Renæssancen: Forskelle mellem versioner

 

I maleriet viste man ny interesse for naturens former og anvendte centralperspektivet ([[Masaccio]]). I [[skulptur]]en blev de [[anatomi]]ske detaljer i menneskekroppen genopdaget, og efter 1000 år blev man atter i stand til at støbe rytterstatuer ([[Donatello]]). Kunstneren virkeliggjorde det nye ideal om det virksomme, skabende menneske i modsætning til middelalderens kontemplative ideal. I arkitekturen efterlignede man de romerske bygninger i en ren, snusfornuftig stil, og blev atter teknisk i stand til at hvælve store kupler ([[Filippo Brunelleschi]]). [[Politik]]ken blev verdsliggjort og blev et selvstændig livsområde, hvor den almægtige blev sat i skyggen af menneskers indbyrdes magtkamp ([[Niccolò Machiavelli]]). Indenfor videnskaben spillede [[teologi]]en en stadig mere beskeden rolle, selv om [[astrologi]]ske og [[alkymi]]stiske spekulationer fik et opsving ([[Paracelsus]]).

 

Mens "renæssancen" i kunsthistorien tidligt i [[1500-tallet]] blev afløst af [[manierisme]]n og [[barok]]ken, var grænserne noget mere flydende for videnskabens vedkommende. Ofte lader man også renæssancens naturvidenskab omfatte [[Kopernikus]], [[Kepler]] og [[Galilei]]. De hævdede, at de samme mekaniske love gjaldt for himmellegemernes bevægelser, som for bevægelserne på jorden. På den måde opløste de den middelalderlige etageverden og fratog den kristne himmel- og helvedesforestillinger deres håndgribelighed.