Malá Strana: Forskelle mellem versioner

'''Malá Strana''' er navnet på et af [[Prag]]s ældste [[Kvarter (by)|kvarterer]]. Navnet betyder "Lillesiden" og blev oprindeligt brugt som kortform for "Menší město pražské", "Prags lilleby". Navnet er nu om stunder kvarterets officielle navn. Kvarteret ligger på vestsiden af [[Moldau|Vltava]] lige neden for [[Prags borg]].

 

I [[1257]] blev området neden for borgen samlet som en administrativ enhed under [[Ottokar 2. af Bøhmen]] med privilegier som kongeby. Ottokar indbød en række [[Tyskland|tyskere]] til byen, og en stor del af disse bosatte sig i Malá Strana. Derfor blev Malá Strana op gennem [[middelalderen]] det område af byen, hvor flest etniske tyskere boede. Der fandtes også en række store paladser tilhørende adelen, mens borgerskabet og de [[Bøhmen|bøhmiske tjekker]] primært boede på østsiden af Vltava.

 

Den daværende bys centrum var markedspladsen, der nu kendes som Malostranské náměstí. [[Karlsbroen]] blev opført under [[Karl den Store]] og forbinder Malá Strana med Stare Mesto på flodens østside. I det [[16. århundrede]] blev bydelen ramt af både storbrand og krigsødelæggelser, men i [[barok]]ken blomstrede den igen. Blandt de bygninger, der blev opført i den periode, kan nævnes Kostel sv. Mikuláš (Skt. Nikolaj-kirken) på Malostranské náměstí samt Valdštejnský palác (Waldstein-paladset) med dens tilhørende park.

 

== Karakteristika ==

Den østlige del af Malá Strana mod Vltava er Kampa, der er en kunstig ø. Allerede i [[1489]] blev der gravet kanaler rundt om området, der derved blev til en ø. Ideen var at gøre det muligt at drive en række [[vandmølle]]r. På grund af disse kanaler og huse bygget helt op til kanalerne kaldes denne del også "Prags Venedig".