Forskel mellem versioner af "Blad (plantedel)"

36 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
m (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 90.185.24.141 (diskussion | bidrag))
m (Exit tvungen billedstørrelse jf. Wikipedia:Landsbybrønden/Fixed-size parameter i thumbs)
{{Harflertydig|Blad}}
[[Fil:Bladscharnier boon.jpg|thumb|200px|Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt.]]
'''Bladet''' ([[oldnordisk (sprog)|oldnordisk]]: ''blað'') er ud over [[stængel|stænglen]] og [[rod (plantedel)|roden]] et af de tre grundorganer hos de højere [[planter]], og i fagsproget betegnes det som organtypen ''phyllom''. Blade er udvoksninger ved siden af [[knop (plantedel)|knopperne]] (''nodi'') på stænglen. Bladenes oprindelige funktion er [[fotosyntese]] (opsamling af lysenergi bundet i organisk stof) og [[transpiration (botanik)|transpiration]] (fordampning, der driver optagelse og transport af uorganiske stoffer). Planter kan i et vist omfang også optage vand igennem bladene.<ref>{{cite journal | url = http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022169409004363 | title = Leaf water absorption and desorption functions for three turfgrasses | author = Xi Liang, Derong Su, Shuxia Yin og Zhi Wang | journal = Journal of Hydrology | volume = 376 | issue = 1-2 | date = 2009-09-30 | pages = 243-248 }}</ref>
 
 
Rigdommen af bladformer er enorm. I nogle tilfælde er der i løbet af [[evolution]]en opstået bladorganer, der ikke længere har noget at gøre med bladets oprindelige funktioner: fotosyntese og transpiration, f.eks. [[blosterblad]]e, bladtorne og bladranker, ligesom [[knop (plantedel)|knopskællene]] er omdannede blade.
[[Fil:Lisc lipy.jpg|thumb|200px|Blad fra en [[Lind]] (''Tilia'' sp.)]]
 
== Generelle forhold ==
 
== Anatomi ==
[[Fil:Leaf anatomy numberated.svg|thumb|350px|Illustration af et blads tværsnit.<br />1. Kutikula<br />2.Oversidens overhud<br />3.Palisadevæv<br />4.Svampevæv<br />5. Undersidens overhud<br />6. Spalteåbning<br />7. Læbeceller<br />8.Vedkar (xylem)<br />9.Sikar (phloem)<br />10. Ledningsstreng.]]
Den her beskrevne, anatomiske opbygning gælder for et normalt løvblad. Det er dog fælles for alle bladtyper, at de har både ''epidermis'', ''mesofyl'' og ''ledningsstrenge''.
 
=== Bladplade ===
Bladpladen (''Lamina'') danner i de fleste tilfælde hovedparten af bladet, den som man ofte anser for at være det egentlige blad. Bladpladen er under normale forhold det organ, hvor fotosyntese og transpiration i hovedsagen finder sted.
[[Fil:Leaf Morphology.png|thumb|Bladpladens dele: 1 Midtstreng, 2 Sidestreng, 3 Bladrand, 4 Bladgrund, 5 Bladspids.]]
På de fleste bladplader er den såkaldte ”nervatur”, ledningsstrengenes forløb, meget iøjnefaldende. Fremtrædende ledningsstrenge kaldes også bladribber. Mange blade har både en tydelig midtribbe (1), der ses som en forlængelse af bladstilken, og afgrenende sideribberne (2). I daglig tale bliver ledningsstrengene kaldt ”nerver” eller ”årer”, men dette anses for mindre velvalgt, da ledningsstrengene hverken har signal- eller kredsløbsfunktion.
 
 
<gallery>
Billede:Lapo gyslos.jpeg|Helt, udelt blad hos [[Bævre-Asp]].
Billede:Folla Roseira 004eue.jpg|Uligefinnet blad hos [[Rosen-slægten|Rose]].
Billede:Kasztanowieclisc.JPG|Håndformet blad hos [[Almindelig Hestekastanje]].
Billede:Helleborus niger Leaf.jpg|Fodformet blad hos [[Nyserod]].
</gallery>
 
== Bladstilling ==
{{Uddybende|Bladstilling}}
[[Fil:Galium.aparine.jpg|thumb|Et eksempel på kransstillede blade ses hos <br />[[Burre-Snerre]] (''Galium aparine'').]]
Bladene er anbragt på skudaksen i en fast, artstypisk orden. Der kan sidde ét eller flere blade ved hver knude (''nodie'') på skudaksen, og det giver fire, grundlæggende bladstillinger:
* Hos den torækkede eller ''distiche'' bladstilling er der kun ét blad ved hver knude, og bladene på de følgende knuder er forskudt ca. 180°, sådan at der dannes to langsgående rækker af blade på skuddet. Eksempler findes hos mange enkimbladede planter og hos [[Ærteblomst-familien|bælgplanter]].
 
=== Tørkeprægede blade ===
[[BilledeFil:Xerophyten - Blattanatomie.png|thumb|350px|Xerofyternes bladanantomi. Specialiseringer:<br />
'''C''' = fortykket cuticula, <br />
'''E''' = epidermis i flere lag, <br />
'''H''' = døde hår, <br />
'''P''' = palissade- og svampevæv i flere lag, <br />
'''S''' = nedsænkede spalteåbninger.]]
Mange planter på tørre voksesteder har reduceret deres blade fuldstændigt eller omdannet dem til torne, som f.eks. [[Kaktus-familien|kaktusplanterne]]. På den måde bliver plantens overflade væsentligt formindsket, sådan at transpirationen bliver nedsat tilsvarende.
 
 
=== Blade under vand ===
[[BilledeFil:Hygrophyten - Blattanatomie.png|thumb|350px|Fugtprægede blades anatomi. Specialiseringer:<br />
'''E''' = hvælvede epidermisceller, <br />
'''H''' = levende hår, <br />
'''I''' = store intercellularrum, <br />
'''S''' = fremskudte spalteåbninger.]]
De såkaldt ''hygromorfe'' blade er en tilpasning til vedvarende fugtige voksesteder. Ud over skyggebladenes kendetegn har de store, tyndvæggede hudsceller, som hyppigt indeholder grønkorn og kun har en tynd overhud. Spalteåbningerne er ofte hævet op over overhuden for at lette transpirationen.
 
 
=== Bladnåle ===
[[Fil:Fichtennadel.jpg|thumb|left|En kvist med nåleblade.<br /> ''[[Hvid-Gran]]''.]]
[[BilledeFil:Nadelblatt - Blattanatomie.png|thumb|350px|Nålebladets anatomi. Tegnforklaring:<br />
'''C''' = tyk overhud (cuticula), <br />
'''E''' = hud (epidermis), <br />
'''P''' = palissadevæv, <br />
'''S''' = forsænkede spalteåbninger, <br />
'''Sch''' = læbeceller.]]
Nålebladene hos de fleste [[Nåletræer]] (Pinophyta) er stort set en tilpasning til tørke (''xeromorfi''). De fleste stedsegrønne træer er udsat for udtørrende frost om vinteren, når planten ikke kan optage vand fra den frosne jord, og derfor er de henvist til at modvirke vandtabet fra bladene: Nålene har en formindsket overflade, en tyk overhud og spalteåbninger, som er nedsænket i huden.
 
 
=== Blade hos kødædende planter ===
[[Fil:Nepenthes sibuyanensis.jpg|thumb|En ”kande” hos den kødædende art ''Nepenthes sibuyanensis''.]]
Hos mange [[kødædende plante]]r er bladene forvandlet til organer, som bruges til at fange og optage bytte. De kan være udformet på mange måder, fx som klæbe-, klap- eller faldgrubefælder. Desuden er bladene hos visse plantearter (f.eks. [[Rundbladet Soldug]]) i stand til at udføre meget hurtige bevægelser. Alle de kødædende planter må kunne opløse og opsuge indholdet af deres byttedyr direkte fra overfladen af deres fælde, og derfor har flere af dem kirtler, der kan udskille [[enzym]]er, som opløser byttet.
 
 
== Bladet som levested ==
[[Fil:Paardekastanje bladmineerder closeup.jpg|thumb|Miner i et blad af Almindelig Hestekastanje.]]
Da bladene er meget aktive plantedele, indeholder de som regel rigtigt mange næringsstoffer. Det gør dem til en vigtig næringskilde for et utal af dyrearter. Visse dyregrupper benytter endog bladet som levested. Blandt dem findes de minerende insektlarver som f.eks. [[Hestekastanjeminérmøl]]lets eller [[Kristtornminérflue]]ns larver. Det er insekter, hvis larver æder gange inde i bladets indre. Andre eksempler er ”bladrullerne”, hvor hunnerne ruller bladene sammen, før de lægger æg på dem, eller galhvepsene og galmyggene, hvis larver fremkalder misdannelser af bladvævet, hvor de kan leve og æde.
 
17.152

redigeringer