Tysklands samling 1871: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
'''Tysklands samling 1871''' var den formelle samling af [[Tyskland]] til en [[nationalstat]], som fandt sted den [[18. januar]] [[1871]] ved udråbelsen af det [[ Tyske kejserrige]] i [[Versailles]], under ledelse af den [[Preussen|preussiske]] [[konge|kong]] [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]]
 
Det var kulminationen på [[1800-tallet]]s tyske centraliseringsproces som blev indledt ved [[Napoleon 1. af Frankrig]]s opløsning af det tidligere tyske rige, det [[Tysk-Romerske Rige]] i [[1806]]. Dette skete midt under [[Napoleonskrigene]].
 
Det tyske område bestod på daværende tidspunkt af flere hundrede selvstændige stater, der varierede i størrelse og befolkningstal.
 
I løbet af 1800-tallet og med fremkomsten af [[nationalisme]]n i hele [[Europa]], opstod ønsket om en egentlig tysk statsdannelse med eller uden det i starten dominerende [[Østrig]] (henholdsvis "den store løsning" og "lille løsning"), der både før og efter krigene stod i skarp konkurrence med [[Preussen]].
[[File:Wernerprokla.jpg|thumb|Proklameringen af det tyske kejserrige og Wilhelm som tysk kejser i [[spejlsalen]] i [[Versailles]] slottet ved [[Paris]]]]
 
Line 18 ⟶ 19:
Som under det tysk-romerske rige var det sydlige [[Østrig]] den ledende tyske stat i forbundet, men både det politiske og økonomiske tyngdepunkt blev i løbet af 1800-tallets første del, forskudt til den anden store tyske stat, [[Preussen]] i nord.
 
Tiden efter Wienerkongressen blev kaldt [[restaurationen]] og blev præget af modstand fra demokratiske, liberale og nationale krafter i Europa. Det kulminerede i flere oprør og [[revolution]]er i [[1848]] i de tyske stater, heriblandt Østrig og Preussen.
 
Efter revolutionen og vedtagelsen af forfatningsudkastetet forfatningsudkast tilbød parlamentarikerne i det første samlede demokratisk valgte tyske [[parlament]] i [[Frankfurt]], [[Frankfurterparlamentet]], den preussiske konge at blive kejser i et tysk kejserrige uden Østrig. Da han afslog denne opfordring med henvisning til, at han var udvalgt af Gud, slog forsøget på at forene hovedparten af de tyske stater på basis af et konstitutionelt monarki fejl.
 
==Tyske Toldforbund==
Line 26 ⟶ 27:
blå= de stiftende medlemmer<br />grøn= udvidelser frem til 1866<br />gul= udvidelser efter 1866<br /> rød= Det Tyske Forbunds grænse i 1828]]
 
UnderSamtidig preussiskmed dominanseksistensen af det Tyske Forbund, blev det [[Tyske Toldforbund]] oprettet i [[1834]] under preussisk ledelse, og med deltagelse af 23 selvstændige medlemmer. Forbundet skulle sikre indre handelsfrihed bag en fælles ydre toldmur og danne ramme om samarbejde vedrørende samfærdsel, først og fremmest om bygningen af et fælles koordineret jernbanenet.
 
Forbundet blev oprettet uden deltagelse af Østrig, der dels var mistroisk overfor den preussiske dominans, og til dels holdt sig udenfor da store dele af det multinationale kejserrige befandt sig udenfor de tyssketyske områder.
 
Politisk [[liberalisme]] var cencurforbudt, men tilgengæld var der ingen begrænsninger for liberalistisk økonomiske interesser, der fandt et åndehul i forbundet. Den økonomiske integration af medlemslandende banede vejen for den senere politiske integration under preussisk ledelse.
Line 51 ⟶ 52:
De tyse rigsfyrster ankom til slottet for at deltage i proklamringen.
 
Bismarck fik forinden kong [[Ludwig 2. af Bayern]], der var regent for den største tyske stat, [[Bayern]]foruden Preussen, til i et brev at anmode Wilhelm i et brev tilom at modtage den tyske kejsertrone. Derved understregedes den nye nationalstats monarkiske legitimitet.
 
==Fakta==