Farums historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Nyeste tid: typo og linkfix
Linje 53:
Der etableredes et industrikvarter nord for byen, og der byggedes boliger og institutioner i stor udstrækning.
 
Til betjening af Københavns nordlige opland påbegyndtes i 1969 en motorvejsforbindelse[[motorvej]]sforbindelse fra København til Farum, hvori indgik brobygning[[bro]]bygning over Fiskebæk. Utilstrækkelig fundering bevirkede, at den ene bro inden motorvejens åbning styrtede sammen i 1972, hvorfor motorvejens ibrugttagningibrugtagning blev udskudt et par år.
 
De markante boligblokke ''Farum Midtpunkt'' (i daglig tale ofte omtalt som "Rustenborg" på grund af bygningernes udvendige beklædning med rustanløbne jernplader) stod færdige i 1975 og gav alene en tilvækst på 1.200 husstande og 5.000 mennesker. De fleste af de nye borgere arbejdede i københavnsområdet og oprettede i utilfredshed med den offentlige trafikbetjening en privat busrute fra Farum til København. Denne blev dog standses af [[DSB]] via en højesteretsdom. Til gengæld var den nok medvirkende til, at [[S-togsnettettog]]snettet i 1977 blev udvidet med en ny linie med Farum som endestation.
 
Til styrkelse af den lokale handel åbnedes Akacietorvet i 1977 og butikscentret Farum bytorv i 1978.
 
Ved indgangen til 1980 havde Farum nået ca. 16.500 indbyggere og begyndte at stabilisere sig befolkningsmæssigt. En ret stor andel af indvandrere og flygtninge fra tredielande fik også bopæl i Farum, så ca. 10% af befolkningen var af udenlandsk herkomst eller anden generation af indvandrere.
 
Byen strakte sig nu så langt mod øst, at sammenbygningen med Stavnsholt var ved at være en realitet.
 
Byen har til gengæld økonomiske problemer i starten af 1980-erne og er sat under administration af Indenrigsministeriet.
 
===Nyeste tid===