Den danske Halle-mission: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: Iøvrigt → I øvrigt |
PalnaBot (diskussion | bidrag) m clean up, replaced: herhjemme → i Danmark ved brug af AWB |
||
Linje 1:
[[Image:Bartholomäus Ziegenbalg monument in Tranquebar, Tamil Nadu, South India.jpg
'''Den danske Halle-mission''' var den første organiserede missionsvirksomhed i den [[Protestantisme|protestantiske]] [[kirkehistorie]].
[[1704]] besluttede [[Frederik 4.]] at grundlægge en oversøisk mission i kolonien [[Trankebar]], som var oprettet 1620 af [[Christian 4.]] og i 1706 nåede de tyske [[missionær]]er [[Bartholomäus Ziegenbalg]] (1682-1719) og Heinrich Plütschau (1676-1752) til kolonien i [[Indien]], hvor Trankebar således blev udgangspunkt for den protestantiske mission i Sydindien.
Linje 14:
Arbejdet blev her begyndt med en energi og dygtighed, som med rette sikrer dem en fremtrædende plads inden for den evangeliske missionshistorie. Efter først at have sat sig ind i portugisisk, tog de fat på studiet af det »malabariske« sprog, som var vejen til studiet af den tamilske litteratur og forståelse af folkets tankegang og religion. Ziegenbalg viste sig snart i besiddelse af store sproglige evner, kunne således allerede efter få måneders forløb begynde at tale på tamulsk. Uagtet de var meget forsigtige med at døbe, kunne de allerede 1707 døbe de første 5 hedninger, og samme år indviedes den første kirke. Ziegenbalg kastede sig med al sin kraft over litterært arbejde, dels lærebøger til brug ved undervisning, og dels en malabarisk ordbog og oversættelse af [[Bibelen]]. [[Ny Testamente]] fik han færdigt 1711. Af [[Gamle Testamente]] fik han oversat halvdelen (fuldendt af Sehultze 1725); endvidere skrev han et værk af stor religionshistorisk betydning, »Genealogie der malabarischen Götter«, som imidlertid først blev trykt 1857. Trankebar blev for Ziegenbalg udgangspunkt for adskillige rejser til andre byer, hvor han prøvede på at skaffe evangeliet indgang. 1712 var antallet af døbte 202 — for størstedelen [[paria]]er, hvortil kom en del [[sudra]]er, men ingen højkastefolk. Arbejdet blev udført under store vanskeligheder. Forholdet mellem de pietistiske missionærer og de danske kolonipræster var ikke godt; hertil kom endvidere strid med katolikkerne og det meget spændte forhold, hvori missionærerne stod til den danske kommandant Hassius, som snart blev en bitter modstander af deres arbejde. Hassius lod således Ziegenbalg fængsle i længere tid. 1711 rejste Plütschau til Danmark for at klarlægge situationen; men da han ikke opnåede noget af betydning, rejste Ziegenbalg selv hjem i oktober 1714.
Herhjemme var der imidlertid foregået store forandringer til missionens bedste. [[Det danske Missionskollegium]] blev oprettet i december 1714 med [[gehejmeråd]] [[V. Holstein]] som leder og pagehovmester Wendt som sekretær. Ziegenbalg var blevet udnævnt til provst og havde derved fået en officiel myndighed, som i høj grad kunne komme missionen til gode. Endvidere blev Hassius afsat, og en missionsvenlig kommandant udnævnt i hans sted. Efter besøg i Tyskland og England, hvor missionen havde mange venner, vendte Ziegenbalg 1716 tilbage til Trankebar. Arbejdets vækst her betegnes ved begivenheder som oprettelsen af en kateketskole til uddannelse af indfødte evangelister og lærere, endvidere indvielse af den ny [[Jerusalemskirke]] i 1718. Ziegenbalg’s sidste år formørkedes en del derved, at missionen måtte lide under mangel på økonomisk støtte fra hjemlandet, idet sekretær Wendt ud fra teorier om apostel-missionsmetode og selvunderhold klagede over, at missionærerne brugte for meget. Ziegenbalg døde [[23. februar]] [[1719]] — kun 36 år gammel. Gründler fortsatte en kort tid hans arbejde, men faldt snart sammen. Hans død (1720) havde den virkning, at man
== Noter ==
Linje 27:
[[Kategori:Missionsarbejde]]
[[de:Dänisch-Hallesche Mission]]▼
{{relistub}}▼
▲[[de:Dänisch-Hallesche Mission]]
▲{{relistub}}
|