Hjælp:Sandkassen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Broadbot, fjerner ændringer fra Gálaniitoluodda (diskussion | bidrag) |
Karbjerg (diskussion | bidrag) |
||
Linje 34:
Denne tekst bliver placeret i en ramme, fordi linjen starter med et mellemrum.
==== Egtved lokalhistorie ====
Fra gammel tid bestod Egtved af i alt 10 gårde, 9 bøndergårde og præstegården, der i den gamle matrikel var uden for nummer. Byens form var ret uregelmæssig med 6 gårde og skolen i den østlige bydel, med det gamle gadekær, Casperdam, medens et par gårde, samt krogården og præstegården lå mod vest, medens kirken fra sin opførelse omkring 1200 lå ret langt fra disse bebyggelser.
Et navn, der er gået af brug, er Bygsdal, en lavning hvor Koldingvejen gik, og hvor vejen går om til Skovvang. Vejen blev for mange år siden flyttet op på skråningen, og den gamle vej er nu eng, men her var i gamle dage et slemt sted at komme over om vinteren, især når der var højvande i bækken og man havde stort læs. Sognets beboere kørte jo mest til Kolding for at sælge og købe deres varer.
Bakken syd syd for Karpenhøl kaldes i daglig tale for ”Rundevædderbanken”. Vejen fra Karpenhøl til den østlige bydel hedder Smalforte, den har været engang været rebslagerbane.
Nord for skolen, en 5 minutters gang fra landevejen, ligger Råbjerg, et af de højeste punkter i sognet. Blandt de steder, der også er forsvundne, er ”Arsballik og Egtvedtorp.
Vest for ”Rundevædderbakken og lidt sydligere lå Torpet.
Ved Korbenhøl (En lille nu forsvunden dam ved Korbenhøj, hvor sagnet fortæller om en høvdingbegravelse) og i bækken holdt konerne tidligere storvask, og i engene gik byens børn de lange sommerdage og passede gæssene. Engene mod øst kaldes endnu Ørvig. Engen mod vest kaldte man ”æ Trindhaw.
For mange år siden er bækken blev reguleret og den gamle gravhøj er for længst jævnet.
Hver søndag morgen var sogneforstanderen nede ved fattighuset ved Korbenhøj for at tælle tørv ud til fattiglemmerne til den kommende uge, og der blev ofte gjort forsøg på at bestikke vedkommende til at levere flere, end han egentlig måtte. Tørvehuset blev derefter forsvarligt låst til næste søndag, hvor samme scene gentog sig med skænderi og vrøvl. Der var i Egtved 7 og i Ødsted 4, der nød almisse, skriver pastor Storm i 1766, og tilføjer, at der er flere fattige, men sognene formår ikke at give mere.
De gamle huse er nu forsvundet, og deres beboere er flyttet på kirkegården, konstaterede S.P. Sørensen lakonisk omkring 1. verdenskrig
Her i sognet, som så mange steder, kendes en egns udvikling også på postvæsnets udvikling. Det var førhen ret primitivt. En gammel kone, Maren Rødtnæs, gik til Kolding hver tirsdag og fredag, hvor hun hentede hvedebrød til videre forhandling. Hun tog så breve og aviser med til kroen, hvor folk hentede det. Nu går der dagligt seks postbude ud fra posthuset i Egtved, skriver Søren P. Sørensen.
Krogården var den vestligste gård i byen. Her var tillige brændevinsbrænderi i en fløj, som gik ned i haven. På det gamle kort over Egtved har krogården nr. 8. Den havde 4 Tdr. Hartkorn, og såvel møllen som den nybyggede kro på den anden side af vejen, er udstykket fra gården nr. 8. i Egtved.
Vestergården, som den også blev kaldt, fik kgl. bevilling i 1857 til værtshushold, handel og bageri og sammen med vindmøllen og kroen var det omkring årene 1860-1890 absolut egnens største virksomhed.
Den gamle gæstestald brændte sammen med de øvrige udbygninger i begyndelsen af 1880erne, men rester af den gamle krobygning ses stadig ved Vestergade 7. Den nye kro blev udskilt fra gården allerede ca. 20 år før, og bygget i en sandgrav på den modsatte side af vejen. Her havde folk hentet sand til nødvendigt brug, men nu hentede de så sand i en bakke lidt ovenfor, der hvor nu forsamlingshuset ligger. Denne bakke hed ”Savladbakken”. Her blev planker og brædder udsavet med håndkraft, idet den ene mand stod ovenover den anden og førte saven næsten lodret. Lige øst herfor lå bakken fuldstændig nøgen, før den blev taget ind til præstegårdshave af pastor Tilemann i ca.1870.
Der er på det gamle kort over Egtved by tegnet et hus nord for præstegården. Det var en enkebolig, med navnet ”Aftensang”, som pastor Peter Storm lod opføre i 1729. Der er sikkert egentligt vejen, der efterhånden hed Aftensang, hvor der stod store asketræer langs vejen.
Syd for præstegården ses på kortet en lille branddam, der nu er helt forsvundet, der hvor apoteket har ligget. Ved denne lille dam var byens gamle Gadestævne, og her stod også store gamle asketræer, ligesom byens fællesbrønd eller kilde udsprang ved bakken nær præstegården.
En enkelt, særdeles vigtig bygning synes at være glemt på det gamle kort fra 1773, nemlig den gamle rytterskole, der lå østen i byen. Frederik d. IV oprettede rytterskoler rundt om, hvor han havde sit rytteri, og Egtved fik sin første skole i 1721. Johs. Harboe, en gammel ryttersoldat blev den første lærer på skolen til samme løn som rytterne, 35 Rigsdaler om året.
Tågelund og Bølling skoler var næsten lige så gamle, men var oprettet mere privat, Tågelund således af ejeren på Engelsholm, De Lichtenberg.
Pastor Knud Storm meddeler i sin beretning om skolegangen i Egtved:
Det er knap, at bøndernes børn formedelst svært trældomsarbejde kan få tid at gå i skole fra rugsæden bliver lagt om efteråret til ploven begynder at gå om foråret. Ellers læser skoleholderen både vinter og sommer, når de kan få nogen at læse for...
Pastor Ancher Storm skriver om samme emne i 1816, hvor der var kommet en ny skoleordning:
I begyndelsen blev ordningen modtaget uden betydelig modsigelse. Denne har først ret taget overhånd fra året 1818, da de to uværdige skolelærer i Egtved og Tågelund blev afskedigede af det danske Kancelli. Begge, især den første, med en særdeles god pension. De har nu opvakt partier imod skolevæsenet, og tiden vil vise, hvad ende deres uvæsen tager. Ødsted sogn har til dato, på få nær, ikke vist utilfredshed. 6 duelige skolelærer, alle af mine elever og hver med karakteren "meget duelig", er ansat i sognenes skoler.
Forskellen mellem bykortet af 1773 og kortet af 1821 er navnlig den, at der i tidsrummet er flyttet flere gårde ud af byen til udmarkerne. Denne udflytning skete første gang 1774, da Egtved by blev udskiftet. For at det kunne ske, blev de to Hvidegårde udflyttet. (Udskiftningen bestod først og fremmest i at fællesjordene blev delt op, således at hver gård fik sine marker, modsat at gårdene førhen havde agre i hver eneste mark. Hvilket betød en voldsom øget effektivitet i landbruget)
På kortet fra 1821 ses en hel del huse spredt rundt i byen. De er opstået på lodder, der er solgt fra gårdene, særlig omkring 1800.
| |||