Herstedvester: Forskelle mellem versioner

[[Galge|Trippendals Galge]] var til skræk og advarsel for de rejsende placeret lige op ad den gamle landevej mellem [[København]] og [[Roskilde]]. Den sidste henrettelse skete i [[1791]]. Det var en [[Skåne|skåning]], [[Inger Olsdatter]], der havde født i [[dølgsmål]] og dræbt sit barn. Hun blev idømt [[dødsstraf]]. Barnets far havde fået [[benådning]] af [[Christian 7.]], men benådningen nåede ikke retterstedet på [[Trippendals Galge]] i tide til at stoppe [[henrettelse]]n.

 

Landsbyen var i [[1916]] tæt på en brandkatastrofe, da gården [[Birkelund]] (som dengang lå inde i landsbyen), blev flammernes bytte. Et par huse gik med i købet, inden man fik ilden under kontrol og efterfølgende slukket den. I første halvdel af [[1900-tallet]] var Herstedvester stadig en fungerende landsby med gårde, forretninger og håndværkere. Fra 1930erne fik landbruget en sidste opblomstring som storleverandører af grøntsager til København. I [[1950]] var der 57 gartnerier i Herstederne, men i de følgende år blev grøntsagsdyrkningen gradvist afviklet.

 

I [[1932]] påbegyndtes byggeriet af [[Herstedvestersenderen]] på et stykke af Bakkegårdens jorder ved Gammel Landevej. På grund af nærheden til den forhenværende Trippendal Galge fandt man under dette arbejde en del menneskeknogler. Senderen blev taget i brug i [[1934]]. Fra dette år og frem til [[1951]] stod der derfor ''Herstedvester'' på radioens skala på [[Radiobølger#Mellembølger|mellembåndet]] på alle danskproducerede [[radio]]er.

 

[[Anstalten ved Herstedvester]] blev bygget og taget i brug i [[1935]] til brug for [[psykopat]]forvaring og -[[fængsel]], som det hed dengang. I en kort periode efter befrielsen i [[1945]] blev stedet brugt af [[modstandsbevægelsen]] til internering af [[landssvigere]].

Desuden har [[grønland]]ske indsatte i [[Danmark]] siden [[1986]] været samlet i en særlig afdeling ved anstalten i Herstedvester med tilknyttet grønlandsk personale.

 

 

Ved den store udbygning af [[Albertslund]] i [[1960'erne|1960]]- og [[1970'erne]] ændredes landsbyens omgivelser sig radikalt: Fra [[1967]] plantedes [[Vestskoven]] nord og vest for byen på tidligere landbrugsområder, og på markerne øst og syd for landsbyen byggede man lave boligbebyggelser. Lige op til landsbyen ligger et idræt- og fritidsområde med [[Albertslund-hallerne]] og [[Albertslund Stadion]], samt boldbaner, tennisbaner og det store udendørs badeanlæg [[Badesøen]].