Magnetsvævebane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) katændr |
No edit summary |
||
Linje 3:
[[Fil:Transrapid.jpg|thumb|Magnetsvævebane på testbane i Tyskland.]]
En
Magnetsvævebane er et transportmiddel, som ved hjælp af elektromagnatisme, svæver over skinnerne. Der bruges både magneter til at skabe magnetfeltet, men også til fremdrift.
Denne teknologi er meget miljøvenlig, da den udelukkende vil kunne være baseret på vedvarende energikilder. Samtidig vil magnetfeltet kun være der, hvor toget befinder sig. Det eneste, som forhøjer fartøjets energiforbrug, er luftmodstanden (aerodynamiske modstand). Det står for størstedelen af teknologiens energiforbrug.
Samtidig betyder det at, når toget svæver ovenpå skinnerne, vil passageren ikke opleve den samme form for ujævnhed, som man gør i et traditionelt højhastighedstog.
I befolkningen sammenlignes denne teknologi, ofte med en bane, hvor vognene hænger i jernskinner, som det ofte ses i forlystelses parker. I disse former benyttes udelukkende mekaniske fremdrift, og ikke magnetisme. Nogle typer Magnetsvævebane-tog, svæver kun ved høje hastigheder, og bruger derfor hjul i accelerationsfasen. De moderne tog bruger omkring fem kilometer, til at nå fra 0-300 km/t.
Hastighedsrekorden blev sat i 2003, af det Japanske magnet-tog MLX01, som er på 581 km/t, hvilket er 6 km/t hurtigere end traditionelle højhastighedstog.
Maglev-tog er desværre er meget dyre at anlægge, men mange fortalere, for Maglev-teknologien, siger at når togene svæver over skinnerne, mindsker det slid på skinnenettet, og derfor formindskes udgifterne til vedligeholdelse. <ref> http://namti.org/wp-content/uploads/2007/05/NAMTI-The-Lesson-From-TGV%E2%80%99s-HSR-Record-2007-5-1.pdf</ref>
En 600 meter lang maglev-bane var fra 1984 til 1995 i drift mellem [[Birmingham]]s internationale lufthavn og jernbanestationen i nærheden.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/488394.stm The magnetic attraction of trains], [[BBC]] News, 9. november 1999</ref>
| |||