Dagmarteatret: Forskelle mellem versioner

342 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
udvidet
m (Bot: ret parameter til billede (fjern størrelse i parameter til billede); kosmetiske ændringer)
(udvidet)
| billede = Dagmarteatret_1881.jpg
| billede_størrelse = 300px
| direktør = [[M.W. Brun]]
| indviet = [[7. marts]] [[1883]]
| by = [[København]]
| hjemmeside = N/A
}}
'''Dagmarteatret''' er et nu nedlagt [[København|københavnsk]] [[teater]] opkaldt efter kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]].
'''Dagmarteatret''' er et nu nedlagt [[København|københavnsk]] [[teater]] opkaldt efter kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]]. Teatret var en del af et kombineret teater-, hotel- og restaurationskompleks, der blev opført på hjørnet af [[Jernbanegade]] og Vestre Boulevard, den nuværende [[H.C. Andersens Boulevard]] [[1881]]-[[1883]] ved arkitekten [[Ove Petersen]], der tidligere havde tegnet [[Det Kgl. Teater]], efter et udkast af arkitekt [[Charles Abrahams]], der blev sat af opgaven på investoren [[Isak Glückstadt]]s foranledning i [[1881]] på grund af langsommelighed. Teatret lukkede i maj [[1937]] og blev revet ned og afløst af [[Dagmarhus]], fordi brandmyndighederne havde pålagt en evt. ny ejer at nedrive eller ombygge den brandfarlige bygning.
 
== Historie ==
'''Dagmarteatret''' er et nu nedlagt [[København|københavnsk]] [[teater]] opkaldt efter kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]]. Teatret var en del af et kombineret teater-, hotel- og restaurationskompleks, der blev opført på hjørnet af [[Jernbanegade]] og Vestre Boulevard, den nuværende [[H.C. Andersens Boulevard]] [[1881]]-[[1883]] ved arkitekten [[Ove Petersen]], der tidligere havde tegnet [[Det Kgl.Kongelige Teater]], efter et udkast af arkitekt [[Charles Abrahams]], der blev sat af opgaven på investoren [[Isak Glückstadt]]s foranledning i [[1881]] på grund af langsommelighed. Det blev indviet [[7. marts]] 1883. Teatret lukkede i maj [[1937]] og blev revet ned og afløst af [[Dagmarhus]], fordi brandmyndighederne havde pålagt en evt. ny ejer at nedrive eller ombygge den brandfarlige bygning.
 
Bygningen var opulent og stort anlagt, men havde visse skavanker. Scenerummet var ganske vist stort og større end både [[Casino (teater)|Casinos]] og [[Folketeatret]]s, men det betød at gangene i den øvrige bygning blev smalle og indeklemte. Til gengæld var der ikke sparet på dekorationen. [[Balustrade]]rne var forgyldte, der var en imponerende [[lysekrone]], sorte pæretræsstole med røde [[safian]]shynder og ikke mindst en strålende [[proscenium]]sramme. Der var jerntæppe og overrislingsapparatur. Loftsmaleriet i scenerummet var udført af maleren [[C.F. Aagaard]]. Til teatret var knyttet ”Tunnelen”. Det var en underjordisk kuppelsal, hvor der efter forestillingerne kunne gives koncerter for teatrets gæster. Det udviklede sig senere til varieté. I stueetagen mod Vestre Boulevard lå Café Dagmar, der også havde småt dimensionerede lokaler.
 
BygmesterenBygherrer var teatrets [[koncession]]shavende direktør [[M.W. Brun]] sammen med den kendte spekulant [[Hans Hansen (snedker)|Hans Hansen]], også kendt som ''Hellig-Hansen'', der også stod bag bl.a. [[National Scala]] i samme kvarter. Dagmarteatret er desuden omdrejningspunkt i [[Herman Bang]]s roman ''[[Stuk (roman)|Stuk]]'' fra [[1887]], dog under navnet Victoriateatret. Hans Hansen, som fik [[Dannebrogordenen|Ridderkorset]] i anledning af teatrets åbning, gik [[fallit]] i foråret [[1884]].
 
== Repertoire ==
Dagmars [[lystspil]] var vidtspændende fra de letteste lystspil og [[operette]]r til det patetiske [[drama]] og nationale skuespil som [[Landsoldaten]], for da teatret åbnede, havde [[Det Kongelige Teater]] stadig [[monopol]] på seriøst drama (varede indtil [[1889]]). I sæsonen 1885-86 spilledes ''[[Peer Gynt]]'', i 1887-88 vistes ''En Fallit'' og ''[[En Handske]]'' af [[Bjørnstjerne Bjørnson]]. Sidstnævnte blev en dog en af teatrets store fiaskoer.
 
== Krise og senere succeser ==
I [[1905]] opstod en kunstnerisk krise, da teatrets 8 hovedkræfter, ”De Otte” , brød med Dagmarteatret i utilfredshed med [[Martinius Nielsen]]s ledelsesstil. I [[1918]] overtog [[Frede Skaarup]] Dagmarteatret, og det tydede på, at teatret vil blive en del af underholdningsindustrien. Men Skaarup overraskede: Han så hellere, at Dagmarteatret genvandt sin status som seriøst teater og gerne med [[Poul Reumert]] som teaterdirektør eller instruktør. Det blev derfor Poul Reumert og [[Bodil Ipsen]], som kom til at tegne teateret. Teaterbevillingen gik dernæst til [[Thorkild Roose]], men Reumert fik plads i direktionen. Dermed opstod et produktivt [[triumvirat]] mellem Skaarup, Roose og Reumert. Men da denne ledelse stoppede, begyndte nedgangsperioden, hvilket - sammenholdt med en bedaget og nedslidt bygning - førte til lukningen i 1937. Da Dagmarteatret blev nedlagt, blev det afløst af en bygning med [[biograf]], se [[Dagmar Teatret (biograf)]]. Takket være [[Teatermuseet]]s direktør, [[Robert Neiiendam]], blev en række effekter hjemtaget til museet og er bevaret.
 
111.163

redigeringer