Åbn hovedmenuen

Ændringer

184 bytes fjernet, for 7 år siden
+
| arbejde = Diplomat
}}
'''Raoul Gustav Wallenberg''' (4. august 1912&nbsp;– 17. juli 1947?)<ref>Dødsdatoen baseres på et brev, overgivet til hans familie af de sovjettiske myndigheder i 1957. Den betvivles af nogle.</ref><ref name=NYT02151957/><ref name=NNDB>{{cite web |url= http://www.nndb.com/people/744/000111411 |title= Raoul Wallenberg |accessdate=2007-02-12 | publisher = [[Notable Names Database]]}}</ref><ref>{{cite news| url=http://www.nytimes.com/2010/04/02/world/europe/02wallenberg.html?scp=1&sq=Wallenberg&st=cse | work=The New York Times | title=Archives Throw Doubt on Wallenberg Death Date (dansk: ''Arkiver giver tvivl om Wallenbergs dødsdato''| date=1. april 2010 | accessdate=22. maj 2010}}</ref> var en [[Sverige|svensk]] [[diplomat]], som under [[2. verdenskrig]] gjorde en stor [[humanitarisme|humanitær]] indsats i [[Ungarn]]s hovedstad [[Budapest]] for at redde [[jøde]]r fra [[holocaust]]. Mellem juli og december 1944 udstedte han [[Pas (legitimation)|beskyttelsespas]] og husede jøder, hvorved han reddede titusindvis af jødiske liv.<ref name=YV>{{cite web |url=http://www1.yadvashem.org/search/index_search.html |title= Yad Vashem database | quote= som reddede livet for titusinder af jøder i Budapest under 2. verdenskrig ... og husede omkring 15.000 jøder i 32 sikre huse.|accessdate=2007-02-12 |publisher = [[Yad Vashem]]}}</ref>
 
Den 17. januar 1945<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/raoul-wallenbergs-arrest-order-signed-by-bulganin-in-january-1945/ Arrestordre underskrevet af Bulganin]</ref> blev han arresteret i Budapest af de [[Sovjetunionen|sovjetiske]] styrker, efter at disse havde vundet kontrol over byen fra [[Nazityskland]]. Han rapporteredes død i marts. De nøjagtige omstændigheder omkring hans død har længe været omdiskuterede. I 1957<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/1957/ raoulwalleberg.eu]</ref> hævdede de sovjetiske myndigheder, at Wallenberg var død af et [[hjertestop|hjerteslag]] i [[Lubjanka]]fængslet i 1947, 35 år gammel. Der foreligger imidlertid rapporter fra andre fanger i samme fængsel om, at han er set i live længe efter 1947. Den [[Rusland|russiske]] regering gav i 1991 Vjacheslav Nikonov til opgave at finde frem til sandheden. Hans konklusion var, at Wallenberg døde i 1947, henrettet mens han fange i Lubjanka.<ref name="Jonathan Brent 2008">Jonathan Brent. ''Inside the Stalin Archives'. Atlas and Co, 2008</ref> Et brev til familien von Dardel<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/dear-mrs-von-dardel-dear-marie-and-louise-2/ Brev til familien von Dardel]</ref> og senere videregivet af [[Associated Press]] i april 2010 indeholdt oplysning om, at der var fremkommet nye beviser for, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" var i live efter den dato, hvor de sovjetiske myndigheder hævdede ham død.<ref name="AP20100402">{{cite news |title=New evidence on WWII mystery of Raoul Wallenberg (dansk:''Nye beviser i mysteriet Raoul Wallenberg i 2. verdenskrig'')|author=Arthur Max |author2= Karl Ritter |agency=Associated Press |date=2010-04-02 |url=http://www.google.com/hostednews/ap/article/ALeqM5ijSsnVY0KAqE1Z_HjLBM3NSYh4gAD9EQCJRG1 |archiveurl=http://www.webcitation.org/5oiR9QTbX |archivedate=2010-04-03}}</ref>
 
Wallenberg er blevet posthumt hædret posthumt mange gange. Han er [[æresborger]] i [[USA]], [[Canada]], [[Ungarn]] og [[Israel]]. Israel har også tildelt ham udmærkelsen "[[Retfærdige blandt nationerne]]". Der findes monumenter til ære for ham, og gader er blevet opkaldt efter ham overi store dele af verden. I USA dannedes en [[Raoul Wallenberg-komiteen|Raoul Wallenberg-komite]] i 1981 for at "videreføre Raoul Wallenbergs humanitære idealer og ikke-voldelige mod", og som med dette formål for øje uddeler en [[Raoul Wallenberg-medalje]].
 
== Opvækst ==
[[Fil:Raoul Wallenberg young.jpg|right|thumb|Wallenberg som dreng]]
Wallenberg blev født i Kappsta i Lidingö Kommune nær [[Stockholm]], hvor hans bedsteforældre på mødrene side, professor Per Johan Wising og Sophie Wising, havde bygget en sommervilla i 1882. Hans bedstefar på hans farsfædrene side, Gustaf Wallenberg, var [[diplomat]] og udstationeret i [[Tokyo]], [[Istanbul]] og [[Sofia]].
 
Han forældre, som giftede sig i 1911, var Raoul Oscar Wallenberg (1888–1912), en svensk søofficer, som døde af [[kræft]] tre måneder før hans søn blev født, og Maria "Maj" Sofia Wising (1891–1979). I 1918 giftede hans mor sig igen med Fredrik von Dardel (død 1979)<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/researcher/dardel/ Om dardel på internetside om Wallenberg]</ref>; i det ægteskab fik de en søn, [[Guy von Dardel]],<ref name="profdardel"/> og en datter, Nina Lagergren.
 
I 1931 tog Wallenberg til [[USA]] for at studere arkitektur ved [[Michigan State University|University of Michigan]]. I universitetstidenHer lærte han at tale [[Engelsk (sprog)|engelsk]], [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[Fransk (sprog)|fransk]].<ref name=TWS>{{cite web |first=Penny |last=Schreiber |url=http://www.wallenberg.umich.edu/college.html |title=The Wallenberg Story (dansk:''Wallenberg-historien'')|accessdate=2007-02-14}}</ref> UnderI sine ferier udforskede han Amerika. Trods [[Wallenberg-familien]]s store rigdomme arbejdede han i forskellige jobs i sin fritidfritiden og kørte bl.a. sammen med andre unge studerende [[rickshaw]] under [[verdensudstilling]]en i [[Chicago]] i 1933<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/background/3%C2%A0-raoul-wallenberg-university-and-training/ Om Wallenbergs universitetstid]</ref>.
 
EfterTilbage at være vendt tilbage tili Sverige, hvor hans amerikanske uddannelse ikke kvalificerede ham til at virkearbejde som [[arkitekt]], arrangerede hans bedstefar, at han fik arbejde i [[Cape Town]] i [[Sydafrika]] i et svensk firma, som solgte byggematerialer.<ref name=JVL/> Mellem 1935 og 1936 var han ansat i en underordnet stilling i en afdeling af Holland Bank i havnebyen [[Haifa]] i daværende [[Mandatområdet i Palæstina|Britisk Palæstina]].<ref name=JVL/> Han kom igen til Sverige i 1936 og fik med hjælp af sin onkel og [[gudfader]], Jacob Wallenberg, ansættelse i Central European Trading Company,<ref>Selskabets navn anføres undertiden som "Mid-European Trading Company"</ref> der var et im- og eksport-selskabeksportselskab, som drev handel mellem Stockholm ogmed [[Centraleuropa]], og som ejedes af en ungarsk jøde, Kálmán Lauer.
 
== Arbejde i Ungarn ==
{{uddybende|Jøderne i Ungarn}}
[[Miklós Horthy]]s regering i Ungarn indførte i 1938 en række anti-jødiske foranstaltninger, som begrænsede jøders valg af erhverv og minimerede deres antal i statslige stillinger samt forbød dem at gifte sig med ikke-jøder. Lauer fandt det stadig mere vanskeligt at rejse til Ungarn, og Wallenberg blev hans betroede repræsentant. Wallenberg lærte sig hurtigt [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] og foretog fra 1941 hyppige rejser til [[Budapest]].<ref name=NYT03301980>Lester, Elenore and Werbell, Frederick E.; The Last Hero of Holocaust. The Search for Sweden's Raoul Wallenberg. (dansk: ''Den sidste helt fra holocaust. Eftersøgningen af Sveriges Raoul Wallenberg''); ''[[New York Times Magazine]]''; 30. marts 1980, søndag; Besøgt 14. februar 2007</ref> Inden der var gået et år, var Wallenberg blevet medejer af firmaet og dettesdets internationale direktør.<ref name=JVL/>
 
Omkring april og maj 1944, hvor det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, begyndte tyskerne og deres ungarske samarbejdspartnere en massedeportation af ungarske jøder, som nåede op på 12.000 om dagen.<ref>[http://www.holocaustchronicle.org/StaticPages/526.html The Holocaust Chronicle PROLOGUE: Roots of the Holocaust, page 526<!-- Bot generated title -->]</ref> Forfølgelsen af jøderne i Ungarn blev hurtigt godt kendt i udlandet, da [[George Mantello]] sidst på foråret 1944 udgav, hvad der nu kendes som [[Vrba-Wetzler-raporten]]. Verdensledere som premierminister [[Winston Churchill]], præsident [[Franklin Delano Roosevelt|Roosevelt]] og andre samarbejdede om at hjælpe Horthy med at sætte en stopper for deportationerne.<ref>[[Winston Churchill]] skrev i et brev til sin udenrigsminister den 11. juli 1944, at "Der er ingen tvivl om, at forfølgelsen af jøderne i Ungarn og deres uddrivelse fra fjendens territorium nok er den største og mest forfærdelige forbrydelse i hele verdenshistorien...." [http://cgi.stanford.edu/group/wais/cgi-bin/index.php?p=6855 "Winston Churchill's The Second World War and the Holocaust's Uniqueness" (dansk: "Winston Churchills: Den anden verdenskrig og holocaust som enkeltstående tilfælde], Istvan Simon.</ref>
 
Præsident Roosevelt sendte i foråret [[Iver Olsen]] til Stockholm som officiel repræsentant for [[krigsflygtningerådet (USA)|det amerikanske krigsflygtningeråd]] (War Refugee Board). Olsen så sig om efter nogen, som var villig til og i stand til at tage til Budapest og organisere et redningsprogram for jøderne der<ref name=USHMM>United States Holocaust Memorial Museum; [http://www.ushmm.org/wlc/en/index.php?ModuleId=10005143 Holocaust Encyclopedia (dansk:Holocaust-encyklopædien]; Besøgt 27. january 2007</ref> og anså Wallenberg for at være den rette mand.<ref name=TWS/>
 
== Diplomat i Budapest ==
Wallenberg rejste derfor den 9. juli 1944 til Budapest som førstesekretær ved den svenske legation i Budapest. Sammen med en anden svensk diplomat, [[Per Anger]],<ref>{{cite news |first=Ilya |last= Garger|authorlink= |title= Milestones: Died. Per Anger. (Dansk: ''Milepæle: Død. Per Anger'')|url= http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,501020909-346286,00.html|work= |publisher= [[Time Magazine]]|date= 2. september 2002 |accessdate=2007-02-13}}</ref> udstedte han "beskyttelsespas" (tysk : ''Schutz-Pass''), der identificerede indehaveren som svensk undersåt, der afventede tilbagesendelse til hjemlandet, og forhindrede derved hans deportation. Skønt dokumentet ikke var lovligt, så det officielt ud og blev i almindelighed accepteret af de tyske og ungarske autoriteter, som dog også af og til måtte bestikkes.<ref name=NYT03301980/> Det lykkedes også den svenske legation i Budapest at forhandle en ordning på plads med tyskerne, så indehavere af beskyttelsespas blev behandlet som svenske statsborgere og var undtaget fra at bære den guldegule [[davidsstjerne]] på brystet.<ref name=JVL/>
 
For penge, der var rejst af flygtningerådet, lejede Wallenberg 32 huse i Budapest og erklærede dem at være [[eksterritorialitet|eksterritoriale]] og undergivet [[diplomatisk immunitet]]. Han satte dørskilte op med tekster som "Det svenske bibliotek" og "Det svenske forskningsinstitut" og ophængte store svenske flag på bygningerne for at understøtte vildledningen. Efterhånden husede disse bygninger næsten 10.000 mennesker.<ref name=TWS/>
 
Sandor Ardai, der var en af chauffører, som arbejdedechauffør for Wallenberg, berettede hvad Wallenberg gjorde, da han opdagede et tog med jøder, som var ved at afgå til [[Auschwitz]]:
 
''{{citat|... han klatrede op på togets tag og begyndte at række beskyttelsespas ind gennem de døre, som endnu ikke var forseglet. Han overhørte ordrer fra tyskerne om at komme ned, hvorpå mændene fra [[Pilekorspartiet]] begyndte at skyde og råbe til ham om at fjerne sig. Han ignorerede dem og fortsatte roligt med at række pas til de hænder, som rakte ud efter dem. Jeg tror, at mændene fra Pilekorspartiet med vilje skød for højt, for intet skud ramte ham, hvilket ellers ville have været umuligt. Jeg tror, at de gjorde det, fordi de var imponerede af hans mod. Da Wallenberg havde uddelt alle sine pas, beordrede han alle, som havde et, til at forlade toget og gå over til den bilkaravane, der var parkeret i nærheden og mærket med svenske farver. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvor mange, men han reddede dusinvis ud af toget, og tyskerne og pilekors-mændene var så forbløffede, at de lod ham slippe af sted med det.<ref>{{cite web |url=http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/readings/wallenberg.htm |title= The Wallenberg Effect (dansk: ''Wallenberg-virkningen'') |accessdate=2007-02-15 |publisher = The Journal of Leadership Studies}}</ref>}}''
Da programmet var på sit højeste, var over 350 mennesker involveret i redningen af jøderne.<ref>{{cite web |url=http://www.rwallenberg-int.org/Programs/RW_Lesson_Secondary_2006/CHAPTER_4.htm |title=Wallenberg Legacy (dansk:Wallenberg-værket)|accessdate=2007-02-14 |publisher=Raoul Wallenberg International Movement for Humanity |work= }}</ref> [[Nonne]]n [[Sára Salkaházi]] blev afsløret i at skjule jødiske kvinder og blev dræbt af medlemmer af Pilekorspartiet. Den [[schweiz]]iske diplomat [[Carl Lutz]] uddelte ligeledes beskyttelsespas fra Schweiz' [[ambassade]] i foråret 1944, og den [[italien]]ske forretningsmand [[Giorgio Perlasca]] udgav sig for at være spansk diplomat og udstedte forfalskede [[visum|visa]].<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/category/otherjuste/ Raoul Wallenberg and the rescue Mission "Budapest Jews“ 1944/45 (dansk: "Raoul Wallenberg og redningsmissionen "Budapest-jøderne" 1944/45")] Light in the darkness, af Christoph Gann, besøgt 2008-09-19. Gann er udgiver af ''Raoul Wallenberg: So Viele Menschen Retten Wie Moglich'' (dansk: ''Raoul Wallenberg: Red så mange mennesker som muligt'') (Tyskland, 2002). ISBN 3-423-30852-4</ref> Også Berber Smit (Barbara Hogg), som var datter af Lolle Smit (1892-1961), direktøren for N.V. [[Philips]] Budapest, og hollandsk [[spion]], der arbejdede for den britiske [[MI6]], hjalp Wallenberg og havde, ifølge hendes søn, en kærlighedsaffære med ham.<ref>{{cite web |url=http://www.msnbc.msn.com/id/24339683/wid/7279844// |title=Clues surfacing in Wallenberg disappearance / WWII hero may have had ties to White House; other data to be released (dansk: Der dukker spor op om Wallenbergs forsvinden / Helt fra anden verdenskrig kan have forbindelse til Det hvide hus; andre oplysninger vil blive frigivet) |publisher=[[Associated Press]] |authors=Arthur Max og Randy Herschaft |date=27. april 27 2008 |accessdate=17. maj 2009}}</ref> Lolle Smits anden datter, Reinderdina Petronella Smit (1922-1945), døde 18. august 1945 i [[Bukarest]].
 
Wallenberg begyndte at overnatte et nyt sted hver nat for at undgå at blive taget til fange eller dræbt af Pilekorspartiet eller af [[Adolf Eichmann]]s mænd.<ref>{{cite web |url=http://raoulwallenberg.org/who/who.html |title=Final Report of the War Refugee Board from Sweden (dansk: Slutrapport fra Sveriges krigsflygtningeråd)|accessdate=2007-02-14 |work= }}</ref> To dage før russerne besatte Budapest, forhandlede Wallenberg med både Eichmann og general [[Gerhard Schmidthuber]], øverstbefalende for den tyske hær i Ungarn. Wallenberg bestak medlemmet af Pilekorspartiet [[Pál Szalai]] til at overbringe en note, hvori Wallenberg overtalte dem til at opgive at organisere en sidste indsats i form af en [[dødsmarch]] for de tilbageværende jøder i Budapest ved at true med at få dem anklaget for [[krigsforbrydelse]]r efter krigen.<ref name=JVL/><ref name=NYT03301980/>
 
Blandt dem, som blev reddet af Wallenberg, var [[biokemi]]keren [[Lars Ernster]], som fik ophold i den svenske ambassade, og [[Tom Lantos]], der senere blev medlem af [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]], og som boede i et de svenske, sikre huse.<ref>{{cite web |url=http://info.jpost.com/C001/Supplements/Shoah/hol_LantosList.html |title= Lantos's list (dansk: Lantos' liste)| quote= Han var født i Ungarn i 1928 af assimilerede jødiske forældre og undslap fra en tvangsarbejderbrigade, sluttede sig til modstandsbevægelsen og var senere, sammen med sin kommende hustru Annette, blandt de titusinder, som blev reddet af Raoul Wallenberg.|accessdate=2007-02-15 |publisher = [[Jerusalem Post]]}}</ref>
 
== Fængslet af Sovjetunionen ==
Den sovjetiske [[Den Røde Hær|Røde Hær]] nærmede sig Budapest tidligt i 1945, og den 17. januar 1945 blev Wallenberg beordret til marskal [[Rodion Malinovskij]]s hovedkvarter i [[Debrecen]], mistænkt for at være spion for USA, idet krigsflygtningerådet var mistænkt for at være involveret i spionage.<ref name=WP12232000/><ref>"Jews in Hungary Helped by Swede".'' (dansk: ''Jøder i Ungarn hjulpet af svensker'')[[The New York Times]]''; 26. april 1945, Torsdag; besøgt 14. februar 2007.</ref><ref name=SWRG/> Wallenbergs sidste kendte ord var: "Jeg tager til Malinovskij ... om det er som gæst eller fange, ved jeg endnu ikke."<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,809115,00.html "Well Taken Care Of" (dansk: "Godt behandlet").] ''[[Time Magazine|Time]]''; 18. februar 1957; besøgt 14. februar 2007.</ref> I 2003 tydede en gennemgang af sovjetisk krigskorrespondance på, at [[Vilmos Böhm]] kan have angivet Wallenberg navn til [[Josef Stalin|Stalin]] som en person, der skulle tilbageholdes.<ref>[http://raoulwallenberg.org/heroes/news/news_detail.asp?id=56 "Soviet double agent may have betrayed Wallenberg" (dansk: Sovjetisk dobbeltagent kan have forrådt Wallenberg")]; [[Reuters]]; 12. maj 2003; besøgt 14. februar 2007.</ref>
 
InformationOplysninger om Wallenbergs skæbne efter hans tilbageholdelse er til dels spekulativspekulative, skønt mange vidner påstår at have mødt ham under fængslingen.<ref>See Braham, Randolph (2004): Rescue Operations in Hungary: Myths and Realities, (dansk: Redningsoperationer i Ungarn: Myter og realiteter), ''East European Quarterly'' 38(2): 173-203.</ref>
 
Wallenberg blev med tog sendt fra Debrecen gennem [[Rumænien]] og til [[Moskva]].<ref name=SWRG>{{cite web |url=http://www.regeringen.se/content/1/c6/04/11/39/37b7322e.pdf |format=PDF|title=Report of Swedish Russian Working Group (dansk: Rapport fra den svensk-russiske arbejdsgruppe)|accessdate=2007-02-13}}</ref> Det kan være sket i håb om at udveksle ham med [[afhopper]]e i Sverige.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/WORLD/europe/scandinavia/01/12/wallenberg.finding/index.html Wallenberg fate shrouded in mystery (dansk: Wallenbergs skæbne hyllet i mysterium)]; [[CNN]]; 12. januar 2001; besøgt 14. februar 2007</ref> Vladimir Dekanosov underrettede 16. januar 1945 svenskerne om, at Wallenberg var under de sovjetiske myndigheders beskyttelse. Den 21. januar 1945 blev han overført til Lubjankafængslet og indsat i celle 123 sammen med [[Gustav Richter]], som havde været politiattache ved den tyske ambassade i Rumænien. Richter vidnede i Sverige i 1955 om, at Wallenberg blev forhørt i omkring halvanden time i begyndelsen af februar 1945. 1. marts 1945 blev Richter flyttet fra cellen og så aldrig Wallenberg sidenigen.<ref name=ROB>{{cite web |url= http://www.raoulwallenberg.org/who/hero.html |title=A Hero for our Time (dansk: Helt i vor tid) |accessdate=2007-02-12 |author= [[Rachel Oestreicher Bernheim]] |year= 1981}}</ref><ref>{{cite news|title= Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde)|url=http://www.nytimes.com/1991/09/06/world/soviet-turmoil-kgb-chief-to-let-agents-break-silence-about-wallenberg-s-fate.html| quote=The K.G.B. promised today that it would let agents break their vow of silence to help investigate the fate of Raoul Wallenberg, the Swedish diplomat who vanished after being arrested by the Soviets in 1945. (dansk: KGB lovede i dag at lade deres agenter bryde deres tavshedsløfte for at hjælpe med at klarlægge Raoul Wallenbergs skæbne, som forsvandt efter at være arresteret af de sovjetiske myndigheder i 1945)| publisher=[[New York Times]]| date=6. september 1991 |accessdate=2007-02-12}}</ref>
 
Den sovjetisk-kontrollerede ungarske radio meddelte den 8. marts 1945, at Wallenberg og hans chauffør var blevet dræbt på vej til Debrecen og antydede, at Pilekorspartiet eller [[Gestapo]] stod bag drabene. Sveriges udenrigsminister, [[Östen Undén]], og den svenske ambassadør i Sovjetunionen, Staffan Söderblom, antog fejlagtigt, at de var døde.<ref name=JVL/> I april 1945 tilbød [[William Averell Harriman]] fra [[det amerikanske udenrigsministerium]] at hjælpe den svenske regering med at klarlægge Wallenbergs skæbne, men tilbuddet blev afslået.<ref name=TWS/> Söderblom mødtes med [[Vjatjeslav Molotov|Molotov]] og Stalin i Moskva den 16. juni 1946, men Söderblom, som stadig havde den opfattelse, at Wallenberg var død, overhørte enhver tale om en udveksling med russiske afhoppere i Sverige.<ref>{{cite web |url= http://www.ajc.org/site/apps/nl/content3.asp?c=ijITI2PHKoG&b=848917&ct=1053043|title= The Last Word on Wallenberg? New Investigations, New Question (dansk: Det sidste ord om Wallenberg= Nye undersøgelser, nyt spørgsmål)|accessdate=2007-02-12}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/stuck-in-neutral/|format=PDF|title= Stuck in Neutral: The Reasons behind Sweden's passivity in the Raoul Wallenberg case (dansk: Fanget i neutralitet: Grundene bag Sveriges passivitet i Raoul Wallenberg-sagen)|accessdate=2007-02-12}}</ref>
I 2001 indviedes et mindesmærke i Stockholm af kong [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustaf]] ved en ceremoni, hvor også daværende [[FN's generalsekretær|generalsekretær for FN]] og hans hustru Nane Maria Annan (Wallenbergs niece) var til stede. Det er et abstrakt værk, visende mennesker, der stiger op fra [[beton]]en sammen med en gengivelse i [[bronze]] af Wallenbergs underskrift.<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/sweden.658.htm Hyldester i Sverige] International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19</ref> Ved indvielsen udtalte kongen, at Wallenberg "er et lysende eksempel for alle, der ønsker at leve som medmennesker."<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/statues/stockholm-monument-second.714.htm Stockholmmonument for helt fra anden verdenskrig afsløret] International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19</ref> Kofi Annan priste ham som "en inspiration for os alle til at handle, når vi kan, og have modet til at hjælpe dem, der lider og har brug for hjælp."<ref name=UK>{{cite web |url= http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/659.htm|title= Hyldester i Storbritannien|accessdate=2007-02-12 | publisher=International Raoul Wallenberg Foundation}}</ref>
 
Ligeledes findes der et mindesmærke i [[Göteborg]], nærved Hagakyrkan. Kofi Annan overværede også afsløringsceremonien her.
 
=== Storbritannien ===
[[United States Postal Service|USA's postvæsen]] udgav et [[frimærke]] for at hædre ham i 1997. Medlem af Repræsentanternes Hus [[Tom Lantos]], der var en af dem, som blev reddet af Wallenbergs handlinger, sagde: "Det er meget passende, at vi hædrer [ham] med et frimærke. I denne æra, som savner helte, er Wallenberg arketypen på en helt – en, som risikerede sit liv dag ud og dag ind for at redde livet for titusinder af mennesker, han ikke kendte og hvis religion, han ikke delte."<ref>{{cite web | url = http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/philately/3368.htm | title = Holocaust-helt på frimærke| accessdate = | year = 1996 | publisher = [[United States Postal Service]]}}</ref>
 
Raoul Wallenberg-monumentet findes på Raoul Wallenberg Walk på [[Manhattan]], over for [[FN]]'s hovedkvarter. Det blev bestilt af det svenske konsulat og formgivet af den svenske billedhugger Gustav Kraitz. Kraitzs værk, ''Hope'', er en kopi af Wallenbergs mappe, en kugle, fem søjler af sort granit og brosten, som engang lå på gaderne i den jødiske ghetto i Budapest.<ref>{{cite web | url = http://www.nycgovparks.org/sub_your_park/historical_signs/hs_historical_sign.php?id=7321 | title = Raoul Wallenberg Playground | accessdate = | publisher = New York Citys afdeling for parker og fritid}}</ref> Et andet mindesmærke findes foran "Art and Architecture"-bygningen ved Michigan universitet, hvorfra han fik sin eksamen i arkitektur i 1935.<ref>[http://www.hr.umich.edu/um/attractions/feature.html "Sculptor’s Campus Works Celebrate Humanitarian Ideals, Growth and Change" (dansk: "Billedhuggers værk på universitetsområdet hylder humanitære idealer, vækst og forandring")]</ref>
 
Blandt andre steder opkaldt efter Wallenberg er Raoul Wallenberg Traditional High School i [[San Francisco]] og Raoul Wallenberg-skolen i [[Brooklyn]], [[New York]].
Anonym bruger