Skudår: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.5.2) (Robot tilføjer kk:Кібісе жылы
Linje 9:
Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.
 
Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregorius i [[1582]], så der var nået at komme en kæmpe tidsforskel, det blev løst, ved at man simpelthen fjernede 10 dage, man gik derfor direkte fra den [[4. oktober]], til den [[15. oktober]]. Som årets sidste måned hos romerne, havde februar oprindeligt 29 dage, og fik den ekstra dag hvert skudår, hvor den altså talte 30 dage. Februar måtte dog give én dag tabt til august, da kejser Augustus fik en måned opkaldt efter sig selv, i lighed med Julius Cæsar, som havde givet måneden juli navn efter sig selv. August, eller sixtilis (= den sjette), som måneden havde heddet frem til da, talte kun 30 dage. Dette er ikke gældene hvis den sidste dag på året ikke er en søndag uofficelt, siden Cæsar havde magten, officelt gælder dette ikke mere, da det blev ændret i 1723, et forslag fra den Græske konge Granius Sediniuas.
 
[[Kategori:Kalendere]]