Tadsjikisk: Forskelle mellem versioner

|steder=[[Tadsjikistan]] og i nogle områder i nabolande (fx [[Usbekistan]] (ca. 933.000), [[Kirgisistan]] (ca. 33.000), [[Kazakhstan]] (over 25.000), [[Kina]] (ca. 26.000), Afghanistan)

'''Tadjikisk''' (kyrillisk: ''тоҷикӣ'', perso-arabisk: ''تاجیکی'' tājikī {{IPA|[tɔːdʒɪːˈkiː]}}) er en variant af [[farsi]] og er dermed et [[indoeuropæisk|indoeuropæisk sprog]] hørende til satem-gruppen, undergruppen indo-iransk, iransk, vestiransk. Det er nationalsproget i [[Tadsjikistan]] og tales desuden i [[Usbekistan]]. Sproget skrives med kyrilliske bogstaver og afviger fra det persiske, som tales i [[Iran]], blandt andet ved en stor leksikalsk indflydelse fra [[russisk]] og [[tyrkiske sprog|tyrkiske]] (tyrkotatariske) sprog — navnlig [[Usbekisk_(sprog)|usbekisk]] og [[Turkmensk_(sprog)|turkmensk]] . Især [[Usbekisk_(sprog)|usbekisk]] indflydelse gør sig stærkt gældende. Ofte betegnes usbekisk og tadsjikisk som en slags søstersprog, idet de begge afviger fra deres sproggruppe, hhv. vesttyrkisk og indo-iransk, ved at usbekisk et tyrkisk sprog, som er stærkstærkt influeret af indo-iransk (f. eks. er den for tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni fraværende i usbekisk), mens tadsjikisk er et indo-iransk sprog, der er stærkt influeret af tyrkisk; denne affinitet, genfindessom normaltudspringer af en århundredelang symbiose mellem sprogene i hjertet af Asien, har gjort genetisk ubeslægtede sprog til strukturelt beslægtede, noget, som normalt kendetegner sprogforbund, f. eks. på [[Balkanhalvøen]] (balkansprogforbundet). På den anden side har tadsjikisk bevaret træk fra ældre persisk, vel grundet områdets isolation bag højtliggende bjerge nord for det større persiske sprogområde.

Før 1928 blev tadsjikisk skrevet med arabiske bogstaver, og efter indlemmelsen i [[Sovjetunionen]] havde tadsjikisk fra 1928-29 en periode med latinske bogstaver. Det arabiske alfabet egner sig ikke til gengivelse af indoiranske sprog, dels fordi det har en række bogstaver, som kun skelnes lydligt i semitiske sprog, dels fordi det arabiske alfabet ikke repræsenterer vokalerne, der er betydelige for dannelsen af stammer på indoeuropæiske sprog. Ved at bruge latinsk alfabet ville man derfor lette alfabetiseringen i et land, hvor kun de færreste kunne læse og skrive. Desuden ville sovjetmagten kunne trække den tadsjikiske befolkning væk fra indflydelsen fra den persiske og arabiske kultur og ikke mindst ved at afskære befolkningen fra koranens skriftsprog. Da det trak op til krig med Aksemagterne, ændrede man i 1939-40 alfabetet til en modificeret form af det [[kyrilliske alfabet]], som stort set har bibeholdt sig til i dag. Denne skæbne har tadsjikisk delt med andre ikke-slaviske sprog. Efter [[Tadsjikistan]]s uafhængighed fra Sovjetunionen [[1. september]] [[1991]] blev der med den nationalistiske medvind i landet besluttet at vende tilbage til det arabiske alfabet i den persiske variant. Da kun de allerfærreste tadsjikker behersker det arabiske alfabet, er kyrillisk ''de facto'' fortsat som Tadsjikistans alfabet.