Rosenhan-eksperimentet

On Being Sane in Insane Places er navnet på et projekt i USA, hvor otte raske mennesker alle skulle indlægges på en psykiatrisk afdeling på 12 forskellige hospitaler, samt et projekt, hvor personalet skulle få at vide, at mindst et rask menneske ville prøve at blive indlagt. Undersøgelsen blev offentliggjort i 1973.

Undersøgelsen

Forkerte diagnoser
Fremgangsmåden ved de 12 observationer var følgende: Hver af de otte raske mennesker skulle fremføre, at der var en stemme inde i hovedet, som sagde ”empty”, ”hollow” og ”thud”, og det skulle få psykiatere til at indlægge dem. Når først de var indlagte, skulle de overbevise personalet om, at de var raske.

Hver gang de fortalte, at der var en stemme inde i deres hoved, blev de indlagte. Men de kunne efterfølgende ikke overbevise personalet om deres raske tilstand. Alle blev udskrevet med diagnosen ”skizofreni i remission”.

Personale gav næppe svar
De otte deltagere stillede høflige spørgsmål til psykiaterne. Ingen psykiater blev spurgt mere end en gang i døgnet. Ved 71% af spørgsmålene så psykiaterne væk og de gav ikke noget svar eller måske afvigende svar, som for eksempel: ”Undskyld dr. X. Må jeg spørge Dem om noget? Hvornår må jeg gå en tur på sygehusets grund?”. Dr. X gik forbi og sagde i stedet for at svare: ”Godmorgen Dave. Hvordan går det?”

Plejerne sagde noget lignende på 88% af spørgsmålene.

Afdelingerne var todelte - den ene del var kun for personalet, og den anden del for både personalet og de indlagte. De forskellige psykiatere kom forbi i den anden del gennemsitligt 6,7 gange i døgnet, men de var der kun i kort tid. De forskellige plejere kom også forbi, men gennemsnitligt 11,5 gange i døgnet - ligeledes i kort tid. Social- og sundhedsassistener opholdt sig der 11,3% af deres arbejdstid. Det siger noget om indstillingen, at personalet ofte kom til de indlagte og sagde: ”Come on, you motherfuckers, out of bed!”

Kemiske stoffer
De otte raske mennesker fik gennemsnitligt ni piller i døgnet. Der var både piller mod ”depression” og piller mod ”skizofreni”. De spiste dog ikke pillerne, men gemte dem under tungen.

Det andet projekt
Personalet på en psykiatrisk forsknings- og undervisningsinstitution fik at vide, at mindst et rask menneske ville prøve at blive indlagt i løbet af 3 måneder. Der kom dog ikke nogen fra gruppen med de otte mennesker, men der kom 193 mennesker, som ellers også skulle komme. 23 af dem var ifølge mindst en psykiater raske.

Observatørerne
Lederen og samtidig medlem af gruppen med de otte raske mennesker var psykologen David Rosenhan. Han offentliggjorte i 1973 forsøget i artiklen, On Being Sane in Insane Place, i Science. Da den første del varede hele 230 dage, kunne forsøget kaste lys over amerikansk psykiatri. Rosenhan var indlagt i næsten to måneder. Han mener, at han først blev udskrevet, da han medgav, at han var sindssyg.

Kilder

• David Rosenhan: On Being Sane in Insane Places, Science, nr. 179, side 250