Versionen fra 14. feb. 2012, 13:25 redigér 77.215.143.98 (diskussion) + ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. feb. 2012, 01:41 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits Fjerner version 5747151 af 77.215.143.98 (diskussion) Hører stadig ikke til en encyklopædi Gå til næste forskel →
Linje 3: Selv om titlen sprogligt betyder statsråd, var den rent honorær, f.eks. var [[H.C. Andersen]] etatsråd. En særlig fornem variant var titlen ''gehejmeetatsråd'', der gav rang i 2. rangklasse, og som blev indført [[1808]]. I det danske monarki bar kongens rådgivende ministre imidlertid titlen [[gehejmeråd]], ikke etatsråd, og det var endda de færreste gehejmeråder, der havde sæde i [[Gehejmekonseil]]let. Titlen blev formelt afskaffet 1909, men mindst to erhvervsledere modtog undtagelsesvist titlen senere; nemlig bankdirektør [[Emil Glückstadt]] ([[1911]]) og bogtrykker [[Christian Lehmann Pagh]] ([[1. april]] [[1912]]), der var den sidste modtager af titlen. ~~Etatsrådinde~~Titlen ~~[[Marie~~er ~~Kofoed]] var den eneste kvinde, der blev tildelt titlen for sine egne fortjenesters skyld. Hun arvede sin mands formue og gjorde et stort velgørende arbejde~~beskyttet. Titlen er beskyttet. De etatsråder og gehejmeråder, der som Jesper Klein og Erling Haagensen er udnævnt på Bornholm i dette årtusind, er således ikke kongeligt udnævnt og har ikke ret til at indskrive deres døtre i Vemmetofte. Etatsrådinde [[Marie Kofoed]] var den eneste kvinde, der blev tildelt titlen for sine egne fortjenesters skyld. Hun arvede sin mands formue og gjorde et stort velgørende arbejde. == Kilder ==

Etatsråd: Forskelle mellem versioner