Nåleskov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved VolkovBot, fjerner ændringer fra 212.37.136.165 (diskussion | bidrag)
Linje 28:
Den typiske rødgrans-plantage i Danmark, er kendt som en trist, mørk skov uden meget liv i skovbunden. Dette skyldes imidlertid at træerne er plantet unaturligt tæt; i naturligt forekommende nåleskove er der en lang række forskellige plante- og dyrearter der trives i skovbunden. Nåle omsættes langsommere end blade når de falder af, og nåletræer forekommer ofte i koldere områder end løvtræer, hvilket også sænker omsætningen i skovbunden. Bunden i nåleskove er derfor oftest sur
 
På den [[Skandinaviske halvø]], [[Finland]] og Europæisk [[Rusland]] forekommer [[Skandinavisk og russisk nåleskov|vidtstrakte nåleskove]] domineret af [[Rødgran]] og [[Skovfyr]her]. varTræerne jegforekommer :bofte side om side, men der kan alligevel groft skelnes mellem 2 skovtyper
mmer ofte side om side, men der kan alligevel groft skelnes mellem 2 skovtyper
* '''Granskov''': I de lidt mildere områder og på lidt bedre jorde. Rødgran er et skyggetræ og skovbunden er oftest domineret af [[Mos]] og [[Blåbær]].
* '''Fyrreskov''': I de lidt koldere områder og på lidt fattigere jorde. Skovfyrren er et lystræ, og der er oftest flere forskellige arter i skovbunden, bl.a. [[Tyttebær]] og [[Lyng]]. Skovfyr er meget tolerant overfor forskellige grader af fugtighed. Fyrreskoven kan derfor forekomme både tør med en næsten hedeagtig underskov, men også på meget våd bund f.eks. i [[Skovbevoksede tørvemoser]]. Birk findes ofte indblandet i fyrreskoven.