Forskel mellem versioner af "Skotland"

57 bytes fjernet ,  for 9 år siden
m
Småret
(→‎Underafdelinger: Sprogret, Perth og andre ændringer)
m (Småret)
'''Skotland''' (''[[skotsk]]/[[Engelsk (sprog)|engelsk]]'': '''Scotland''', ''[[skotsk gælisk]]'': '''Alba''') er en selvstyrende [[nation]] i det nordvestlige [[Europa]]<ref>[http://www.statistics.gov.uk/geography/uk_countries.asp The Countries of the UK] statistics.gov.uk, besøgt 10. oktober 2008 </ref><ref name="Country"/><ref>{{cite web|url=http://www.iso.org/iso/newsletter_i-9.pdf|title=ISO 3166-2 Newsletter Date: 2007-11-28 No I-9. "Changes in the list of subdivision names and code elements" (Page 11)|accessdate=2008-05-31|work=[[International Organization for Standardization]] codes for the representation of names of countries and their subdivisions -- Part 2: Country subdivision codes|quote=SCT Scotland ''country''}}</ref> og en af de fire nationer som udgør [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland]].<ref name="Country">{{cite web|url=http://www.number10.gov.uk/Page823|title=Countries within a country|accessdate=2008-08-24|work=10 Downing Street|quote=The United Kingdom is made up of four countries: England, Scotland, Wales and Northern Ireland}}</ref> Skotland er den næststørste del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter [[England]], fulgt af [[Wales]] og [[Nordirland]]. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]] samt [[Arkipelag|øgrupperne]] [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]] og [[Hebriderne]]. Skotland grænser i syd mod England og er omgivet af [[Nordsøen]] i øst, [[Atlanterhavet]] i nord og vest, [[Irske Hav]] i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer.<ref name="Scottish Executive">{{cite web | title = Scottish Executive Resources| work = Scotland in Short| url = http://www.scotland.gov.uk/Resource/Doc/923/0010669.pdf | date= 17. februar 2007|publisher=Scottish Executive| accessdate = 14. september | accessyear = 2006 }}</ref> Hovedstaden [[Edinburgh]] er et af Europas største finansielle centre,<ref>{{cite web | title = Global Financial Centres Index | url = http://server-uk.imrworldwide.com/cgi-bin/b?cg=downloadsedo&ci=cityoflondon&tu=http://213.86.34.248/NR/rdonlyres/3BC399CF-9037-450E-83E7-F0E6D0748FD5/0/BC_RS_GFCI207_FR.pdf | accessdate = 2008-09-07}}"Global Financial Centres Index 2007"<!--{{cite web | title=Information for Journalists |work= Edinburgh, Inspiring Capital |url = http://www.edinburghbrand.com/news/information |publisher= Edinburghbrand.com|accessdate= 2007-09-20}} "Edinburgh is Europe's sixth largest fund management centre".--></ref><ref>{{cite web | url=http://www.citymayors.com/economics/financial-cities.html | title=The world's best financial cities | accessdate=2008-08-29 | publisher=City Mayors Economics}}</ref><ref>{{cite web | url=http://www.sgpe.ac.uk/economics/finance.htm | title=Economics in Scotland | accessdate=2008-09-07 | publisher=Scottish Graduate Programme in Economics}}</ref> men den største by er [[Glasgow]]. Andre store byer er [[Aberdeen]] og [[Dundee]].
 
Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil [[1. maj]] [[1707]], da [[Acts of Union 1707|parlamentsunionenunionsloven]] forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden [[personalunion]]en i 1603, men havde beholdtfortsat uafhængigeværet parlamenterselvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra [[London]] i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, som bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også eget uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. Skotland har også egen statskirke.
Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke har bidraget til at opretholde den skotske identitet og nationalitet til trods for unionen. Efter en folkeafstemning blev det skotske parlament genoprettet i [[1999]].
 
=== Den moderne periode ===
[[Fil:Loch Etive.jpg|thumb|right|Skotsk landskab; Loch Etive fra Sron nam Feannag.]]
I kølvandet af [[den skotske oplysningstid]] og [[den industrielle revolution]] blev Skotland et af de kommercielle, intellektuelle og industrielle magtcentre i Europa. Paradoksalt var det, at der samtidig med den nationale og kulturelle blomstring var stor fattigdom, som kulminerede med den brutale såkaldte [[Udrensningen af Højlandet|udrensning af Højlandet]], "The Highland Clearances", i [[1800-tallet]] da småfolks bosteder blev brændt ned, sult og nød bredte sig og en stor del af Skotlands befolkning blev tvunget til udvandre for at skabe plads til rigmænds fåregræsgange.
 
I tiden efter [[den anden verdenskrig]] skabte nedgangen i industrien nød og arbejdsløshed, men de sidste ti år har Skotland opnået en kulturel og økonomisk [[renæssance]], næret af den forbedrede økonomi, opbygningen af en elektronikindustri og udvindingen af [[Råolie|olie]] og [[Naturgas|gas]] fra Nordsøen. I [[1945]] fik [[Det skotske nationalitetsparti]] det første medlem i parlamentet til støtte for ideen om skotsk selvstændighed. Tanken om skotsk selvstændighed voksede, men i [[1979]] stemte et flertal af skotterne mod en egen folkevalgt forsamling med sæde i Edinburgh. Den konservative statsminister [[Margaret Thatcher]] og skotterne havde det dårligt sammen. Den konservative regerings skattepolitik mødte hård modstand fra skotterne. Dette førte igen til nye krav om skotsk selvstyre.
Udøvende magt i Det Forenede Kongerige er gennem fuldmagt givet til dronningen i rådsforsamlingen, ''Queen-in-Council'', mens lovgivende magt gennem fuldmagt er givet til dronningen i parlamentet, ''Queen-in-Parliament'' (kronen og parlamentet og den udøvende magt i Det Forenede Kongerige ved Westminister i [[London]]). Under selvstyret har den udøvende og lovgivende magt i bestemte områder givet konstitueret delegeret magt til eksekutivkomitéen og [[det skotske parlament]] i [[Holyrood]] i [[Edinburgh]]. Det Forenede Kongeriges parlament beholder suverænitet over det skotske skattesystem, det sociale sikkerhedssystem, militæret, og internationale forbindelser, radio og tv, og nogle andre områder som er tydeligt specificeret i [[Skotlandsloven af 1998]] som reserverede sager. Det skotske parlament har lovgivende autoritet over alle områder relateret til Skotland, men har begrænset myndighed til at ændre indkomstskatter.
 
Det skotske parlament er en lovgivende forsamling bestående af 129 medlemmer, 73 som repræsenterer individuelle valgkredse (personlige stemmer), og 56 som bliver valgt fra otte forskellige valgregioner med tillægsmandater. Dronningen udpeger ved en nomination i parlamentet et af parlamentsmedlemmerne som premierminister. Andre ministre bliver også udpeget af dronningen ved nomination i parlamentet, og sammen med førsteministeren danner de eksekutivkomitéen, den udøvende magt i regeringen.
 
Den nuværende førsteminister (siden [[2007]]) er [[Alex Salmond]] fra det skotske nationalparti (''Scottish National Party''), som argumenterer for skotsk uafhængighed. Det vigtigste oppositionsparti er Arbejderpartiet (''Labour Party''). Andre partier er det konservative parti (''Conservative''), Liberaldemokraterne (''Liberal Democrats''), det skotske grønne parti (''Scottish Green Party'') og det skotske socialistparti (''Scottish Socialist Party'').
 
[[Fil:Athens of the north.jpg|thumb|Edinburgh er ofte blevet kaldt for "Nordens Athen", hvilket dette monument i Edinburgh vidner om, og som aldrig blev fuldført på grund af manglende finansiering.]]
Under selvstyret er Skotland repræsenteret med 59 medlemmer fra parlamentet i det britiske [[Underhus]] (''House of Commons''), valgt fra territorialbaserede skotske valgkredse. En statssekretær for Skotland sidder i Det Forenede Kongeriges kabinet og er ansvarlig for reserverede (ikke-delegerede) beslutninger samt forholdet til andre ministre i Whitehall. Det skotske parlament kan overføre sager, som anses for vedrørendeat vedrøre Det Forenede Kongerige, tilbage til Westminster. SkotlandskontoretSkotlandsministeriet (''Scotland Office'') er et departementministerium i Det Forenede Kongeriges regering, ansvarligder er ansvarligt for særlige skotske anliggender. Den nuværende statssekretær for Skotland er DouglasMichael AlexanderMoore. Indtil [[1999]] kunne skotske adelsmænd sidde i det britiske [[Overhus]] (''House of Lords'').
 
Den politiske debat i Skotland har tilbøjelighed til at bevæge sig omkring konstitutionelle spørgsmål. Under presset fra en voksende støtte til skotsk uafhængighed er selvstyrepolitikken til en vis grad blevet en sag for de tre største partier i løbet af deres historie, skønt både Arbejderpartiet og Det konservative parti til tider har været modstandere af den. Spørgsmålet har domineret den skotske politiske debat i den sidste halvdel af 1900-tallet. Nu da selvstyret er blevet indført, går spørgsmålene på, om det skotske parlament skal have udvidet myndighed (eksempelvis over finanser og skatter), eller om det skal opnå fuld uafhængighed.
Skotsk lov er loven i Skotland. Det er et unikt system med rødder både i oldtiden og i [[romersk lov]] og kombinerer egenskaber fra en borgerlov, som dateres tilbage til ''[[Corpus Juris Civilis]]'' og almen lov, som har kilder i [[middelalderen]]. Vilkårene for [[Acts of Union 1707|Unionstraktaten med England i 1707]] garanterede den fortsatte eksistens af et separeret lovsystem i Skotland. Tidligere var der flere forskellige regionale lovsystemer, et som var i brug var ''[[Udal Law]]'' på [[Orkneyøerne]] og [[Shetlandsøerne]] med rødder tilbage til [[norrønt|nordisk tid]] og baseret på den [[Norge|norske]] [[Odelsret]], men som for det meste blev afskaffet i [[1611]]. Andre lovsystemer var baseret på almindelig gælisk eller bretonsk lov, som overlevede i [[Det skotske højland]] helt frem til [[1800-tallet]].
 
Skotsk lov har tre former for domstole: civilcivile, kriminelkriminelle og heraldiskheraldiske domstole. I de civile domstole er højesteretten (''High Court of Justiciary'') den øverste og afgørende kriminaldomstol. Begge domstole holder til i [[Parliament House]] i Edinburgh, det tidligere parlament i Skotland før selvstyret. Amtsdomstolen (''Sheriff Court'') er hoveddomstolen for civile og kriminelle retstvister. Der er 60 af disse over hele landet. Distriktsdomstole blev introduceret i [[1975]] for mindre lovovertrædelser. Den heraldiske domstol (''Court of the Lord Lyon'') regulerer heraldiske spørgsmål i Skotland.
 
Skotsk lov er også speciel ved, at der tillades tre kendelser i kriminelle sager, inkluderet den kontroversielle "ikke bevist"-domsafgørelse. Ikke-bevist og ikke-skyldig giver samme udslag - at en person ikke kan blive tiltalt for samme forbrydelse igen.
Kun cirka en fjerdedel af landet er opdyrket (korn og grønsager), men fårehold er fortsat vigtigt i højlandet, som er dårligt egnet til agerbrug, og på øerne. Størsteparten af jordområderne ejes af relativt få personer, og kun 350 mennesker ejer cirka halvdelen af hele Skotland. Som et resultat af den snævre ejerkoncentration vedtog det skotske parlament i [[2004]] en landreform, som gjorde det muligt for gårde, som lejede jord, og mindre samfund at købe land, selv om jordejeren ikke var villig til at sælge.
 
Skotsk finans har også nogle særegne karakteregenskaber. Selv om [[Bank of England]] er dennationalbank centralefor bank ihele Storbritannien, udsender tre skotske banker, [[Bank of Scotland]], [[Royal Bank of Scotland]] og [[Clydesdale Bank]] deres egne, skotske [[Sterling]]-pengesedler. Disse kan ikke benyttes i England, Wales eller Nordirland, men tilsvarer og veksles én til én med de Sterling-sedler, som Bank of England udsteder, tilsvarende med Sterling fra [[Isle of Man]]. Til trods for dette er det kendt, at butiksejere i England har afvist skotske pengesedler, men en ny lov skal løse dette ved at forbyde afvisning af skotske sedler.
 
Royal Bank of Scotland producerer fortsat pengesedler på £1, noget som er unikt blandt britiske banker. Den komplette række af banksedler som udsendes er £1, £5, £10, £20, £50 og £100. Samlet værdi på alle sedler i cirkulation er på omkring £2.500 millioner.
=== Befolkningsantal ===
[[Fil:Lothian Road, Edinburgh.jpg|thumb|Lothian Road i [[Edinburgh]] om natten.]]
Befolkningen i Skotland talte i [[2001]] hele 5.062.011 mennesker, og det var steget til 5.094.800 i henhold til beregninger for juli [[2005]]. Det vilville have gjort Skotland til det 112. største land i verden i befolkningstal, hvis Skotland var en selvstændig stat.
 
=== Sprog ===
Eftersom Storbritannien mangler en kodificeret forfatning har Storbritannien ikke etnoget officielt sprog, men Skotland alene har hele tre officielle og anerkendte sprog: [[Engelsk]], [[skotsk gælisk]] og [[skotsk]]. Engelsk er hovedsproget, og alle skotter taler skotsk standard engelsk. Skotsk gælisk og skotsk er anerkendt under [[det europæiske charter for regionale eller minoritetssprog]] som er ratificeret af Storbritannien i 2001, og Skotland er forpligtet til at give støtte til både skotsk og skotsk gælisk.
 
I løbet af de sidste hundrede år er antallet af indfødt gælisktalende dalet fra omkring 5 % til kun 1 % af befolkningen. Sproget tales stort set kun på de vestlige øer, hvor kommunerådet bruger det gæliske navn om sig selv; ''"Comhairle nan Eilean Siar"'' (''"Council of the Western Isles" eller "Kommunerådet for de vestlige øer"''). Ifølge loven om det gæliske sprog fra 2005 er det besluttet af det skotske parlament, at der skal tilbydes et begrænset udvalg af offentlige tjenester, hvor gælisk og engelsk sprog skal ydes "ligeværdig respekt", men ikke have ligeværdig, legal status.
3.298

redigeringer