynske landsby [[Ulbølle]]
|| 1849
|-
|| Sprøjtehuset
|| [[Turup]] på Vestfyn
|| Kopi efter original fra 1866
|-
|| Sortebro Kro
|| Mellem [[Brudager]] og [[Lakkendrup]], cirka 9 km nord for [[Svendborg]]
||
|-
|| Teglværket
|| [[Bladstrup]]
|| 1890
|-
|| Træskomageren
|| [[Vigerslev Sogn (Nordfyns Kommune)|Vigerslev]], cirka 15 km nordvest for Odense
|| 1838
|-
|| Tolænget gård
|| [[Ærø]]
|| 1780
|-
|| Vandmøllen
|| Nord for landsbyen [[Davinde]], cirka 11 km sydøst for Odense
|| 1800-tallet
|-
|| Vindmøllen
|| Maderup, cirka 8 km syd for Bogense
|| 1832
|-
|| Væbnergården
|| [[Dalby (Kerteminde Kommune)|Dalby]] på [[Hindsholm]]
|| Stuehuset menes at være fra anden halvdel af 1600-tallet
|-
|}
 
==Friluftsscenen==
Friluftscenen lægger også gulv til det årlige ''H.C. Andersen Festspil'', som har kørt siden [[1965]] hvor [[Klaus Pagh]] fostrede ideen om, at der hvert år skulle opføres et af [[H.C. Andersen]]s eventyr på '''friluftscenen'''<ref>[http://www.hcandersenfestspil.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=1237269&side=&webside=8381822 H.C. Andersen Festspils historie]</ref>.
I udkanten af landsbyen ligger den overdækkede friluftscene, som løbende danner ramme for teater, stævner og koncerter af forskellig art. Sceneområdet er bygget som et [[amfiteater]] og kan rumme ca. 2200 personer. I årets løb arrangeres koncerter med både mere og mindre kendte musikere. Mere fremtrædende kunstnere på scenen har blandt andre været [[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Agnes Obel]], [[Katie Melua]], [[Status Quo]], [[Kim Larsen]], [[TV-2]] og [[Lars Lilholt Band]].
Siden da har der traditionen tro, hver sommer været opført et af ''H.C. Andersens eventyr'' eller et stykke som relaterer til hans liv og digtning. Opsætningen er således en årlig sommertradition som har kørt siden 1965.
 
Festspillet spiller hvert år i juli og august.
Friluftscenen lægger også gulv til det årlige H.C. Andersen Festspil, som har fundet sted 1965, hvor [[Klaus Pagh]] fostrede ideen om, at der hvert år skulle opføres et af H.C. Andersens eventyr på friluftscenen<ref>[http://www.hcandersenfestspil.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=1237269&side=&webside=8381822 H.C. Andersen Festspils historie]</ref>. Siden har der traditionen tro, hver sommer været opført et af H.C. Andersens eventyr eller et stykke med relation til hans liv og digtning. Opsætningen er således en årlig sommertradition. Festspillet spiller hvert år i juli og august.
 
== Galleri ==
Line 66 ⟶ 142:
billede:Denmark-odense-fynske_landsby-worker.JPG|Arbejder i Den Fynske Landsby
</gallery>
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Den Fynske Landsby}}
* [http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby.aspx Den Fynske Landsbys webested] (Odense Bys Museer)
* [http://dflonline.museum.odense.dk Interaktivt kort over Den Fynske Landsby],
 
== Kilder ==
{{reflist}}
* [http://www.fyens.dk/article/621594 Artikel ''Fyens Stiftstidende'', 1. april 2006: Der opstod en landsby uden for byen]
* Information til sektionen '''Bygninger i landsbyen''' er inspireret af indholdet på Odense Bys Museers website: [http://dflonline.museum.odense.dk '''Den Fynske Landsby Online''']
* [http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby/om-dfl.aspx Om Den Fynske Landsby] (Odense Bys Museer)
* Artikel i [http://www.fyens.dk/article/621594 ''Fyens Stiftstidende'' den 1. april 2006.]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Den Fynske Landsby}}
* [http://denfynskelandsby.museum.odense.dk denfynskelandsby.museum.odense.dk], Website for Den Fynske Landsby(Odense Bys Museer)
* [http://dflonline.museum.odense.dk dflonline.museum.odense.dk], Interaktivt kort over landsbyen
 
{{Navboks Odense Bys Museer}}