Versionen fra 20. nov. 2009, 11:40 redigér SilvonenBot (diskussion \| bidrag) 15.311 edits m robot Tilføjer: fi:Säteri ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. mar. 2012, 14:47 redigér fjern redigering Hholstein (diskussion \| bidrag) 44 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''sædegård''' var før [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]] betegnelsen for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning. En hovedgård (herregård) var en stor, [[adel]]igt ejet gård, med tilhørende fæstegårde. Som afgift for fæstegårdene ydede fæstebønderne arbejde, det såkaldte hoveri, på hovedgården. Denne praksis vedblev indtil midten af 1800-tallet. En '''sædegård''' er betegnelsen for en stor gård, hvor ejeren kunne bo - ''havde sæde'', til forskel fra [[avlsgård]]e og [[ladegård]]e der var knyttet til driften. Til en sædegård var der knyttet [[Privilegium\|privilegie]]r, først og fremmest skattefrihed og [[tiende]]frihed for jorden. Indtil [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]] var en sædegård forbeholdt de [[adel]]ige, men derefter kunne alle eje en sædegård, forudsat at den var ''komplet'', hvilket indebar, at den havde mindst 200 tønder [[hartkorn]] gods indenfor en afstand af 2 [[mil]]. Til hovedgårde, og navnlig sædegårde, var der endvidere knyttet visse [[Privilegium\|privilegie]]r, først og fremmest skattefrihed og [[tiende]]frihed for jorden. En sædegård skulle være komplet, hvilket indebar, at den havde mindst 200 tønder [[hartkorn]] gods indenfor en afstand af 2 [[mil]]. Efter 1660 kunne hovedgårde, og dermed også sædegårde, erhverves af ikke-adelige. == Kilde/litteratur ==

Sædegård: Forskelle mellem versioner