Forskel mellem versioner af "Hvalfangst"

1.706 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
→‎Hvalfangstens historie: Om hvalernes og inuitternes triste skæbne.
m (r2.6.5) (Robot tilføjer ga:Seilg míolta móra)
(→‎Hvalfangstens historie: Om hvalernes og inuitternes triste skæbne.)
{{Hovedartikel3|Hvalfangstens historie}}
[[Fil:18th century arctic whaling.jpg|thumb|250px|right|Stik fra 18. århundrede der viser en nederlandsk [[Hvalfanger (skib)|hvalfanger]] som jager [[grønlandshval]] i [[Arktis]].]]
De første hvalfangere begyndte deres jagt i forhistorisk tid, men fangsterne har langt op i historisk tid været begrænset til kystnære farvande. Selv tidligt i historien har hvalfangst haft stor betydning for både den kulturelle og [[økologi]]ske udvikling i visse dele af verden. SelvomSelv om tidlig [[jæger-samler kultur]] kultur normalt regnes for at have en meget lille økologisk betydning, tyder studier dog på at hvalfangst i [[Arktis]] har medført forandringer i ferskvandssystemerne. <ref>{{cite journal | url = http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=341790 | last = Douglas | first = M. S. V. | coauthors = Smol, J. P., Savelle, J. M. & Blais, J. M. | journal = Proc. Natl. Acad. Sci. USA | date= 2004 | title = Prehistoric Inuit Whalers affected Arctic Freshwater Ecosystems | doi = 10.1073/pnas.0307570100 | volume = 101 | issue = 6 | pages = 1613-1617}}</ref> Udviklingen af moderne og avanceredeavanceret hvalfangst -teknologi tog først fart i 19. århundrede, da efterspørgslen efter [[hvalolie]] steg.<ref>{{cite web | url = http://www.whalingmuseum.org/kendall/old_nb/old_nb_index.html | title = From Old Dartmouth to Modern New Bedford | publisher = New Bedford Whaling Museum | accessdate = 2006-12-03}}</ref> og igen i det [[20. århundrede]], hvor efterspørgslen rettede sig mod [[hvalkød]];. iI denne periode var [[Nantucket]] i [[USA]] verdens vigtigste [[hvalfanger (skib)|hvalfanger]] -havn.<ref>[http://nantucket.plumtv.com/stories/how_nantucket_helped_light_world How Nantucket Helped Light the world - Nantucket Plum<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
 
Før [[dampskib]]enes tid var hvalfangst yderst risikabelt. Den foregik i verdens mest vejrhårde egne. Kun i nogle korte sommeruger trak havisen sig så meget tilbage, at hvalfangerne kunne smutte gennem [[Beringstrædet]] og ind til de bedste fangstfelter. Nord for Alaska, mellem lunefuld drivis og luskede råger, kunne de komme på skudhold af en hval, hejse de små både ned og ro så stille som muligt hen til byttet, skyde [[harpun]]er i hvalen og klamre sig fast, når byttet jog ned mod dybet i håb om at undslippe. Faren var stor for at fanges i isen og måtte tilbringe en lang, uvis og iskold vinter om bord, før havet igen åbnede sig. I efteråret 1871 blev 32 hvalskuder fanget i [[pakis]] og knust nord for Point Barrow. Som ved et mirakel overlevede alle, efter at 1.200 mand måtte forlade skibene og gå om bord i de få, der var undsluppet; men hvalfangerflåden havde fået et slag, det tog mange år at komme over. Dampskibene gjorde hvalfansten lidt tryggere. [[Mode]]industrien gjorde den også lukrativ. Hvalbarderne var velegnet til de [[korset]]ter, damer den gang ikke kunne klare sig uden. De tynde spiler, man lavede af hvalbarderne, havde den styrke og spændstighed, der skulle til for at klemme kvindekroppen ind i den rigtige façon. I løbet af én [[sæson]] kunne over tusinde hvaler bøde med livet for et modelunes skyld. Stanken fra de rådnende ådsler, hvalfangerne havde fjernet barderne fra, kunne lugtes i mils omkreds. Lige så slemt var det for [[inuit]]-befolkningen, der gik sultedøden i møde, efterhånden som havet blev tømt for hvaler. <ref>Roy Andersen: ''Redningsmenn og lykkejegere'' (s. 14-5), forlaget Aschehoug, Oslo 2011, ISBN 978-82-03-29194-4</ref>
 
== Moderne hvalfangst ==
7.938

redigeringer