Versionen fra 26. aug. 2011, 20:12 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.297 edits m Gendannelse til seneste version ved Luckas-bot, fjerner ændringer fra 93.90.7.12 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. feb. 2012, 16:55 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om bohemer i Norden og i USA. Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig2\|Boheme (flertydig)}} [[Fil:William-Adolphe Bouguereau (1825-1905) - The Bohemian (1890).jpg\|thumb\|William-Adolphe Bouguereau: ''La Bohemienne'', Philbrook Museum of Art.]] En '''boheme''' har en afslappet [[livsstil]], som ikke er bundet af samfundets [[norm]]er og regler. [[Puccini]]s [[opera]] ''La Bohème'' handler om fire frie sjæle: En [[filosof]], en musiker, en kunstmaler og en digter. Ordet "boheme" kommer af [[fransk]] ''Bohême'', dvs [[Böhmen]], og blev fra [[1800-tallet]] benyttet som fælles betegnelse for grupperinger af kunstnere, [[forfatter]]e, [[radikal]]e og andre med en livsstil ubundet af samtidens [[Småborgerskab\|småborgerlige]] [[konvention]]er og [[norm]]er, hvad de selv var stolte af. Betegnelsen er hentet fra [[roman]]en ''Scènes de la vie de Bohème'' (fransk skiller mellem ''Bohême'' (Böhmen) og ''bohème'' (boheme)) af H. Murger (udgivet i [[1845]]). Man regnede den gang Böhmen som [[sigøjner]]nes hjemland, og "bohemer" ansås at leve på et tilfældigt, sigøjneragtigt vis. ==Bohemer i Norden== En '''boheme''' har en afslappet [[livsstil]], som ikke er bundet af samfundets [[norm]]er og regler. Udtrykket bruges ofte om [[kunstner]]e. [[Puccini]]s [[opera]] ''La Bohème'' handler om fire: fx en filosof, en musiker, en maler og en digter. Ordet betyder "bøhmer" og henviser til "sigøjnere", der kom derfra. I [[Sverige]] fik man "Klara-bohemen" og i [[Norge]] "[[Oslo\|Kristiania]]-bohemen", sidstnævnte beskrevet i Hans Jægers [[selvbiografi]]ske ''Fra Kristiania-bohemen'', som blev beslaglagt i [[1886]]. <ref>http://snl.no/bohembevegelsen</ref> Hans Jæger udmærkede sig med sine "ni bud" for, hvordan en boheme skal leve sit liv, affattet med hans højst private [[retskrivning]]: "''1. Du skal skrive dit eget liv. 2. Du skal overskjære dine familjerødder. 3. Man kann seine Eltern nie schlecht genug behandeln. (= Man kan ikke behandle sine forældre dårligt nok) 4. Du skal aldri slaa din næste for mindre enn fem kroner. 5. Du skal hade og foragte alle bønder, saasom: [[Bjørnstjerne Bjørnson]], Kristofer Kristofersen og Kolbenstvedt. 6. Du skal aldri bære [[celluloid]]mansjetter. 7. Aflad aldri med at gjøre skandale i Christiania theater. 8. Du skal aldri angre. 9. Du skal ta livet a dei.''" <ref>http://www.kulturferie.no/tag/kristianiabohemen/</ref> ==Bohemer i USA== I [[Massachusetts]] oprettede en gruppe [[utopi]]ske bohemer i juni [[1843]] et landbrugs[[kollektiv]], de kaldte ''Fruitlands'' (= Frugtlande). <ref>http://www.uua.org/re/tapestry/adults/river/workshop13/workshopplan/stories/178782.shtml</ref> De erklærede sig helt uinteresserede i penge; arbejdet skulle være et mål i sig selv. De ville kun dyrke nok til at nære kroppen, og ellers bruge tiden til [[lyrik]], [[malerkunst]], natur og [[Romantik\|romantisk]] kærlighed. De gik ikke med bomuldstøj, fordi [[bomuld]] blev plukket af [[Slaveri\|slaver]]. De spiste ikke kød eller mælkeprodukter, kun ting, der voksede oppe i luften, som [[nød]]der og [[æble]]r. [[Kartofler]] og [[gulerødder]] peger nedad i jorden og var stod derfor ikke på [[menu]]en. Allerede i januar [[1844]] måtte kollektivet opløses pga madmangel. Grundlæggeren Bronson Alcott havde erklæret, at kollektivets mål var "''at være, ikke at gøre''". [[Ralph Waldo Emerson]], der havde mødt Alcott i Boston et par år forinden, sagde om Fruitlands' medlemmer: "''Hele deres anskuelse var åndelig, men de endte altid med at sige: "Kunne du lige sende lidt flere penge?"''" <ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 293), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3</ref> I [[1917]] besluttede seks kunstnere at trække sig ud af det borgerlige liv og etablere "Den frie og [[demokrati]]ske [[republik]] [[Greenwich Village]]", som skulle vie sig til kunst, kærlighed, skønhed og [[cigaret]]ter. Som en markering klatrede gruppen op på Washington Square Arch, drak [[whiskey]], fyrede løsskud af, og læste en uafhængighedserklæring op, som i sin helhed bestod af ordet ''whereas'' (= imidlertid) gentaget i rask rækkefølge. "''Vi var radikale tilhængere af hvad som helst - så sant det var [[tabu]] i [[Midtvesten]].''" <ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 288)</ref> Men det eneste resultat af revolutionen på Washington-pladsen var, at døren nederst i triumfbuen, hvor kunstnerne havde sneget sig forbi vagtmanden, blev låset af. <ref>http://ephemeralnewyork.wordpress.com/tag/john-sloan/</ref> ==Henvisninger== <References /> {{stub}}

Boheme: Forskelle mellem versioner