Semiotik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maunus (diskussion | bidrag) udvid |
Maunus (diskussion | bidrag) mere om Peirce |
||
Linje 4:
Siden antikken har tegnsystemer været et vigtigt emne inden for [[filosofi]]n. [[Stoikerne]], [[sofister]]ne og senere de post-sokratiske filosoffer studerede alle de måder hvorpå tegn repræsenterer og viderebringer betydning. I oplysningstiden blev tegnsystemer og mening studeret af filosoffer som [[John Locke]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] og [[Immanuel Kant]]. Moderne semiotik har to hovedkilder: den Amerikanske filosof og matematiker [[Charles Sanders Peirce]] og den Schweitziske lingvist [[Ferdinand de Saussure]]. Peirce var interesseret i at forstå den filosofiske baggrund for videnskab og hans teori ser semiotik som fundamentet for al menneskelig tanke og videnstilegnelse. Peirce's semiotik kan kaldes [[pragmatik|pragmatisk]], fordi den beskriver hvordan betydning er en funktion af specifikke relationer imellem tegn, fortolkning og kontekts. De Saussure's teori, som han kaldte "semiologi" istedet for semiotik, fokuserede mere på sproglige tegnsystemer og de måder hvorpå sprogtegn får deres betydning igennem deres relationer til andre tegn i et sprogsystem. Fordi hans betydningslære fokuserer på betydning som et resultat af systematiske strukturer i et tegnsystem kaldes denne tilgang [[strukturalisme]]. Saussure's semiotik er især blevet brugt inden for lingvistikken, hvorimod Peirce's tilgang er blevet mest brugt blandt dem som studerer ikke sproglige tegn.
==Peirce's semiotik==
Peirce's tegnsystem er triadisk fordi de bygger på et system af triader - relationer mellem tre punkter, og mellem tre forskellige erkendelsesformer.
Et hvert tegn består af en triadisk relation imellem et ''objekt'' der repræsenteres (ikke nødvendigvis et fysisk objekt - men snarere en ide), et ''representamen'' som repræsenterer dette objekt i en bestemt henseende, og en ''interpretant'' som er resultatet af en fortolkning af tegnet. Derudover indgår det subjekt for hvem et tegn repræsenterer noget, og den kontekst eller den henseende (''the ground'') i hvilken relationen er gyldig.
Et tegn, som er dannet inden for en bestemt kode, f.eks. sprog, beskriver sin genstand og bliver fortolket af oversætteren (her: sprogbrugeren). Semiotikken bliver almindeligvis opdelt i tre overlappende delområder: [[Syntaks]], [[semantik]] og [[Pragmatik|pragmatik]]. Disse områder bliver defineret gennem forholdet mellem tegn, tegnbetydning og tegnbrugeren i den givne situation. Det giver følgende kombinationer:▼
Peirce skelner mellem tre tegn typer, kategoriseret efter måden hvorpå et tegn etablerer relation imellem objekt og representamen: Et ''ikon'' repræsenterer sit objekt igennem en lighed imellem objekt og representamen; Et ''indeks'' repræsenterer sit objekt imellem en relation imellem objekt og representamen (f.eks. et kausalitetsforhold, en fysisk eller tidsmæssig nærhed); Et ''symbol'' repræsenterer sit objekt alene igennem en social konvention.
Et ikon kan for eksempel være et billede eller et diagram eller et lydmalende ord - der hver især efterligner bestemte egenskaber ved det objekt de repræsenterer. Et indeks kan være et symptom på en sygdom, et fodspor, røg fra en ild, duften af stegt flæsk og alle andre tegn der påpeger eksistensen af noget andet end sig selv. Symboler er for eksempel ord i bestemte sprog, bogstaver der repræsenterer en arbitrær sproglyd, eller farvekoden i et trafiklys - de slags tegn hvor man er nødt til at kende konventionen for at afkode tegnets betydning.
==Morris' Semiotik==
▲Et tegn, som er dannet inden for en bestemt kode, f.eks. sprog, beskriver sin genstand og bliver fortolket af oversætteren (her: sprogbrugeren). Semiotikken
;Syntaks:tegn ↔ tegn
;Semantik:tegn ↔ betydning
| |||