Versionen fra 15. mar. 2006, 01:24 redigér Maitch (diskussion \| bidrag) 11.002 edits m fjerner QA ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. mar. 2006, 10:11 redigér fjern redigering Sir48 (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Patruljanter 25.035 edits →‎Nyeste tid: typo og linkfix Gå til næste forskel →
Linje 74: Fremgangen blev også bemærket uden for landets grænser, og Farum fik i 1993 ''Carl Bertelsmann prisen'' som en af de 10 bedste kommuner i verden og indgik senere i et netværk med de øvrige 9 kommuner. Ved kommunalvalget i 1993 besatte [[venstre]] 10 af de 15 pladser i byrådet, og Peter Brixtofte, der i 1992 havde haft orlov i en kortere periode for at virke som skatte- og afgiftsminister, genvalgtes som borgmester. Hans tendens til at "bøje reglerne" i relation til bl.a. tilsynsrådet for kommunen medfører en del sager og offentlig omtale. I anden halvdel af 1990-erne udvikledes den såkaldte ''Farum-model'', som var en salgs- og lejeaftale (''sale and lease-back''), der indebar, at kommunale bygninger og anlæg blev solgt til finansielle institutioner, som derefter udlejede dem til kommunen i en længere årrække. Ved lejeperiodens udløb har kommunen ret til overtage dem igen for 10% af købesummen. Disse aftaler indbragte på kort sigt kommunekassen ganske betragtelige beløb, som man investerede, først og fremmest i sportsanlæg. Omkring århundredskiftet rejser der sig derfor en række imponerende anlæg: Farum Park, Farum Arena, tennishal, marina ved [[Furesøbad]] etc. En del af pengene kom direkte borgerne til gode, idet byens pensionister fik ret til en gratis ferierejse til det sydlige udland, alle skolebørn fik tildelt en pc, der byggedes ældreboliger og blev givet pladsgaranti i børneinstitutionerne etc. Alt sammen meget udgiftskrævende foranstaltninger, der – som det viste sig – medførte årlige kommunale driftsunderskud, der oversteg kommunens indtægter. Linje 94: Disse forhold er ikke kendt af offentligheden ved [[kommunalvalg]]et i 2001, hvor Peter Brixtofte genvælges og igen får absolut majoritet i byrådet. I [[februar]] [[2002]] bryder den såkaldte [[Brixtofte-sagen\|Brixtofte-sag]] imidlertid ud i de danske medier, og borgmesteren træder tilbage umiddelbart inden, han ville være blevet suspenderet for embedsmisbrug. Kommunen bliver sat under administration af [[Indenrigsministeriet]] og der udarbejdes en genopretningsplan, som fra [[2003]] betyder voldsomme [[skat]]teforhøjelser og nedskæringer på det kommunale budget og ydelserne til borgerne. I [[2005]] besluttes det, at Farum og [[Værløse ~~kommune]]r~~kommuner skal slås sammen til [[Furesø ~~kommune~~Kommune]] i forbindelse med den kommende [[Kommunalreformen (2007)\|kommunale strukturreform]]. Fra 2005 og fremefter opføres en ny bydel i nordvest på [[Farum ~~kaserne~~Kaserne]]s tidligere areal. Byggeriet, der har navnet Garnisonsparken, omfatter 220 boliger ([[ejerlejlighed]]er). Det opføres i ~~[[etape]]r~~etaper, hvor første etape påbegyndes [[juli]] 2005 med 73 [[lejlighed]]er, der forventes at kunne tages i brug [[september]] [[2006]]. Helhedsplanen for kaserneområdet giver mulighed for at bygge ialt 1.200 boliger, fortrinsvis [[tæt-lavt byggeri]]. ==Se også==

Farums historie: Forskelle mellem versioner