Skyter: Forskelle mellem versioner

'''Skytherne''' ('''skyterne''') er et rytterfolk, der i [[Antikken|oldtiden]] levede på [[slette]]rne nord for [[Sortehavet]] og [[Det kaspiske Hav]]. De er del af et større kulturelt og sprogligt kontinuum, der har fostret andre rytterfolk såsomsom [[sarmater]]ne og [[alaner]]ne. Da skythernesskyternes indflydelse var på det højeste, dominerede de stepperne helt over til [[Kina]].

Den skythiskeskytiske kriger var langhåret og langskægget og ifølge græske kilder [[Herodot]] havde de dybe blå øjne, og blondt eller rødt hår, bar bukser og en spids hue og var bevæbnet med en [[bue (våben)|bue]]. Han red uden [[sadel]] og uden [[stigbøjle]]r. DetSådan er sådan, han bliver fremstillet både i skythernes egen kunst og hos de [[græsk litteratur|græske forfattere]].

Kvinder og børn boede i [[husvogn]]e og fulgte [[kvæg]]flokkene fra græsningssted til græsningssted. DetMen serkvinder doghavde ud til, atmåske også kvinder havde mulighed for at blive krigere. De græske og latinske forfattere sætter således [[amazone]]myten i forbindelse med skytherneskyterne og sarmaterne og hævder, at sarmaterne var styret af kvinder.

Den skythiskeskytiske kultur har frembragt en enestående kunst, der er bevaret i overdådige gravgaver fra de såkaldte [[kurgangrav]]e (russisk ''kurgán'' = 'jordhøj'). Allerede [[Herodot]] var opmærksom på gravhøjenes centrale betydning for den skythiskeskytiske kultur, idetfordi dissede var de eneste faste holdepunkter i det [[nomadisknomad]]e livlivet. Han beskriver, hvordan heste og mennesker blev begravet sammen med skytherkongerne, og arkæologien har i al væsentlighed bekræftet hans beskrivelse.

SkytherneSkyterne har ikke efterladt sig skriftlige teksterkilder, men de skythiskeskytiske og sarmatiske personnavne, som vi finder hos de græske forfattere og i de græsksprogede indskrifter, viser, at de hørte til den [[iransk]]e gren af indoeuropæerne og nærmere bestemt var beslægtet med nutidens [[osseter]]e i [[Kaukasus]], der på den måde kan siges at være deres efterkommere. Et andet beslægtet sprog er det nu uddøde [[sogdisk]], der blev brugt på [[Silkevejen]]. Selv om de ledende skythereskytere i vest efter alt at dømme har været iransktalende, behøver det dog ikke at betyde, at alle folkeslag i den skythiske kultursfære også var det.

SkytherneSkyterne træder ind på den historiske scene i slutningen af det [[800 f.Kr.]], da de [[assyrisk]]e kilder nævner angribende ryttere ved navn ''gimirru'' og ''iškuzai''. Den græske historiker Herodot fortæller 300 år senere, at skytherne var indvandret østfra til området nord for Sortehavet og havde fordrevet [[kimmerer]]ne og forfulgt dem ind i [[Mellemøsten]] (''Hist''. 4.11-12). Tidligere tog forskerne Herodots beskrivelse af denne invasion for gode varer, men sandsynligvis har Herodot fået galt fat på forhistorien. I virkeligheden ser ''kimmerioiKimmerioi'' ser ud til at være et andet navn for det folk, som grækerne kalder 'skythai' og perserne ''sakā''. Det er i hvert fald sådan, at der, hvor de oldpersiske tekster skriver ''sakā'', har de assyriske tekster ''gimirru''.

SkytherneSkyterne var under alle omstændigheder et forstyrrende element i Mellemøsten i det [[7. århundrede f.Kr.]]. De plyndrerplyndrede [[Assyrien]], [[Syrien]] og [[Palæstina]] (muligvis er det skytheres hærgen, der refereres til i ''Jeremias'' 15-17). Men samtidig tjente de også som [[lejesoldat]]er for assyrerne. Ifølge Herodot var skytherkongenskyterkongen [[Madyes]], søn af [[Protothyes]], i assyrerkongens sold, da denne besejrede [[mederne]]s konge [[Phraortes]] (''Hist''. 1.103), og de assyriske kilder nævner [[Partatua]], konge af Išguza, som allieret. Det var imidlertid mederne, der vandt i det lange løb: [[Assur (oldtidsby)|Assur]] falder i [[614 f.Kr.]], og skytherneskyterne optræder som medernes allierede ved belejringen af [[Nineve]] i [[612 f.Kr.]] Herefter spiller de ikke længere nogeningen rolle i området.

Herodot fortæller, at [[persien|perserkongen]] [[Dareios]] angreb skytherneskyterne ved at gå op vest om Sortehavet og slå bro over [[Donau]], men han kankunne ikke komme tæt på de skytherneskyterne, der ikke harhavde nogetet fast bosted, men hele tiden ervar på vandring. Den mislykkede kampagne, der dateres til [[512 f.Kr.]], spiller en stor rolle i Herodots historieværk, men nævnes ikke i de mellemøstlige kilder. Dareios nævner derimod selv, i den monumentale [[Behistūn-indskrifter]], at han havde besejret ''Sakā tigraxaudā'', 'de spidshattede skythere', men det er sandsynligvis tale om skythere øst for Det kaspiske Hav og ikke nord for Sortehavet.

SkythernesSkyternes magt på de vestlige stepper brydes af de fremtrængende sarmatere i det [[3. århundrede f.Kr.]], men de græske og latinske forfattere bliver ved med at kalde de nordlige rytternomader for skythereskytere uden skelen til de etniske finesser (som måske heller ikke har været så interessante for rytternomaderne selv). Der opstod et såkaldt skythiskskytisk kongedømme på [[Krim]] med hovedstaden Det skythiske Neapolis i nærheden af nutidens [[Simferopol]]'. Byen blev ødelagt af [[goter]]ne i det [[5. århundrede]] e. Kr. Hermed slutter de egentlige skytheres historie.