Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 6:
|billedtekst = ''[[Yamato]]'' under angreb. En stor brand akter over på hendes overbygning og hun sunker efter skader fra [[torpedo]]træf.
|dato = [[7. april]] [[1945]]
|sted = [[Stillehavet]], mellem [[KyūshūKyushu]], [[Japan]] og [[RyūkyūøerneRyukyuøerne]]
|koordinater =
|resultat = Afgørende amerikansk sejr
Linje 12:
|part2 = {{flagland|Kejserriget Japan}}
|fører1 = {{flagikon|USA|1912}} [[Marc A. Mitscher]]
|fører2 = {{flagikon|Japan|flåde}} [[Seiichi ItōIto]]{{dræbt i kamp}}<br/>{{flagikon|Japan|flåde}} [[KeizōKeizo Komura]]<br/> {{flagikon|Japan|flåde}} [[Kosaku Aruga]]{{dræbt i kamp}}
|enheder1 = ''[[Task Force 58]]''
|enheder2 = [[Kombinerede flåde]]
Linje 22:
<br/>''Kamikaze'': 100 fly ødelagt, over 100 døde
|noter =
|kampagneboks = {{Stillehavskrigen}}{{Slaget om Vulkan- og Ryukyuørne}}
{{Slaget om Vulkan- og Ryukyuørne}}
}}
{{nihongo|'''Operation ''Ten-Go'''''|天號作戰 ([[kyūjitai]]) eller 天号作戦 ([[shinjitai]])|Ten-gou Sakusen}} var den sidste store [[Kejserriget Japan|japanske]] [[Operation (militær)|flådeoperation]] under [[Stillehavskrigen]] i [[2. verdenskrig]]. Operationen er også kendt som '''Operation ''Heaven One''''' ({{lang-da|Operation Himmel 1}}) på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og '''Ten-ichi-gou''' ({{lang-da|Himmel Nr. 1}}) på [[Japansk (sprog)|japansk]].
 
I april 1945 satte det japanske [[slagskib]] ''[[Yamato]]'' (det største slagskib i verden), sammen med ni andre japanske krigsskibe, sejl fra Japan på et bevidst [[selvmord]]sangreb mod [[De Allierede|Allierede styrker]], der var i kamp i [[slaget om Okinawa]]. Den japanske styrke blev angrebet, stoppet og næsten fuldstændigt nedkæmpet af [[USA|amerikanske]] [[hangarskib]]sbaserede fly, før styrken nåede til [[Okinawa]]. ''Yamato'' og fem andre japanske krigsskibe blev sunket.
Line 37 ⟶ 36:
 
Hertil udarbejdede den japanske overkommando planer for et afgørende slag ved fire mulige steder:<ref>{{kilde www |url=http://www.okinawa-sen.or.jp/070727/index.html |arkivurl=http://web.archive.org/web/20070813175202/http://www.okinawa-sen.or.jp/070727/index.html |titel={{lang|ja|沖縄戦関係資料閲覧室 天号作戦-沖縄方面航空作戦2-}} (materiale fra Slaget om Okinawa: Operation Ten-gō – Luftmilitæroperationer på det landlige Okinawa) |arkivdato=[[13. september]] [[2007]] |år=2003 |udgiver=Japan Science Support Foundation |besøgsdato=[[28. marts]] [[2010]] |sprog=japansk}}</ref>
* Operation ''Himmel Nr. 1'' ({{lang|ja-Hani|天一号作戦}}, ''Ten-ichi-gou sakusen'') til [[Okinawa]]-regionen
* Operation ''Himmel Nr. 2'' ({{lang|ja-Hani|天二号作戦}}, ''Ten-ni-gou sakusen'') til [[Taiwan]]-regionen
* Operation ''Himmel Nr. 3'' ({{lang|ja-Hani|天三号作戦}}, ''Ten-san-gou sakusen'') til regionen ved den sydkinesiske kyst
* Operation ''Himmel Nr. 4'' ({{lang|ja-Hani|天四号作戦}}, ''Ten-shi-gou sakusen'') til [[Fransk Indokina]] og [[Hainan]]-regionen
 
I slutningen af marts 1945, begyndte amerikanske flådestyrker at [[Slaget om Okinawa|bombe øen Okinawa]], hvorefter den første operation, ''Ten-Go'' blev valgt af fire operationer.
 
Den resulterende plan, der blev udarbejdet under ledelse af den øverstbefalende for den Kombinerede flåde, admiral [[Soemu Toyoda]],<ref>Minear, ''Requiem'', xiii.</ref> opfordrede til at ''Yamato'' og hendes eskorter skulle angribe [[United States Navy|den amerikanske flåde]], der støttede de amerikanske tropper, der gik i land på vestsiden af øen. ''Yamato'' og hendes eskorter skulle kæmpe sig vej til Okinawa og derefter sejle på grund mellem [[Higashi (Okinawa)|Higashi]] og [[Yomitan (Okinawa)|Yomitan]] og kæmpe som et [[Kystartilleri|kystbatteri]], til de blev ødelagt. Da de så var ødelagt, skulle de overlevende besætningsmedlemmer fra skibene forlade deres skibe og kæmpe mod de amerikanske styrker på landjorden. Der kunne kun gives meget lidt, hvis nogen, luftdækning for de skibe, der ville gøre dem næsten hjælpeløse over for koncentrerede angreb fra amerikanske hangarskibsbaserede fly.<ref name= Feifer-7/> Som forberedelse for at gennemføre planen, forlod de tildelte skibe Kure til [[Tokuyama]] ved [[Mitajiri]] i [[Japan]] den [[29. marts]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 6–7.</ref> På trods af at chefen for ''Ten-Go''-styrken, viceadmiral [[Seiichi ItōIto]], adlød ordrer om at forberede sig til missionen, nægtede han stadig at beordre hans skibe til at gennemføre det, da han mente planen var omsonst og spild.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 62.</ref>
 
Andre ledere fra den Kejserlige japanske flåde havde også meget negative fornæmmelser om operationen, da de troede, det var spild af menneskeliv og brændstof. Kaptajn Atsushi ŌiOi, som kommanderede eskortflåderne, var kritisk da brændstof og ressourcer var blevet omdirigeret fra hans operation. Da han fik at vide, at formålet med denne operation var "flådens tradition og ære", råbte han:<ref>Atsushi ŌiOi, ''Kaijō Goeisen''.</ref>
 
<blockquote>Denne krig er for vores nation, og hvorfor skulle vores "overfladeflåde"s ære være mere respekteret? Hvem bekymrer sig om deres stolthed? Forbandede tåber!
Line 52 ⟶ 51:
</blockquote>
 
Viceadmiral [[RyūnosukeRyunosuke Kusaka]] fløj fra Tokyo den [[5. april]] til Tokuyama i et sidste forsøg for at overbevise de samlede ledere fra den Kombinerede flåde, herunder Admiral Itō, om at acceptere planen. Ved første høring af den planlagte operation (den var blevet holdt hemmeligt for de fleste af dem), sluttede den Kombinerede flådes kommandører og kaptajner enstemmigt sig til Admiral ItōIto, i at afvise den af de samme årsager, som han havde givet udtryk for. Admiral Kusaka forklarede så, at flådens angreb ville hjælpe med at aflede amerikanske fly væk fra Hærens planlagte ''kamikaze''angreb på den amerikanske flåde ved Okinawa. Han forklarede også, at Japans nationale lederskab, herunder kejseren, ventede at flåden skulle gøre deres bedste for at støtte forsvaret af Okinawa.
 
Efter at have hørt dette, slap den Kombinerede flådes kommandører tøjlerne og accepterede den foreslåede plan. Skibets besætning blev orienteret om missionens karakter, og de blev givet muligheden for at blive tilbage, hvis nogen ønskede det - ingen gjorde det. Dog blev omkring 80 besætningsmedlemmer, som var nye, syge eller svage, beordret væk fra skibene.<ref name= Hara-277>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 277.</ref> Skibenes besætninger engagerede sig nu i nogle intense øvelser i 11. time for at forberede missionen, der for det meste omhandlede øvelse omkring skadebegrænsningsprocedurer.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 15.</ref> Ved midnat blev skibene tanket op. Angiveligt blev ''Yamato'' og de andre skibe rent faktisk, i al hemmelighed til trods for ordrer om kun at give skibene brændstof nok til at nå Okinawa, tanket med næsten al den resterende brændstof i havnen, selvom dette sandsynligvis stadig ikke ville have været nok til, at styrken kunne vende tilbage til Japan fra Okinawa.<ref>Spurr, ''A Glorious Way to Die'', s. 162–165.</ref>
Line 58 ⟶ 57:
== Slaget ==
[[Fil:Ten-goMap1.png|250 px|thumb|left|Sejlruter for den japanske styrke (sort linje) og amerikanske hangarskibsfly (rød streg) til kampområdet.]]
Klokken 16.00 den 6. april, afsejlede ''Yamato'', med admiral ItōIto om bord, den [[Let krydser|lette krydser]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] og otte [[destroyer]]e fra Tokuyama for at starte missionen.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 30.</ref> To ubåde, [[USS Threadfin (SS-410)|USS ''Threadfin'']] og [[USS Hackleback (SS-295)|USS ''Hackleback'']], observerede den japanske styrke, da den fortsatte sydpå gennem [[Bungokanalen|Bungo Suido]]. Selvom de var ude af stand til at angribe (på grund af skibenes hastighed), tilbragte de flere timer med at skygge det japanske togt og sendte opdateringer omkring dens vej til [[United States Navy|den amerikanske flåde]]. Ubådenes beskeder, som efter sigende ikke blev sendt kodet, blev også opfanget af radiooperatører på de japanske skibe.<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'',1989, s. 12. De otte japanske destroyere, der var involveret i operationen var: ''[[Isokaze]]'', ''[[Hamakaze]]'', ''[[Yukikaze]]'', ''[[Kasumi]]'', ''[[Hatsushimo]]'', ''[[Asashimo]]'', ''[[Fuyuzuki]]'' og ''[[Suzutsuki]]''.</ref>
 
Ved daggry den [[7. april]] passerede den japanske styrke [[ŌsumihalvøenOsumihalvøen]] og sejlede nu på åbent hav fra [[KyūshūKyushu]] mod Okinawa i syd. De skiftede til en mere defensiv [[Formation (militær)|formation]], med ''Yahagi'' som flagskib. De otte destroyere sejlede ind i en ring rundt om de to større skibe, med en afstand på 1500 meter fra hinanden og fortsatte med 20 [[Knob (fart)|kn]] (37 km/t).<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 47–49</ref> En af de japanske destroyere, ''[[Asashimo]]'', fik maskinproblemer og vendte tilbage. Amerikanske [[rekognosering]]sfly
begyndte at [[Overvågning|skygge]] fartøjerne. Klokken 10.00 vendte de japanske skibe mod vest for at det skulle se ud som om at man trak sig tilbage, men klokken 11.30 vendte de tilbage mod Okinawa, efter japanerne var blevet opdaget af to amerikanske [[flyvebåd]]e af modellen [[Martin PBM Mariner|PBM Mariner]] (som ''Yamato'' havde skudt med sine 460 mm bovkanoner med de specielle [[Beehive (ammunition)#Sanshiki|"beehivegranater"]] ({{Nihongonihongo|三式焼散弾|''san-shiki shōsanshousan dan''}}).<ref name=Hara-277/>
 
Efter modtagelsen af rapporter om kontakt tidligt den [[7. april]], beordrede den [[United States Fifth Fleet|amerikanske 5. flådes]] ({{lang-en|5th Fleet}}) øverstbefalende admiral [[Raymond Spruance]] landbombardementsstøttestyrken under admiral [[Morton Deyo]], der var sammensat af hævede og reparerede slagskibe efter [[angrebet på Pearl Harbor]], at imødegå og ødelægge den japanske kampgruppe. Deyo flyttede for at udføre sine ordrer, men viceadmiral [[Marc A. Mitscher]]s ''[[Task Force 58]]'' (''TF&nbsp;58'') kom Deyo i forkøbet ved at starte luftangreb uden ordrer fra Spruance.<ref>Triumph in the Pacific by E.B. Potter, also History of United States Operations in World War II by Samuel Elliot Morrison.</ref>
Line 69 ⟶ 68:
Omkring klokken 10.00 samme dag, sendte ''Task Groups 58.1'' og ''58.3'' ({{lang-en|Kampgruppe 58,1 ''og'' 58,3}}) (''TG&nbsp;58.1'' og ''58.3'') flere bølger af fly, der næsten talte 400 fly, som befandt sig på 8 hangarskibe (''TG&nbsp;58.1'': [[USS Hornet (CV-12)|''Hornet'']], [[USS Bennington (CV-20)|''Bennington'']], [[USS Belleau Wood (CVL-24)|''Belleau Wood'']] og [[USS San Jacinto (CVL-30)|''San Jacinto'']], og ''TG&nbsp;58.3'': [[USS Essex (CV-9)|''Essex'']], [[USS Bunker Hill (CV-17)|''Bunker Hill'']], [[USS Hancock (CV-19)|''Hancock'']] og [[USS Bataan (CVL-29)|''Bataan'']]) lige øst for Okinawa. Flåden bestod af [[jagerfly]] af modellerne [[Grumman F6F Hellcat|F6F Hellcat]] og [[Vought F4U Corsair|F4U Corsair]], [[dykbombefly]] af modellen [[Curtiss SB2C Helldiver|SB2C Helldiver]] og [[Grumman TBF Avenger|TBF Avenger]]-[[torpedofly]]. Efter Mitscher hørte om opsendelserne af flyene, blev Spruance enig om, at luftangrebene kunne fortsætte. Han beorderede derfor, som en katastrofeplan, en styrke på seks [[slagskib]]e ([[USS Massachusetts (BB-59)|''Massachusetts'']], [[USS Indiana (BB-58)|''Indiana'']], [[USS New Jersey (BB-62)|''New Jersey'']], [[USS South Dakota (BB-57)|''South Dakota'']], [[USS Wisconsin (BB-64)|''Wisconsin'']] og [[USS Missouri (BB-63)|''Missouri'']]), støttet af syv krydsere (inklusiv [[USS Alaska (CB-1)|''Alaska'']] og [[USS Guam (CB-2)|''Guam'']]) og 21 destroyere, der var klar til at stoppe den japanske flåde, i tilfælde af at luftangrebene mislykkedes.<ref>[http://navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Final_Sortie.htm {{en sprog}} Order of Battle - Final Sortie of the Imperial Japanese Navy - 7 April 1945]</ref>
 
Eftersom de japanske styrker ikke havde luftstøtte, var de amerikanske fly i stand til at starte deres angreb uden fare for modstand fra japanske fly. Amerikanske angrebsfly, der ankom over ''Yamato''-gruppen, efter to timers flyvning fra Okinawa, var således i stand til at kredse omkring de japanske skibsformationer lige ude af antiluftsskytsenes rækkevidde, og iværksatte planmæssigt angreb på krigsskibe neden under dem.<ref name="Hara-277"/>
Since the Japanese force did not have air cover, the U.S. aircraft were able to set up for their attacks without fear of opposition from Japanese aircraft. U.S. attack aircraft arriving over the ''Yamato'' group—after their two-hour flight from Okinawa—were thus able to circle the Japanese ship formation just out of [[Anti-aircraft warfare|anti-aircraft]] range, methodically setting up their attacks on the warships below.<ref name="Hara-277"/>
 
TheDen firstførste wavebølge ofaf U.S.amerikanske carrierhangarskibsfly aircraftstartede engagedmed theat Japaneseangribe shipsde startingjapanske atskibe omkring klokken 12:.30. TheDe Japanesejapanske shipsskibe increasedøgede speedderes tohastighed til {{convert|25|kn|mph knob (46 km/h|abbr=on}}t), beganbegyndte at evasiveforetage maneuversundvigelsesmanøvrer, andog openedåbnede fireild withmed theirderes anti-aircraft gunsantiluftskyts. ''Yamato'' carriedhavde almostnæsten 150 anti-aircraft gunsluftværnskanoner, includingherunder hersine massive 460&nbsp; mm-kanoner, gunssom whichkunne couldaffyre fire specialspecielle [[Beehive_Beehive (ammunition)#Sanshiki_.28anti-aircraft.29Sanshiki|"CommonFælles Typetype 3"]] anti-aircraft shellsantiluftskytsgranater.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 62–64.</ref> TheDe U.S.amerikanske torpedotorpedofly airplanesangreb mainlyhovedsageligt attacked from thefra [[Port (nautical)|portbagbord]], side soi thattilfælde ifaf theat torpedoestorpedoerne mainlyprimært hitramte fromfra thatden side, itvil woulddet increaseforøge thesandsynligheden likelihoodfor ofmålskibet the target shipville [[CapsizeKæntring|capsizingkæntrede]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 74.</ref>
[[File:Yahagi 02.jpg|thumb|left|The [[Light cruiser]] {{Ship|Japanese cruiser|Yahagi|1942|2}} under intense bomb and torpedo attack<ref name=CF-web>CombinedFleet.com</ref>]]
 
[[FileFil:Yahagi 02.jpg|thumb|left|TheDen [[LightLet cruiserkrydser|lette krydser]] {{Ship|Japanese cruiser|[[Yahagi| (krydser, 1942)|2}}''Yahagi'']] under intense bombbombe- andog torpedo attacktorpedoangreb.<ref name=CF-web>CombinedFleet.com</ref>]]
At 12:46, a [[torpedo]] hit {{Ship|Japanese cruiser|Yahagi|1942|2}} directly in her engine room, killing the entire engineering room crew and bringing her to a complete stop. ''Yahagi'' was hit by at least six more torpedoes and 12 bombs by succeeding waves of air attacks. Japanese destroyer {{Ship|Japanese destroyer|Isokaze||2}} attempted to come to ''Yahagi''{{'}}s aid but was attacked, heavily damaged, and sank sometime later. ''Yahagi'' capsized and sank at 14:05.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 298.</ref>
 
Klokken 12.46 ramte en [[torpedo]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] direkte i hendes maskinrum, og dræbte hele besætningen i maskinrummet. Dette bragte skibet til et fuldstændigt stop. ''Yahagi'' blev ramt af mindst seks torpedoer mere og 12 bomber ved efterfølgende bølger af luftangreb. Den japanske destroyer ''[[Isokaze]]'' forsøgte at komme ''Yahagi'' til undsætning, men blev angrebet, stærkt beskadiget, og sank lidt senere. ''Yahagi'' kæntrede og sank klokken 14.05.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', s. 298.</ref>
During the first attack wave, despite intensive evasive maneuvers that caused most of the bombs and torpedoes aimed at her to miss, ''Yamato'' was hit by two [[Armor-piercing shot and shell|armor-piercing]] bombs and one torpedo.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 66.</ref> Her speed was not affected, but one of the bombs started a fire [[aft]] of the [[superstructure]] that was not extinguished. Also, during the first attack wave, Japanese destroyers {{Ship|Japanese destroyer|Hamakaze||2}} and {{Ship|Japanese destroyer|Suzutsuki||2}} were heavily damaged and taken out of the battle. ''Hamakaze'' sank later.<ref name="CF-web"/>
 
[[File:Yamato damaged 7 apr 1945.jpg|thumb|right|{{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} listing to port and on fire.]]
Under den første angrebsbølge blev ''Yamato'' ramt af to [[Panserbrydende granat|panserbrydende]] bomber og en torpedo, på trods af intensive undvigelsesmanøvrer, der gjorde at de fleste bomber og torpedoer rettet mod hende ikke ramte.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 66.</ref> Hendes hastighed blev ikke påvirket, men en af bomberne, startede en brand akter over på hendes overbygning, der ikke blev slukket. Også under den første angrebsbølge, blev de japanske destroyere ''[[Hamakaze]]'' og ''[[Suzutsuki]]'' stærkt beskadiget og taget ud af kampen. ''Hamakaze'' sank senere.<ref name="CF-web"/>
 
[[FileFil:Yamato damaged 7 apr 1945.jpg|thumb|right|{{Ship|Japanese''[[Yamato]]'' battleship|Yamato||2}}har listingslagside totil portbagbord andog oni firebrand.]]
 
Between 13:20 and 14:15, the second and third waves of U.S. aircraft attacked, heavily concentrating on ''Yamato''. During this time, ''Yamato'' was hit by at least eight torpedoes and up to 15 bombs. The bombs did extensive damage to the topside of the ship, including knocking out power to the [[Director (military)|gun director]]s and forcing the anti-aircraft guns to be individually and manually aimed and fired, greatly reducing their effectiveness.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 78.</ref> The torpedo hits—almost all on the port side—caused ''Yamato'' to list enough that capsizing was now an imminent danger.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 80.</ref> The water damage-control station had been destroyed by a bomb hit making it impossible to counter-flood the specially designed spaces within the ship's [[Hull (watercraft)|hull]] to counteract hull damage. At 13:33, in a desperate attempt to keep the ship from capsizing, ''Yamato''{{'}}s damage control team counter-flooded both [[starboard]] engine and [[boiler]] rooms. This mitigated the danger but also [[Drowning|drowned]] the several hundred crewmen manning those stations, who were given no notice that their compartments were about to fill with water.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 82.</ref><ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', 17–25.</ref> The loss of the starboard engines—plus the weight of the water—caused ''Yamato'' to slow to about {{convert|10|kn|mph km/h|abbr=on}}.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 83.</ref>