Appius Claudius Caecus: Forskelle mellem versioner

Appius Claudius Caecus ("blinde". C. 340 f.Kr. - 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie. Han var selv diktator og søn af Gaius Claudius Crassus - diktator i 337 f.Kr.

 

Han var en censor[Censor var et højtstående embede, et cursus honorum, i magistraten i det antikke Rom. Der var altid to samtidige censorer, som valgtes hvert femte år, men normalt kun tjente i 1½ år; deres vigtigste opgaver var at udføre en folketælling og fastsætte skatteudskrivningen] i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul. Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at tjene i Senatet, og han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikterne stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnite krig" argumenterede han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og Campania, der skulle tjene som fæstningsværk mod Samnites og etruskerne.