Nikos Kazantzakis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.6.4) (Robot tilføjer lv:Niks Kazantzakis |
Nordfra (diskussion | bidrag) Hans biografi. |
||
Linje 1:
[[Fil:Nikos Kazantzakis
'''Nikos Kazantzakis''' (født [[18. februar]] [[1883]] i [[Heraklion]] på [[Kreta]], død [[26. oktober]] [[1957]]) var en græsk forfatter. Hans produktion er meget stor; men i Danmark kendes han stort set kun for en håndfuld romaner.
==Biografi==
Kreta tilhørte stadigvæk det [[ottomanske rige]], da Kazantzakis blev født. Hans [[efternavn]] er afledet af det [[tyrkisk]]e ord ''Kazancı'', som i ''Kazantzidis''. ''Kazan'' betyder [[gryde]] på tyrkisk, og ''-cı'' er et [[suffiks]]. ''Kazancı'' betyder "en, der fremstiller, reparerer og sælger gryder".
Kazantzakis studerede jura ved Athens [[universitet]], før han i 1907 tog til [[Paris]] for at studere [[filosofi]]. Her blev han stærkt påvirket af professor [[Henri Bergson]].
Efter at være vendt hjem til Grækenland, begyndte han at oversætte filosofiske skrifter til græsk. I 1914 mødte han Angelos Sikelianos. I to år rejste de rundt til områder, hvor den kristne, [[græsk-ortodokse kirke|græsk-ortodokse]] kultur blomstrede, og Kazantzakis blev stærkt påvirket af Sikelianos' entusiastiske [[nationalisme]].
[[Image:Kazantzakisgrave.jpg|right|thumbnail|200px|Kazantzakis' gravsted i [[Heraklion]].]]
Kazantzakis giftede sig med Galatea Alexiou i 1911, men ægteskabet varede kun til 1926, da de blev skilt. Han giftede sig på nyt med Eleni Samiou i 1945. Fra 1922 til sin død i 1957 boede han mange steder, i Paris og [[Berlin]] fra 1922 til 1924, [[Italien]], [[Rusland]] i 1925, [[Spanien]] i 1932, og senere [[Cypern]], [[Aigina]], [[Egypten]], [[Sinaibjerget]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Nice]], [[Antibes]], [[Kina]] og [[Japan]].
I et politisk eksplosivt Berlin opdagede Kazantzakis [[kommunisme]]n, og blev en beundrer af [[Lenin]]. Han blev aldrig nogen gennemført kommunist, men besøgte [[Sovjetunionen]], hvor han boede hos venstreoppositionspolitikeren, forfatteren og skribenten Victor Serge. Han blev vidne til [[Josef Stalin]]s vej til magten, og tabte troen på den sovjetiske kommunisme. Omkring den tid blev hans tidligere nationalistiske holdning gradvis erstattet af en mere universel ideologi.
Han blev i 1945 leder for et lille græsk ikke-kommunistisk venstreparti, og tog sæde i den græske regering som [[minister uden portefølje]], men tog afsked allerede det følgende år.
I 1946 anbefalede det græske forfatterforbund, at Kazantzakis og Sikelianos blev nomineret til [[Nobelprisen i litteratur]]. Men i 1957 var det [[Albert Camus]], der fik prisen med én stemmes overvægt. Camus udtalte senere, at Kazantzakis havde fortjent den ære "hundre ganger mere" end han selv.
Selv om Kazantzakis led af leukemi, tog han i 1957 på en sidste rejse til Kina og Japan. Han blev syg på flyturen tilbage, og overført til [[Freiburg]] i [[Tyskland]], hvor han døde. Han ligger begravet ved muren, der omgiver Heraklion, fordi den ortodokse kirke nægtede ham begravelse på en kirkegård. På hans gravsten står ordene: "''Jeg håber ikke på noget. Frygter ikke noget. Jeg er fri.''" (Δεν ελπίζω τίποτα. Δε φοβάμαι τίποτα. Είμαι λέφτερος.)
== Bibliografi ==
| |||