Tadsjikisk: Forskelle mellem versioner

 

Før 1928 blev tadsjikisk skrevet med arabiske bogstaver, og efter indlemmelsen i [[Sovjetunionen]] havde tadsjikisk fra 1928-29 en periode med latinske bogstaver. Det arabiske alfabet egner sig ikke til gengivelse af indoiranske sprog, dels fordi det har en række bogstaver, som kun skelnes lydligt i semitiske sprog, dels fordi det arabiske alfabet ikke repræsenterer vokalerne, der er betydelige for dannelsen af stammer på indoeuropæiske sprog. Ved at bruge latinsk alfabet ville man derfor lette alfabetiseringen i et land, hvor kun de færreste kunne læse og skrive. Desuden ville sovjetmagten kunne trække den tadsjikiske befolkning væk fra indflydelsen fra den persiske og arabiske kultur og ikke mindst ved at afskære befolkningen fra koranens skriftsprog. Da det trak op til krig med Aksemagterne, ændrede man i 1939-40 alfabetet til en modificeret form af det [[kyrilliske alfabet]], som stort set har bibeholdt sig til i dag. Denne skæbne har tadsjikisk delt med andre ikke-slaviske sprog. Efter [[Tadsjikistan]]s uafhængighed fra Sovjetunionen [[1. september]] [[1991]] blev der med den nationalistiske medvind i landet besluttet at vende tilbage til det arabiske alfabet i den persiske variant. Da kun de allerfærreste tadsjikker behersker det arabiske alfabet, er kyrillisk ''de facto'' fortsat som alfabet.