Gys: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt wiki
mNo edit summary
Linje 10:
 
== Historisk baggrund ==
Gysergenren eller rædselsromanen opstod i [[romantikken]], en periode præget af [[dualisme]], og idealisme. Det ubevidste, instinkterne samt de naturlige og dyriske lyster lå i stærk kontrast til det fine og fornuftige borgerlige liv, som alle levede efter eller prøvede at opnå. Gysergenren baserede i høj grad på de dyriske drifter og havde til formål at fremhæve de inderste lyster i mennesket.
Gysergenren har en meget tids- og samfundstypisk karakter der har ændret og udviklet sig i takt med samfundets egen udvikling.
I sit udspring spillede gyseren på det dyriske og i de første rædselsromaner var det ofte den uskyldige svage kvinde, der blev overfaldet af en dyrisk mandsperson og udsat for adskillelige lidelser. Gyset blev en direkte kilde til de undertrykte og tabubelagte følelser i mennesket. Lysterne og instinkterne blev omtalt på helt nye måder og det monstrøse, farlige og ukendte blev alle begreber der herskede i rædselsromanerne.
Linje 19:
 
== Gysergenren i dag ==
Gysergenren har med tiden omformet sig og er begyndt at behandle det monstrøse og farlige på en ny måde. Efter at man i [[1990erne]], fik helt nye visuelle midler og kunne skabe overdrevne blodige effekter og velanimerede monstre, har det direkte og konkret monstrøse mistet sin værdi.
Det moderne gys benytter sig i højere grad af psykologiske aspekter og de psykologiske mekanismer der er årsag til aggressionerne hos de monstrøse personer.
Det er ikke længere morderens eller monstrets farlige udseende og vilde dyriske adfærd der skaber gyset, men hans motiv. Det er ikke længere populært med en massemorder, der uden grund eller årsag, blot slagter et lille bysamfund.
Linje 30:
Som før nævnt, udsprang gyset i en periode præget af dobbelthed og netop denne dobbelthed fik i særdeleshed magt i en sidegren til det moderne gys. Denne gysergenre kaldtes selvransagelsens gys og veksler mellem drømmeverdenen og virkeligheden. Denne dualisme giver det velkendte mareridtsagtige gys, hvor det bliver vanskeliggjort for læseren hvad der er drøm og virkelighed.
 
De mest centrale træk ved vor tids gyser er det normløse og det amoralske. Samfundet og virkeligheden fremstilles ofte som noget tilfældigt, usammenhængende, kaotisk og fragmenteret. Samfundets sammenbrud skildres ofte, og man ser hvad [[narcissisme]]en og hensynsløsheden kan forårsage. Gysergenren fungerer i dag som en slags pessimistisk samfundsspådom.
Volden i en gyser bliver præsenteret som et produkt af det borgerlige samfund og den borgerlige kernefamilie. Gyserens livssyn og holdninger til det moderne liv og samfundet er overvejende negative.
Det enkelte individ og det isolerede lille samfund er ofte i centrum, et miljø hvor samfundet og autoriteter ikke kan beskytte os. Det overordnede budskab i gysergenren er, at alle skal klare sig selv.
Linje 36:
Den moderne gyser skaber en atmosfære af angst gru og skræk. Gysergenren spiller på at angsten er ubevidst tilstede i os i form af undertrykte lyster og drifter. Det er disse forbudte og amoralske tanker, gysergenren vækker i os.
 
Det vigtigste aspekt af gysergenren er angsten[[angst]]en. Angsten er en stærk ulystbetonet tilstand, der forårsages af manglende forståelse eller grundlag for en handling eller et objekt. Netop angsten bliver vakt til live når gyset berører vores fortrængte følelser. Når gyset udspiller sine amoralske aspekter og fremstiller det monstrøse som ufornuftigt og ukontrollabelt, mangler vi forståelse og grundlag for at forklare det der sker. Netop denne mekanisme frembringer angsten der ligger og ulmer i vores underjeg. Angsten kan derfor både udløses af indefra kommende driftsimpulser såvel som fra udefrakommende omstændigheder.
 
== Eksempler på gysere ==