Versionen fra 26. mar. 2012, 03:32 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m →‎Gravmæler ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. mar. 2012, 04:04 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits rettelse Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:GF Hetsch.jpg\|thumb\|\|G.F. Hetsch]] '''Gustav ~~Friederich von~~Friedrich Hetsch''' ([[28. september]] [[1788]] i [[Stuttgart]] – [[7. september]] [[1864]] i [[København]]) var en [[arkitekt]] af tysk afstamning, men med sit hovedvirke i Danmark, hvor han blev en ledende skikkelse i senklassicismen. Han var far til [[Christian Hetsch]]. == Ungdom i Tyskland == Han blev født i [[Stuttgart]], hvor hans far, [[Philipp ~~Friederich~~Friedrich von Hetsch]], var hofhistoriemaler og kunstgalleridirektør (1758 - 1838); hans mor, Louise Friedrike Wilhelmine (1766 - 1800), var født Scholl. Hetsch blev student ved [[Universität Tübingen\|universitetet]] i [[Tübingen]], men hans lyst til tegning ledede ham ind på andre baner. Han begyndte at studere arkitektur under bygningsinspektør Etzels vejledning, og 1808 rejste han med sin far til [[Paris]], hvor han fortsatte sine studier hos arkitekterne Percier og Lebas, medens han samtidig uddannede det for hans slægt fælles musikalske talent under den berømte pianist Kalkbrenners vejledning og endog en periode var i tvivl om, hvorvidt bygningskunsten eller tonekunsten skulle være hans fremtidsopgave. Efter at have fuldendt sine studier tog han plads som konduktør hos arkitekt Rondelet ved restaurationen af kirken St. Géneviéve, men 1812 kaldtes han tilbage til sin fødeby, hvor kongen mente at have brug for ham som for andre yngre talentfulde arkitekter; men da hans forhåbninger i denne retning skuffedes, drog han i slutningen af samme år til [[Italien]], kunstens forjættede land. Her arbejdede og studerede han med lidenskabelig iver, og blandt de mange kunstkammerater, han traf sammen med, blev den danske arkitekt [[Peder Malling]] hans bedste ven. == Rejse til Danmark == Linje 18: Ligesom indflydelsen på kunsthåndværket er den ene, således er lærervirksomheden den anden side af hans betydning. Hans tegnefærdighed og akkuratesse vare enestående, og lidenskabelig fordrede han af sine elever, at de i enhver retning skulde følge hans eksempel. Og som lærer ved akademiet havde han mange elever, og hans ånd har gennemtrængt dem således, at også her—se f.eks. [[Theophilus Hansen]] -- Sporene overalt kunne følges. Og det var ikke alene danske, som søgte hans undervisning; svenske, norske og russiske kunstnere har han uddannet, og igennem deres virksomhed som lærere og arkitekter har hans påvirkning bredt sig i vide kredse. Som udøvende arkitekt har Hetsch ikke præsteret meget. Nogle restaurationer af kirker og herregårde, nogle privat huse i København, på St. Annæ Plads og i Bredgade, Synagogen i [[Krystalgade]] (1833) og den katolske kirke i Bredgade (1842), et par herregårde, det er det hele. Man finder i disse bygninger en solid smag, men mangel på fantasi og frodig skaberevne. Hetsch var i en lang periode (1828-57) kunstnerisk leder af den kongelige porcelænsfabrik, han gav impulsen til Ipsens terrakottafabrik, til L. Rasmussens zinkstøberi og til mange lignende håndværksinstitutioner. Han deltog med stor iver i industriforeningens virksomhed (han sad i repræsentantskabet fra 1841 til sin død), han var direktør for Det Tekniske Institut (1844-57), og han virkede i det hele taget på enhver måde for tegneundervisningens fremme. Derfor var det ikke underligt, at kunstnere og håndværkere i 1846 lod udarbejde en guldmedalje til hans ære og overrakte ham den ved en større fest, hvortil [[Adam Gottlob Oehlenschläger\|Oehlenschläger]] havde skrevet festsangen. Hetsch foretog i årenes løb (1829, 39, 51, 55) adskillige rejser til udlandet, hvor han traf gamle venner og lærekammerater, ligesom han overalt blev hyldet, både ved fester og ved æresbevisninger, danske som fremmede. Han var 2 gange gift: første gang i 1823 med Chr. F. Hansens datter, Annette (20. marts 1795 - 21. november 1827), og anden gang i 1829 med hendes søster Caroline Amalie Augusta (15. oktober 1800 - 31. maj 1874). Han udgav en række skrifter, f.eks.. ''Om Tegneundervisning'' (1834), ''Fortegninger for Haandværkere'' (1836-40), ''Vejledning til Perspektivens Studium og Anvendelse'' (1839), ''Om Moden og den rene Smag'' (1848), ''Om Tegnekunsten betragtet som Dannelsesmiddel'' (1853), ''Bemærkninger ang. Kunst, Industri og Haandværk'' (1863), og sammen med [[G.F. Ursin]]: ''Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære'' (1828). Flere af disse skrifter udkom i nye udgaver og blev oversatte til forskellige sprog. Han døde efter en kort sygdom rolig og stille 7. september 1864. Et stort gravmæle af sort marmor og sandsten med inskriptioner og portrætmedaljoner af ham og C. F. Hansen er sat over hans grav i [[Holmens Kirke]]s kapel. Han døde efter en kort sygdom rolig og stille 7. september 1864. Et stort gravmæle af sort [[marmor]] og [[sandsten]] med inskriptioner og portrætmedaljoner af ham og C.F. Hansen er sat over hans grav i [[Holmens Kirke]]s kapel. Så Hetsch end langtfra alle sine projekter fuldførte efter ønske, som Toldboden, dekorationen af [[Christian 4.]]'s kapel i [[Roskilde Domkirke]], Gammelholms bebyggelse, [[Marmorkirken]]s ombygning osv., så kunne han dog med tilfredshed se tilbage på et ualmindelig virksomt og frugtbringende kunstnerliv. Hans søn [[Christian Hetsch\|Christian Frederik Hetsch]], (24. september 1830, - 15. marts 1903), har som [[arkitekturmaler]], dekorationsmaler, [[teatermaler]], lærer ved tekniske skoler og kunstnerisk leder af forskellige fabrikationer udfoldet en ikke ringe virksomhed. Han ægtede 1857 Anna Kirstine Nyeland (16. december 1831); han har udgivet et stort værk: ''Industrielle Tegninger af Kunstnere og Haandværket'' (1872-82).▼ ▲Så Hetsch end langtfra alle sine projekter fuldførte efter ønske, som Toldboden, dekorationen af [[Christian 4.]]'s kapel i [[Roskilde Domkirke]], ~~Gammelholms~~[[Gammelholm]]s bebyggelse, [[Marmorkirken]]s ombygning osv., så kunne han dog med tilfredshed se tilbage på et ualmindelig virksomt og frugtbringende kunstnerliv. Hans søn [[Christian Hetsch\|Christian Frederik Hetsch]], (24. september 1830, - 15. marts 1903), ~~har~~udfoldede som [[arkitekturmaler]], dekorationsmaler, [[teatermaler]], lærer ved tekniske skoler og kunstnerisk leder af forskellige fabrikationer ~~udfoldet~~ en ikke ringe virksomhed. Han ægtede 1857 Anna Kirstine Nyeland (16. december 1831); han har udgivet et stort værk: ''Industrielle Tegninger af Kunstnere og Haandværket'' (1872-82). Hetsch blev [[Dannebrogordenen\|Ridder af Dannebrog]] 1836 og [[Dannebrogsmand]] 1840.▼ ▲Hetsch blev [[Dannebrogordenen\|Ridder af Dannebrog]] 1836 og [[Dannebrogsmand]] 1840. ~~Han er begravet i [[Holmens Kirke]].~~ == Værkliste == Linje 109: [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Personer fra Stuttgart]] [[Kategori:Slægten Hetsch\|Gustav Friedrich]] [[de:Gustav Friedrich von Hetsch]]

G.F. Hetsch: Forskelle mellem versioner