Georg von Küchler: Forskelle mellem versioner

Efter at krigen var sluttet på [[Vestfronten under 1. verdenskrig|Vestfronten]] blev Küchler generalstabsofficer for brigaden "Kurland" og deltog i denne stilling i de efterfølgende kampekampene i [[Baltikum]].

I det nye [[Reichswehr]] blev Küchler overført til 1. Armekorps. Efter en kort periode i uddannelsesafdelingen i Krigsministeriet i [[[[1920]]]] deltog Küchler på forskellige poster i uddannelsen af tropperne indtil i [[1930'erne]]. I denne periodeHan blev han forfremmet til [[major]] ([[1923]]), [[oberstløjtnant]] ([[1929]]) og endelig til [[oberst]] ([[1931]]).

Den [[1. oktober]] [[1932]] blev Küchler udnævnt til Artillerieführer I i [[Østpreussen]]. Efter forfremmelsen til [[generalmajor]] den [[1. april]] [[1934]] blev han året efter udnævnt til inspektør for krigsskolerne. Den næste forfremmelse fulgte den [[1. december]] [[1935]], hvorblev han blev [[generalløjtnant]]. Indtil han den [[1. april]] [[1937]] blev udnævnt til general af artilleriet og kommanderende general for 1. Armékorps i Østpreussen var han i et halvt år stedfortrædende præsident for rigskrigsretten.

Ved startenbegyndelsen på 2. verdenskrig blev Küchler øverstbefalende for den 3. armé. Hans vellykkede ledelse af sine tropper indbragte ham [[Jernkorsets Ridderkors]].

Efter at Küchler havde afholdt en mindehøjtidelighed for den tidligere øverstbefalende for hæren [[Werner Freiherr von Fritsch]], som den [[22. september]] var faldet ved [[Warszawa]],. ogVed vedmindehøjtideligheden denneudtalt lejlighed havde udtalthan sig kritisk om de omstændigheder, der havde ført til, at Fritsch havde mistet sin post,. blevKüchler hanblev straks fjernet fra sin post. Efter indgriben fra [[Walther von Brauchitsch]]s blev han dog snart efter betroet kommandoen over 18. armé.

<blockquote>''"Jeg understreger nødvendigheden af at sørge for, at alle soldater i hæren, især officererne, afholder sig fra enhver kritik af den i generalguvernementet førte kamp mod befolkningen, f.eks.fx behandlingen af de polske mindretal, jøderne og kirkelige anliggender. Den endelige løsning på denne kamp mellem folkene, som har udspillet sig ved østgrænsen i århundreder, kræver særligt strenge tiltag"''<ref>Citat ved [[Ernst Klee]]: ''Das Personenlexikon zum Dritten Reich. Wer war was vor und nach 1945''. Fischer Taschenbuch Verlag, Zweite aktualisierte Auflage, Frankfurt am Main 2005, S. 347 mit Bezug auf Nbg. Dok. NOKW–1531.</ref></blockquote>

Også i [[Operation Barbarossa|krigen mod Sovjetunionen]] havde Küchler kommandoen over 18. arme, som var en del af [[Heeresgruppe Nord]]. Efter at [[Wilhelm Ritter von Leeb]] var trådt tilbage som øverstbefalende, fik Küchler den [[17. januar]] [[1942]] kommandoen over [[Heeresgruppe Nord]]. I denne stillingHan havde han sammen med von Leeb ansvaret for [[Belejringen af Leningrad]].

Den [[30. juni]] [[1942]] blev Küchler udnævnt til [[feltmarskal]]. Efter lidt over to år på posten som øverstbefalende for Heeresgruppe Nord blev han den [[29. januar]] [[1944]] fjernet fra posten af [[Adolf Hitler]], efter at den [[Røde Hær]] havde brudt belejringen af Leningrad. Indtil krigens slutningHan blev han ikke tildelt nye opgaver.

Som anklaget i retsopgøret med [[OKW]] blev Küchler i [[1949]] dømt til 20 års fængsel. Efter at fængselsdommen var blevet reduceretnedsat til 12 år, blev han i [[1953]] løsladt fra fængslet i [[Landsberg am Lech]].