Potsdamkonferencen: Forskelle mellem versioner

68 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
småret
m (småret)
[[Billede:Potsdam conference 1945-3.jpg|thumb|250px|Fra venstre: Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill på Potsdam-konferencen]]
'''Potsdam-konferencen''' var en konference mellem [[USSRSovjetunionen]], [[USA]] og [[UKStorbritannien]], der fandt sted umiddelbart efter afslutningen af [[2. verdenskrig]] på det europæiske kontinent. [[Frankrig]] var ikke til stede, men underskrev som besættelsesmagt slutdokumentet. Konferencen fandt sted fra 17. juli til 2. august 1945 på slottet [[Cecilienhof]] i [[Potsdam]] sydvest for [[Berlin]]. Deltagerne på konferencen var lederne af de tre lande, [[Josef Stalin]], [[Harry Truman]] og [[Winston Churchill]] samt deres [[udenrigsminister|udenrigsministre]]. Den 27. juli måtte Churchill træde tilbage som britisk [[Storbritanniens premierministre|britisk premierminister]] som følge af et valgnederlag og blev afløst i Potsdam af [[Labour]]-lederen [[Clement Attlee]].
 
Under konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den [[politik]], der skulle føres under [[okkupation]]en og [[Rekonstruktion (gendannelse)|rekonstruktionenrekonstruktion]]en af [[Tyskland]] i efterkrigstiden. I tillæg hertil blev der udfærdiget en erklæring, som omfattede en advarsel til [[Japan]] om komplet overgivelse eller total ødelæggelse.
'''Potsdam-konferencen''' var en konference mellem [[USSR]], [[USA]] og [[UK]], der fandt sted umiddelbart efter afslutningen af [[2. verdenskrig]] på det europæiske kontinent. [[Frankrig]] var ikke til stede, men underskrev som besættelsesmagt slutdokumentet. Konferencen fandt sted fra 17. juli til 2. august 1945 på slottet [[Cecilienhof]] i [[Potsdam]] sydvest for [[Berlin]]. Deltagerne på konferencen var lederne af de tre lande, [[Josef Stalin]], [[Harry Truman]] og [[Winston Churchill]] samt deres [[udenrigsminister|udenrigsministre]]. Den 27. juli måtte Churchill træde tilbage som britisk [[premierminister]] som følge af et valgnederlag og blev afløst i Potsdam af [[Labour]]-lederen [[Clement Attlee]].
 
Under konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den [[politik]], der skulle føres under [[okkupation]]en og [[Rekonstruktion (gendannelse)|rekonstruktionen]] af [[Tyskland]] i efterkrigstiden. I tillæg hertil blev der udfærdiget en erklæring, som omfattede en advarsel til [[Japan]] om komplet overgivelse eller total ødelæggelse.
 
Det færdige dokument indeholdt bestemmelser, som de fire besættelsesmagter skulle efterleve, og understregede, at de fire tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at de ville dele ansvaret.
== Forhistorie ==
 
De allierede under 2. verdenskrig var allerede ved [[Casablanca-konferencen]] i januar 1943 blevet enige om at kræve en betingelsesløs kapitulation af [[Tyskland]]. Med [[Teheran-konferencenTeherankonferencen]] i december 1943 havde de allierede dog gjort sig flere og grundigere tanker om, hvad de skulle gøre med de tyske områder, når [[Tyskland]] var besejret. Nogle faste retningslinjer for besættelsespolitikken i de tyske områder blev dog ikke fastlagt; til gengæld var denne konference ikke afvisende over for ideer om en opsplitning af Tyskland i forskellige selvstændige nationer.
 
Ved [[Jalta-konferencenJaltakonferencen]] i februar 1945, hvor Tysklands nederlag var tydeligt, opnåedes enighed om de præcise grænser for de allieredes besættelseszoner. Det blev besluttet at oprette en fælles centralkommission, der skulle standardisere styringen af de forskellige besættelseszoner. Med dette skridt var ideen opgivet om et Tyskland opsplittet i forskellige uafhængige nationer .
 
Med ophøret af [[Stortyskland]] ved landets betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 trådte bestemmelserne fra de tidlige konferencer i kraft. De fire besluttede at holde et møde, der skulle præcisere fælles retningslinjer for besættelsespolitikken i besættelseszonerne.
Konferencens resultat er de fem hovedpunkter, der undertiden også kaldes de fem D´er:
 
=== Denazificering (på tysk Entnazifizierung) ===
 
Denazificeringen (på [[Tysk (sprog)|tysk)]] kaldet ''Entnazifizierung'') var de allieredes løfte til hinanden om gennem forskellige processer, sanktioner og forholdsregler at fjerne alle [[Nazisme|nazistiske]] elementer fra presse, kultur, administration, domstolene og politiske områder. Det gjaldt også om gennem undervisningsprogrammer at opdrage og forklare tyskerne om de forbrydelser, deres land havde forøvet. Denazificeringen blev praktiseret meget forskelligt i de fire besættelseszoner.
 
=== Demilitarisering ===
 
Ved Potsdam-konferencen blev det besluttet at opløse den tyske hær og fjerne alle våben og våbeninstallationer, for at fjerne risikoen for alle former for tysk angreb. Demilitariseringen blev også tolket forskelligt i de forskellige zoner. Ved den begyndende [[den kolde krig]] fra slutningen af fyrrerne1940'erne fik både [[Vesttyskland]] og [[DDR|Østtyskland]] et militær.
 
=== Demokratisering ===
== Implementering ==
 
Enigheden om Potsdam-konferencens hovedpunkter blev relativt hurtigt at overskygget af de modsætninger mellem [[Sovjetunionen]] og de tre vestlige allierede, som betegnes [[den kolde krig]]. En del af de aftalte bestemmelser blev aldrig ført ud i livet, bl.a. fordi fortolkningen af ordet demokrati var anderledes i Sovjetunionen end i de tre andre allierede.
 
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
50.952

redigeringer