Den industrielle revolution: Forskelle mellem versioner

* '''Tekstilfremstilling''' – [[Bomuld]]spinderisspinderi ved hjælp af [[Richard Arkwright]]s [[water frame]], James Hargreaves' [[Spinning Jenny]] og Samuel Cromptons [[Spinning Mule]] (en kombination af Spinning Jenny og Water Frame). Den blev patenteret i [[1769]] og patentet udløb i 1783. Herefter blev der hurtigt bygget mange bomuldsspinderier. Tilsvarende teknologi blev efterfølgende anvendt til spinding af [[kamgarn]] til forskellige tekstiler og [[Almindelig Hør|hør]] til [[linned]].

James Watt indførte en grundlæggende ændring af princippet for, hvordan en dampmaskine fungere. I nært samarbejde med [[Matthew Boulton]] lykkedes det ham i [[1778]] at færdiggøre sin [[Watts dampmaskine|dampmaskine]], som indholdtindeholdt en række radikale forbedringer, først og fremmest lukningen af den øverste del af cylinderen, hvilket lod lavtryksdampen drive toppen af stemplet i stedet for atmosfæren, brugen af en dampkappe og den berømte separate [[Termodynamisk kondensator|kondensator]]. Alt dette betød, at der kunne holdes en mere konstant temperatur i cylinderen, og at maskinens præstationer ikke længere varierede med vejrbetingelserne. Disse forbedringer øgede maskineffektiviteten med omkring en faktor fire, så man sparede 75 % af omkostningerne til kul.

[[Fil:Cottonopolis1.jpg|thumb|right|Manchester i England ("[[Cottonopolis]]"), afbilledetafbildet i 1840. Man ser mængden af fabriksskorstene]]

Overgangen til industrialisering foregik ikke uden vanskeligheder. I England blev der f.eks. protesteret mod industrialiseringen af de såkaldte [[ludditerludditter]], som var utilfredse arbejdere, der til tider udøvede sabotage mod fabrikkerne.

Den hastige industrialisering i den engelske økonomi kostede mange faglærte arbejdere deres arbejde. Bevægelsen af luditterludditter startede først blandt blonde- og trikotagearbejdere ved [[Nottingham]] og spredte sig til andre dele af tekstilindustrien som følge af den begyndende industrialisering. Mange vævere blev også pludselig arbejdsløse, da de ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med maskiner, som kun krævede forholdsvis lidt og ufaglært arbejdskraft til at producere mere klæde end en væver. Mange sådanne arbejdsløse arbejdere, vævere og andre, vendte deres vrede mod maskinerne, som havde taget deres job, og begyndte at ødelægge fabrikker og maskiner. De blev kendt som ludditter, som skulle være tilhængere af [[Ned Ludd]], en person i folkelige fortællinger. De første angreb fra ludditter begyndte i 1811. Ludditterne blev snart populære, og den britiske regering tog drastiske skridt med indsættelse af milits og hær for at beskytte industrien. De ballademagere, som blev fanget, blev stillet for retten, dømt og hængt eller landsforvist.

== Anden industielleindustrielle revolution og senere udvikling ==

Oplysningstiden skabte en intellektuel ramme, som bød praktisk anvendelse af den stigende mængde videnskabelige erkendelser velkommen - en faktor som bevises af den systematiske udvikling af dampmaskinen, ledt på vej af videnskabelig analyse, og udvikling af den politiske og sociologiske ananlyseanalyse, som kulminerede i [[Adam Smith]]s ''Nationernes velstand''. Et af hovedargumenterne for kapitalisme, som f.eks. fremsættes i bogen ''[[The Improving State of the World]]'', er, at industrialisering forøger velstanden for alle i form af et længere liv, kortere arbejdstid og afskaffelse af arbejde for børn og gamle.