Jægergården: Forskelle mellem versioner

Jægergården lå i den østlige ende af nuværendeJægergårdsvej, nu [[Jægergårdsgade]] (tidligere Jægergårdsvej),. somDen har fået navn efter Jægergården.

I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse. Den har blandt andet fungeret somværet skovriderbolig, traktørsted, værtshus, [[Kronprindsens Klub]] og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som [[kolera]]-lazaret, forog derefterblev i flere år at være [[stiftamtmand]]sbolig og -kontor.

Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], sagfører [[Casper P.R. Ingerslev]], stiftamtmændene [[Carl Gustav Rosenørn]] og [[Jens Andreas Graah]], kammerherre [[Wichfeldt]], købmandenkøbmand [[Andreas Malling]] samt storkøbmandenstorkøbmand og landstingsformandenlandstingsformand [[Mads Pagh Bruun]], (der i Aarhus har lagt navn til M.P. Bruuns Gade og butikscentret [[Bruuns galleri]]).

Den nye Jægergården er opføørt af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma [[3xNielsen]] og rådgivende ingeniørfirma [[Rambøll]]. Byggeriet blev påbegyndt [[15. oktober]] [[1999]], med første spadestik [[26. oktober]] [[1999]]. Afleveret klar til indflytning [[14. december]] 2000. Indviet [[9. marts]] 2001.

Jægergården har et areal på 13.500 m² med et omfang på 60x72 m. Den rummer ca. 350 kontorer med 18 torve i hjørnerne. Husets hall har en rumhøjde på 17 meter og 175 meterm gelændere. På hallens sydlige endevæg er et kæmpemaleri af kunstneren [[Lise Malinowsky]].

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet overfra [[alfabet]]ets bogstaver - kaldes, kalligrammer. Motiverne er udarbejder af [[design]]er og arkitekt [[Finn Sködt]]. Indvendigt er hallens vægge beklædt med [[ahorn]] og gulv i [[ask-slægten|ask]].