Forskel mellem versioner af "Abraham Kall"

22 bytes fjernet ,  for 8 år siden
Lix
m (Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon)
(Lix)
'''Abraham Kall''' ([[2. juli]] [[1743]] – [[5. december]] [[1821]]) var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]].
 
Kall blev født i [[København]] som søn af professor [[Johan Christian Kall]]. Han blev [[student]] som 13-årig og i [[1762]], da han var 19, blev han [[teologi]]sk [[kandidat]]. Derefter rejste han i udlandet[[Tyskland]] i omtrent fire år, men opholdt sig kun i [[Tyskland]], især i [[Göttingen]]. Under sin rejse blev han i [[1765]] udnævnt til [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbibliotekar]] og blev efter hjemkomsten [[professor designatus]] i [[græsk (sprog)|græsk]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1770]]. Men da professorposten i [[historie]] og [[geografi]] blev ledig, og ingen lod til at passe bedre end Kall, mens det var lettere at besætte det græske professorat, måtte Kall i [[1781]] overtage denneden stilling, som han beholdt i de næste 40 år frem til sin død. Samme år blev han også professor i [[mytologi]] og [[kunsthistorie]] ved [[Kunstakademiet]].
 
Kall havde meget veludviklet [[hukommelse]]; han var også en meget flittig læser og tilhører, og da han kunne tilegne sig næsten ethvert fag, nåede han allerede tidligt en stor viden om mange emner. Han havde i ungdomsårene haft en forkærlighed for [[matematik]], men hans omgivelser påvirkede ham til i stedet at koncentrere sig om den græske [[filologi]]. Hans første arbejder var udgaver af [[Grækenland|græske]] eller [[Romerriget|romerske]] [[forfatter]]e eller [[afhandling]]er om disse emner, og selv efter at historie var blevet hans embedsfag, kom han gerne tilbage til de græske studier og sine leksikalske samlinger.
 
Hans første historiske arbejde var ''Den almindelige Verdenshistorie til Skolernes Brug'' fra [[1776]], der skulle afløse [[Ludvig Holberg]]s ''Historia universalis'' og i mange udgaver gennem et halvt århundrede var den almindelige lærebog i de [[latinskole|lærde skoler]]. Det var hård kost der blev budt eleverne. Bogen var fuld af enkeltheder og indeholdt pålidelig kundskab i god ånd, men den stræbte kun i ringe grad efter at lette tilegnelsen,. deDe store mænd og de betydelige begivenheder trådte ikke klart frem, og bogen kunne ikke sætte fantasien i bevægelse.
 
Kall skrev nogle få afhandlinger og udgav en del aktstykker, men et større arbejde foreligger ikke fra hans hånd. Han besad ingen selvstændige synspunkter og arbejdede mest efter ydre opfordring. Hans gode kritiske sans ledte ham ikke ud over løsningen af de enkelte spørgsmål til videnskabelige sætninger af større vidde eller til systematisk behandling af almindeligere opgaver. Kall manglede udholdenhed til at føre et selvvalgt mål til ende; nye interesser kvalte de ældre, og ærgerrighedens drivfjeder besad han ikke. Hans undervisning fra [[kateder|katedret]] var efter alles vidnesbyrd lidet beåndet og i formel henseende mangelfuld. Ikke desto mindre blev Kall af sin samtid, til dels med gode grunde, opfattet som en af universitetets største prydelser. Han var også en af de sidste repræsentanter for de gamle tiders ubegrænsede lærdom. Den viden, som bar så lidt frugt for Kall selv, kom ved hans sjældne redebonhed og arbejdsvillighed til at tjene mangfoldige.
Kall var ualmindelig agtet og afholdt af sin samtid. [[1808]] udnævntes han til [[kongelig ordenshistoriograf]], [[1811]] til [[etatsråd]], [[1816]] fritoges han for sin forelæsningspligt. Universitetet fejrede [[1817]] med program, [[kantate]] og tale hans 52 års embedsjubilæum, og nogle dage senere hyldedes han på sin fødselsdag af et stort antal borgere ved en fest på Skydebanen (nuværende [[Københavns Bymuseum]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]]), hvor man i sang og tale priste den lærdeste mand siden [[Hans Gram]]s dage.
 
Kall var gift med Marie Anna Sophie, født Rosenstand-Goiske (gift [[1774]], død [[1825]]), datter af professor [[Peder Rosenstand-Goiske (teolog)|Peder Rosenstand-Goiske]]. Ved Kalls død 5. december 1821 efterlod han sig foruden et stort [[bibliotek]] en betydelig formue. Hans håndskriftsamling købtes til [[Det Kongelige Bibliotek]] og udgør en særlig afdeling af dettes manuskriptsamling.
af professor [[Peder Rosenstand-Goiske (teolog)|Peder Rosenstand-Goiske]]. Ved Kalls død 5. december 1821 efterlod han sig foruden et stort [[bibliotek]] en betydelig formue. Hans håndskriftsamling købtes til [[Det Kongelige Bibliotek]] og udgør en særlig afdeling af dettes manuskriptsamling.
 
== Ekstern henvisning ==
Anonym bruger