Lagrange-punkt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pkj61 (diskussion | bidrag) m →Bønneformet bane: fjernet "himmelsk" nordpol i fodnote |
Pkj61 (diskussion | bidrag) →Hesteskoformet bane: udvidet med ekstra afsnit om "Månekredsløb" |
||
Linje 45:
En asteroide, der befinder sig så langt væk fra L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, så ''bønnernes spidser'' når sammen ved L<sub>3</sub>, vil indgå i et ''hesteskoformet'' kredsløb (stadig ''med uret''). Tænker man sig f.eks. en asteroide placeret i L<sub>3</sub>, er dette en meget ustabil placering. Planetens tyngdekraft vil nemlig trække solen over mod planeten, hvilket svarer til, at asterioden skubbes over i en bane længere ude.<ref>Kun hvis "asteroiden" har nøjagtig samme masse som planeten, vil L<sub>3</sub> være en stabil placering.</ref> Her vil den tabe omløb i forhold til planeten, så den bevæger sig langsomt over mod L<sub>4</sub>-punktet og efterhånden passere det. Når den kommer tæt nok på planeten, vil den igen sendes ind i et kredsløb inden for planetens bane og herved vinde omløb om solen. Den vil efterhånden passere langsomt bag solen inden for L<sub>3</sub>-punktet, fortsætte over mod L<sub>5</sub>, som den passerer indenom og derefter sendes forbi planeten i en ydre bane, hvor den igen taber omløb og langsomt kommer over mod L<sub>3</sub>. En sådan asteroiode, [[2010_SO16]], er observeret i jordens bane omkring solen.
En asteroide i en hesteskoformet bane har altså en ''trojansk-lignende'' opførsel skiftevis omkring L<sub>4</sub> og L<sub>5</sub>, men da den passerer meget tættere forbi planeten end de trojanske asteroider, skal den ikke påvirkes meget af andre planeter eller asteroider, før den kommer ud af sin bane og måske til sidst vil kollidere med planeten. I ekstreme tilfælde kan man forestille sig, at den rammer enten L<sub>1</sub>, men med for høj hastighed til at ligge stabilt i dette punkt, eller L<sub>2</sub> med for lav hastighed. Her kan asteroiden blive slynget i et enkelt kredsløb omkring planeten ''med uret'' (modsat en [[måne]], der kredser ''mod uret'') og derefter forlade planeten igen i samme punkt. Dette er selvsagt en meget ustabil situation, der meget nemt kan medføre kollision. Herved taler man om, at planeten efterhånden vil ''støvsuge'' sit kredsløb for asteroider. Kun hvis asteroiden befinder sig tæt på L<sub>4</sub> eller L<sub>5</sub>, vil den i længden undgå at blive samlet op af planeten.
=== Månekredsløb eller selvstændigt kredsløb ===
Også L<sub>1</sub> og L<sub>2</sub> er ustabile. Hvis legemer i disse to punkter forstyrres bare en lille smule i sin bane, så de kommer tættere på planeten, vil de begynde at kredse ''mod uret'' omkring planeten som en [[måne]]/[[drabant]]/[[satellit]]. Igen er det corioliskraften, der får den til at søge mod højre i stedet for direkte mod planeten. Hvis de omvendt forstyrres til en bane længere væk fra planeten, vil de gå over i sit eget selvstændige kredsløb omkring solen, enten et indre kredsløb fra L<sub>1</sub> eller et ydre kredsløb fra L<sub>2</sub>. Der skal dog ikke meget forstyrrelse til, før et selvstændigt kredsløb kan blive til et hesteskoformet kredsløb.
== noter ==
| |||