Ronja Røverdatter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag) m r2.5.2) (Robot fjerner ja:山賊のむすめローニャ |
No edit summary |
||
Linje 15:
=== Kapitel 2 ===
Grådværge skræmmer Ronja i „Mattisskoven“. „Alle grådværge, et menneske her i Grådværgeskoven, alle grådværge, bid og slå til!“ Mattis forjager grådværgene og bringer Ronja hjem. „Hvis du er bange, mærker de det på lang afstand, og så er det, de bliver farlige,“ siger Mattis. „Derfor er det sikreste ikke at være bange i Mattisskoven,“ siger Lovis. „Det skal jeg huske,“ siger Ronja. Da sukker Mattis og knuger Ronja hårdt ind til sig. „Men du husker, hvad jeg har sagt, at du skal tage dig i agt for?“ Ronja opsøger alt, som Mattis har advaret hende mod, for at øve sig i ikke være bange! idhduhudhdjgsjdgdhdhbhsgchg
=== Kapitel 3 ===
Linje 21:
Ronja opsøger også Helvedelsgabet. „Jeg er Birk Borkason, og jeg bor her. Vi flyttede ind nu i nat.“ Ronja stirrer på Birk. „Hvem vi?“ „Borka og Undis og jeg og alle vores tolv røvere.“ Det varer lidt, før hun fatter det utrolige, han havde sagt, men til sidst siger hun: „Mener du, at hele nordborgen er fuld af skiderrikker?“ Birk ler. „Nej, her er kun hæderlige Borkarøvere. Men derovre, hvor du bor, er der propfyldt med skiderikker, det har man altid hørt.“ „Vent bare, til Mattis hører det, så ryger alle Borkarøvere ad hekkenfeldt til med en ordentlig fis!“ Birk vil hoppe til Ronjas side. „Hvis du kommer her, får du en på trynen!“ Birk hopper. „Gør det efter, hvis du kan.“ Ronja hopper væk fra Birk til Borkarøvers side. Birk hopper tilbage. I det samme hopper Ronja også. De to bare hopper frem og tilbage over Helvedesgabet, som om Ronja aldrig havde bestilt andet end at hoppe over kløften for at komme væk fra Borkabøller. Birk strider et stykke ned i Helvedesgabet. Men han kan kletre op ved Ronjas reb. „Du har reddet mit liv. Det skal du have tak for,“ siger han. „Skrid ad hekkenfeldt till!“
=== Kapitel 4
„Hør nu på mig, Mattis,“ siger Borka. „I Borkaskoven var det ikke til at være længere. Der sværmer landsknægtene rundt som spyfluer, og et sted måtte jeg jo søge hen med hustru og barn og alle mine røvere.“ „Det er muligt,“ siger Mattis. „Men sådan uden videre at stjæle et sted at bo uden at spørge om lov, sådan gør man ikke, hvis man har lidt skam i livet.“ „Det var mærkelige ord fra en røver,“ siger Borka. „Har du ikke altid taget, hvad du ville have, uden at spørge?“ „Hmmm,“ siger Mattis. Nu bliver han mundlam.
| |||