Jacob Brøgger Daugaard: Forskelle mellem versioner

Han dimitteredes 1816, blev teologisk kandidat 1821 og adjunkt i Sorø 1822. påvirketPåvirket af [[Laurids Engelstoft]], hvis hus havde været ham et hjem, gav han sig flittig af med [[historisk ]] læsning, og da [[Videnskabernes Selskab]] [[1823]] udsatte sin Guldmedaille[[guldmedalje]] for en dansk Klosterhistorie[[kloster]]historie, besvarede D.Daugaard Prisopgavenprisopgaven og vandt Medaillenmedaljen; i [[1830]] udgav han sit Arbejdearbejde, noget ændret, under Titlen: ''Om de danske Klostre i Middelalderen'', et for den Tid fortjenstfuldt Arbejde, der med Skønsomhed benytter det da tilgængelige trykte Kildemateriale, men nu helt forældet. I 1827 blev D. Sognepræst i Thorstrup og Horne ved Varde, 1845 Stiftsprovst i Ribe, 1850 biskop sammesteds. D. var en ualmindelig harmonisk personlighed, der forenede alvor med elskværdigt lune, overlegenhed med sund jævnhed, og både som lærer, præst og biskop var han meget afholdt.