Forskel mellem versioner af "Anselm af Canterbury"

115 bytes fjernet ,  for 8 år siden
+
m (fixed tvetydig henvisning)
(+)
[[Fil:Anselm of Canterbury.jpg|thumb|275px|right|Anselm af Canterbury 1033-1109<br />Ærkebiskop og [[kirkelærer]]]]
 
'''Anselm af Canterbury''', ([[1033]] i [[Aosta]], [[Italien]] – [[21. april]] [[1109]] i [[Canterbury]] i England,) var en italiensk [[teolog]] og [[filosof]] af [[benediktinerordenen]]. Han regnes for en af [[skolastik]]ens grundlæggere. Anselm var [[ærkebiskop af Canterbury]] fra 1093 til 1109 og blev desuden [[kirkelærer]] og [[helgen]] med festdag den [[21. april]].
 
Anselm skrev øvelser og meditatoner helt i overensstemmelse med klosterlitteraturen, men dertil kom et nyt spekulativt element. DerAnselm erciteres de ofte citerede ord fra Anselmfor ''Credo ut intelligam'' (latin for: ”jeg tror for at jeg kan forstå”). Det har forbindelse tilbage til [[Pave Gregor 1.|Gregor den Store]] (540-604) og den tidligere tradition med at troen, som hos Gregor først og fremmest er hjertets sag, kommer først, men dertil en ny lyst til også at forstå trosindholdet og forklare rationelt, ''hvorfor'' man tror, og mere konkret, ''hvad'' man tror. I den forstand skete der noget nyt i Anselms periode på tærsklen til 1100-tallet.<ref>Formulering fra Aksel Haaning ''Den kristne mystik'', 1993, s. 60</ref>
 
Som ærkebiskop af Canterbury arbejdede Anselm for [[Kirke (institution)|kirkens]] frihed.
 
Anselm udnævntes eller ophøjedes til [[kirkelærer]] 1720. I 1909, otteOtte hundrede år efter Anselms død, promulgerede eller kundgjorde [[pave]] [[Pave Pius 10.|Pius X]] [[encyklika]]en ''Communium Rerum'' i 1909, i hvilken Anselms skrifter kommenteres og hyldes.
 
== Anselms teologiske program ==
Erkendelsen er derved ''troens'' erkendelse, ''intellectus fidei''<ref>Citeret fra Grane 1999, s 139</ref>.
 
Fornuften skal finde de grunde, der står bag ved det, som kirken tror. Om dem bruger han ofte udtrykket "nødvendige grunde", ''rationes necessariae''. ''Fornuft'' vil her sige logisk argumentation. Fornuftens rolle består derfor ikke i at bidrage med nyt indhold ud over troen, men i at belyse det indhold troen har, så at man indser hvorfor det er sådan<ref>Grane 1999, s 139</ref>.
 
Anselm søgte at beskrive forholdet mellem tro og viden med udtrykket ''fides quarens intellectum'' (latin for ”troen som søger en måde at forstå”). For Anselm stod tro og viden således ikke i et modsætningsforhold, men den rationelle kundskab kan ses som et resultat af troen. Dog er [[tro]]en altid det grundlæggende for ham.
 
== Det ontologiske gudsbevis ==
I sit såkaldte [[Ontologisk gudsbevis|ontologiske gudsbevis]], som [[Immanuel Kant|Kant]] skulle have givet dennekaldte betegnelsedet, søgte Anselm at vise at [[Gud]]s eksistens er indeholdt i selve gudsbegrebet. Forenklet forløber det således:
 
{|
|}
 
Kant benægtede imidlertid, at ''eksistens'' kan være et prædikat på linje med fx algod, almagt osv. som Gud kan tilskrives, men det interessante er at man nu med Anselm kan begyndebegyndte at argumentere filosofisk, hvilket efterhånden førte til filosofiens løsrivelse fra teologien.
 
== Forsoningslære ==
Af stor betydning for vesterlandsk [[teologi]] var hans [[forsoningslære]] som han udlagde i ''Cur Deus Homo'' (latin for: ”Hvorfor blev Gud menneske?”). Det var kun Gud der var i stand til at forsone [[Adam_(bibelsk_person)|Adam]]s eller menneskenes [[synd]], men [[soning]]sofferet måtte bæres frem af et [[menneske]], og det var derfor [[Gud]] blev menneske i [[Jesus Kristus]]. Synden bestod i at menneskene havde vendt sig bort fra Gud, og denne krænkelse kunne straffes eller godtgøres ved ''satisfaktion''.
DetteDet er den såkaldte ''satisfaktionsteori'', hvor [[inkarnation]]en er nødvendig for at redde Guds ære.<ref>; Ifølge Johannes Sløk i ''De europæiske ideers historie'' i afsnittet om forsoningen betragtes Gud af Anselm her i billedet af den middelalderlige lensherre i hans forhold til sine lensmænd. Sløk mener, at netop ''udformningen'' af soningen er typisk for perioden – selve soningen er israelitisk og har sin rod i den jødiske offerkult.</ref>
 
; Anselms værker
;Værker
Af Anselm er: Monologion, Proslogion, Orationes sive Meditationes, De Grammatico, De Veritate, De Libertate Arbitrii, De Casu Diaboli, Epistola de Incarnatione Verbi, Cur Deus Homo, De Conceptu Virginali et Originali Peccato, De Proccesione Spiritus Sancti, Epistola de Sacrificio Azimi et Fermentati, Epistola de Sacramenti Ecclesiae, De Concordia Praescientiae et Praedestinationis et Gratiae Dei cum Libero Arbitrio, De Anima, Anselmus De monte Humulitatis.
 
;Noter
Anonym bruger